- Rådet for Den Europæiske Union
- Pressemeddelelse
- 18. juli 2018 10.50
Støtteprogram for strukturreformer: Rådet bekræfter forhøjet finansieringsramme
18 juli 2018 bekræftede EU-ambassadørerne den aftale, som det østrigske formandskab og Parlamentet nåede frem til 11. juli, om at forhøje budgettet for støtteprogrammet for strukturreformer.
Støtteprogrammet for strukturreformer har vist sig at være en stor succes og har siden oprettelsen finansieret over 300 projekter i 24 medlemslande. Vi har derfor besluttet at støtte flere programmer og forhøje budgettet over de næste to år. Hartwig Löger, finansminister i Østrig, der i øjeblikket varetager formandskabet for Rådet
Støtteprogrammet for strukturreformer blev oprettet 20. maj 2017 for at hjælpe medlemslandene med at gennemføre strukturreformer og havde oprindeligt et budget på 142,8 mio. €. På grundlag af den politiske aftale med Parlamentet vil programmets finansieringsramme blive forhøjet med 80 mio. € og nå op på i alt 222,8 mio. €. Budgettet vil blive suppleret ved hjælp af frivillige overførsler, der anslås til 80 mio. €.
EU-institutionerne nåede også til enighed om, at støtteprogrammet for strukturreformer kan anvendes til at støtte strukturreformer som led i medlemslandes forberedelser til at blive en del af euroområdet. Dette vil komplementere programmets oprindelige formål, som er at bidrage til at støtte gennemførelsen af reformer, der skal fastholde væksten i forbindelse med EU's økonomiske styring, samt strukturreformer iværksat på eget initiativ.
Næste skridt:
Teksten vil nu blive gennemgået af jurist-lingvisterne. Parlamentet ventes at stemme om den endelige tekst i september. Rådets vedtagelse og offentliggørelsen i EUT ventes kort tid efter.
Pressekontakter
-
Dimosthenis Mammonas Press officer
- +32 477 61 20 77
- +32 2 281 2504
- @dimos_mammonas
Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.
Seneste gennemgang: 14. januar 2024