- Rådet for Den Europæiske Union
- Pressemeddelelse
- 26. maj 2015 21.20
Rådets konklusioner om et nyt globalt partnerskab for fattigdomsudryddelse og bæredygtig udvikling efter 2015
Indledning
1. Dagsordenen for perioden efter 2015 udgør en oplagt mulighed for at tage fat på de indbyrdes forbundne udfordringer i forbindelse med fattigdomsudryddelse og bæredygtig udvikling. Det er en vigtig prioritet for EU og dets medlemsstater at udnytte denne mulighed maksimalt. I sine konklusioner af 16. december 2014 fastlagde Rådet EU’s holdning til, hvordan det kan ske på en universel og forandrende måde. Nærværende konklusioner supplerer konklusionerne fra december 2014 og videreudvikler de aspekter af det nye globale partnerskab, der er nødvendige for at opfylde målene for bæredygtig udvikling.
2. For at gennemføre en så vidtrækkende dagsorden er det nødvendigt med et nyt globalt partnerskab for fattigdomsudryddelse og bæredygtig udvikling. Det bør forandre og styrke den måde, hvorpå det internationale samfund arbejder sammen.
3. Der er allerede gjort betydelige fremskridt. Forslaget fra den åbne arbejdsgruppe om målene for bæredygtig udvikling, rapporten fra den mellemstatslige ekspertkomité vedrørende finansiering af bæredygtig udvikling og FN's generalsekretærs sammenfattende rapport viser, at en aftale om en ambitiøs udviklingsdagsorden for perioden efter 2015 for mennesker og for planeten, hvor ingen lades i stikken, er inden for rækkevidde.
Pressekontakter
-
Maria Daniela Lenzu Press officer
- +32 470 88 04 02
- +32 2 281 21 46
- @daniela_lenzu
Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.
Seneste gennemgang: 13. januar 2024