Forberedelse af overgangen til avancerede biobrændstoffer

Den endelige kompromistekst, som Rådet har foreslået til direktivet om biobrændstoffer og indirekte ændringer i arealanvendelse (ILUC), blev godkendt af Europa-Parlamentet på plenarmødet i Strasbourg 28. april 2015.  

Den foreslåede lovgivning ændrer direktivet fra 2009 om fremme af vedvarende energi og direktivet om brændstofkvalitet (ILUC).  

Denne aftale er resultatet af forhandlinger mellem Rådet - repræsenteret ved det lettiske formandskab - og Europa-Parlamentets repræsentanter, der fandt sted i marts 2015.  

Forslagets formål  

Hovedformålet med direktivudkastet er at indlede en overgang fra konventionelle biobrændstoffer til biobrændstoffer, der medfører betydelige drivhusgasbesparelser (avancerede biobrændstoffer/andengenerationsbiobrændstoffer). Det fastsætter også klare lovgivningsrammer for produktion af biobrændstoffer og beskytter samtidig de eksisterende investeringer i sektoren.

Med direktivet om brændstofkvalitet blev der indført et obligatorisk mål om en reduktion på 6 % i drivhusgasemissionerne fra brændstoffer, der benyttes inden for vejtransport, et mål, der skal nås senest i 2020. 

Direktivet om fremme af vedvarende energi fastsatte som bindende mål, at den samlede andel af vedvarende energi i EU - ligeledes senest i 2020 - skal udgøre 20 %, heraf 10 % vedvarende energi i transportsektoren. 

Begge direktiver kræver, at Kommissionen skal vurdere indvirkningerne af indirekte ændringer i arealanvendelsen på emissioner og foreslå måder, hvorpå disse indvirkninger kan begrænses.   

Hvad er forskellen mellem konventionelle biobrændstoffer/førstegenerationsbiobrændstoffer og avancerede biobrændstoffer? 

Konventionelle biobrændstoffer fremstilles af fødevareafgrøder, såsom sukker, stivelse og vegetabilske olier. De fremstilles på jord, hvor der dyrkes råprodukter, der også kan bruges til fødevarer og foder. 

Avancerede biobrændstoffer fremstilles af råprodukter, der ikke konkurrerer direkte med fødevare- og foderafgrøder, som f.eks. affald og restprodukter fra landbruget.   

Hvilken forbindelse er der mellem biobrændstoffer og indirekte ændringer i arealanvendelsen (ILUC)? 

Når biobrændstoffer fremstilles på eksisterende landbrugsjord, kan det medføre en slags "kædereaktion": Da der altid er efterspørgsel efter fødevare- og foderafgrøder, kan der være nogle, der begynder at fremstille flere fødevarer og mere foder et andet sted, f.eks. ved at omdanne skov til landbrugsjord. Dette vil øge CO2-emissionerne og dermed modvirke fordelene ved at anvende biobrændstoffer.    

Forslagets hovedelementer: 

• Emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen reduceres gennem et loft på 7 % for konventionelle biobrændstoffer, herunder biobrændstoffer fremstillet af energiafgrøder, så de kan medregnes i opfyldelsen af målene for det endelige energiforbrug på transportområdet i 2020 i direktivet om fremme af vedvarende energi. Medlemsstaterne har mulighed for at fastsætte et lavere loft.
• Landene tilskyndes til at overgå til avancerede biobrændstoffer gennem incitamenter, der opfordrer dem til at fremme anvendelsen heraf og pålægger dem at opstille nationale mål for disse biobrændstoffer. Medlemsstaterne kan fastsætte et lavere mål begrundet i objektive forhold (referenceværdi på 0,5 procentpoint af målet på 10 % for vedvarende energi i transportsektoren).
• Råprodukter til avancerede biobrændstoffer tæller dobbelt (opført i bilag IX) i forbindelse med opfyldelse af målet på 10 % i direktivet om fremme af vedvarende energi.
• Brændstofleverandører og Kommissionen aflægger rapport om besparelser i drivhusgasemissioner som følge af brugen af biobrændstoffer.

Kommissionen skal endvidere senest ved udgangen af 2017 rapportere tilbage til Europa-Parlamentet og Rådet om effektiviteten af de foranstaltninger, der indføres ved dette direktiv, og, baseret på den bedste tilgængelige videnskab, om muligheden for at medtage ILUC-emissionsfaktorer i de eksisterende bæredygtighedskriterier.   

Næste skridt

Efter afstemningen i Europa-Parlamentet vil den endelige tekst blive gennemgået af jurist-lingvisterne og derefter formelt vedtaget af Rådet, eventuelt stadig under det lettiske formandskab. Det nye direktiv træder i kraft i 2017.