Skip to content
  • Rådet for Den Europæiske Union
  • Pressemeddelelse
  • 15. februar 2016 11.10

Rådets konklusioner om europæisk klimadiplomati efter COP21

  1. Rådet mindede om sine konklusioner fra juli 2015, som opfordrede den højtstående repræsentant og Kommissionen til i begyndelsen af 2016 at rapportere tilbage om resultatet af COP21 og dens følger for klimadiplomatiet, og vedtog følgende konklusioner.
  2. Rådet ser med tilfredshed på klimaaftalen fra Paris som et skelsættende resultat for bekæmpelsen af klimaændringer og for multilateralisme. Parisaftalen udgør en ambitiøs, afbalanceret, retfærdig og juridisk bindende aftale. Vedtagelsen af aftalen og den samlede meddelelse ved afslutningen af COP21 om 187 parters tilsigtede nationalt bestemte bidrag (INDC'er) markerer et afgørende vendepunkt hen imod en omfattende og fælles global indsats og vil, når den er gennemført, endeligt og uigenkaldeligt fremskynde omstillingen til en klimarobust, klimaneutral global økonomi.
  3. Rådet lykønsker parterne i konventionen, De Forenede Nationer og de peruvianske og franske COP-formandskaber for deres utrættelige indsats og vellykkede arbejde, som har ført til virkeliggørelsen af Parisaftalen, og udtrykker sin støtte til det kommende marokkanske COP22-formandskab.
Gå til siden med møder

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Seneste gennemgang: 13. januar 2024