Omnibusforordningen - landbrugsregler
I hovedtræk
Landbrugsdelen af omnibusforordningen blev vedtaget 11. december 2017 af Rådet (landbrug og fiskeri) efter den uformelle enighed, der blev opnået med Europa-Parlamentet 12. oktober.
1. januar 2018 trådte disse tekniske forbedringer af den fælles landbrugspolitik i kraft.
Landbrugsdelen af omnibusforordningen ændrer de 4 forordninger om den fælles landbrugspolitik:
- direkte betalinger
- udvikling af landdistrikterne
- den fælles markedsordning og
- den horisontale forordning
Flere oplysninger
Her er nogle af de vigtigste ændringer:
-
Direkte betalinger: Reglerne om permanente græsarealer er ændret for at give EU-landene større fleksibilitet. Visse elementer af grøn omlægning bliver også enklere. Endvidere bliver sondringen mellem aktive og ikkeaktive landbrugere frivillig, så det bliver muligt for de EU-lande, hvor dette har medført en stor administrativ byrde, at ophæve den.
-
Udvikling af landdistrikterne: Risikostyringsforanstaltningerne bliver mere attraktive, da visse tærskler sænkes, mens støttesatserne øges. Derudover forenkles anvendelsen af finansielle instrumenter.
- Den fælles markedsordning: Nogle af producentorganisationernes kompetencer som f.eks. produktionsplanlægning, optimering af produktionsomkostninger, markedsføring og forhandling af kontrakter om levering af landbrugsprodukter på vegne af medlemmerne vil kunne udvides til alle sektorer, så landbrugernes stilling i forsyningskæden forbedres. Disse kompetencer er allerede gældende i sektorer som f.eks. olivenolie, oksekød og hovedafgrøder. Muligheden for kollektivt at forhandle værdidelingsbestemmelser i kontrakter vil kunne udvides til andre sektorer end sukkersektoren og være frivillig.
Baggrund
Forordningen om finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, den såkaldte omnibusforordning, blev offentliggjort i september 2016 som led i revisionspakken vedrørende den flerårige finansielle ramme (FFR). Den indeholdt ændringer, der gælder for alle fire grundforordninger om den fælles landbrugspolitik, og skal forenkle den fælles landbrugspolitik yderligere til gavn for både landbrugerne og de nationale myndigheder.
Omnibusforslaget udgjorde anden fase i forenklingen af den fælles landbrugspolitik og fulgte en række forenklingsforanstaltninger, der er vedtaget gennem ændringer af Kommissionens delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter og retningslinjer.
Efter den almindelige lovgivningsprocedure skulle der opnås enighed om omnibusforslaget i både Europa-Parlamentet og Rådet.
I Rådet er landbrugsdelen af omnibusforslaget blevet drøftet ved flere lejligheder af Specialkomitéen for Landbrug (CSA) og Rådet (landbrug og fiskeri).
10. april 2017 fastlagde CSA sin holdning, som derefter blev tilsendt EU-ambassadørerne i Coreper.
28. juni 2017 nåede Coreper til enighed om Rådets forhandlingsmandat vedrørende hele omnibusforslaget oggav grønt lys til, at formandskabet kan indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet.
Trepartsdrøftelser mellem formandskabet for Rådet og repræsentanter for Parlamentet og Kommissionen fandt sted i anden halvdel af 2017 og førte til foreløbig enighed 12. oktober.
16. oktober 2017 godkendte EU-landene repræsenteret i Specialkomitéen for Landbrug aftalen om landbrugsdelen i omnibusforordningen.