- Rådet for Den Europæiske Union
- Pressemeddelelse
- 23. marts 2016 10.30
Standarder for sejlads på de indre vandveje: grønt lys fra Coreper
23. marts 2016 bekræftede Rådet en uformel aftale med Europa-Parlamentet om revisionen af direktivet om tekniske forskrifter for fartøjer til sejlads på indre vandveje.
Direktivudkastet fastsætter en procedure for anvendelsen af ensartede standarder for sejlads på indre vandveje i hele Europa. Standarderne vil blive udformet af Det Europæiske Udvalg for Udarbejdelse af Standarder for Sejlads på Indre Vandveje (CESNI), som blev oprettet 3. juni 2015 inden for rammerne af Centralkommissionen for Sejlads på Rhinen (CCNR).
Den første standard vedtaget af CESNI vil blive indarbejdet i EU-lovgivningen ved hjælp af det reviderede direktiv. Dette vil harmonisere de tekniske forskrifter for fartøjer til sejlads på indre vandveje, der gælder i EU og for floden Rhinen.
Det nye direktiv vil også fremskynde proceduren for ajourføring af forskrifter, da ajourføringer blot vil kræve en delegeret retsakt fra Kommissionen.
De nye regler forventes derfor at forbedre retssikkerheden og mindske de administrative byrder for sektoren for sejlads på de indre vandveje.
Ikrafttræden
Direktivet træder i kraft 20 dage efter offentliggørelsen i EU-Tidende. Derefter har medlemsstaterne to år til at gennemføre det, dvs. vedtage nationale regler for at efterkomme det.
Næste skridt
Når den vedtagne tekst er endeligt udformet af jurist-lingvisterne, skal den formelt godkendes af Rådet og Parlamentet. Proceduren forventes afsluttet i løbet af de næste få måneder.
Pressekontakter
-
Niels Timmermans Press officer
- +32 470 18 22 47
- +32 2 281 32 65
- @timmermansniels
Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.
Seneste gennemgang: 13. januar 2024