Skip to content
  • Rådet for Landbrug og Fiskeri

Rådet (landbrug og fiskeri), 30. maj 2023

Vigtigste resultater

Landbrug

Emballage til madvarer

På grundlag af oplysninger fra formandskabet og Kommissionen drøftede ministrene aspekter vedrørende fødevaresikkerhed og madspild i den foreslåede forordning om emballage og emballageaffald, som har til formål at reducere mængden af emballageaffald, der produceres i EU, samtidig med at der opretholdes et højt fødevaresikkerhedsniveau.

Med hensyn til forslagets mål om i væsentlig grad at reducere emballage og madspild kortlagde ministrene de vigtigste faktorer for at sikre fødevaresikkerheden og det indre markeds funktion.

Medlemsstaterne overvejede også, hvorvidt genbrug, genopfyldning og genanvendelse kan bruges som effektive tiltag til at reducere emballageaffald og øge dets cirkularitet, og drøftede alle relevante forbindelser til nuværende EU-lovgivning.

Flere ministre benyttede også lejligheden til at udveksle eksempler på tiltag, der allerede er iværksat i deres lande for at reducere emballageaffald fra madvarer.

Resultatet af dagens drøftelser vil indgå i det arbejde, der finder sted i Rådet (miljø) om forordningen om emballage og emballageaffald.

Peter Kullgren, Sveriges minister for landdistrikter
Emballage til mad- og drikkevarer spiller en afgørende rolle med hensyn til at beskytte og bevare produkter for forbrugerne, men bidrager også til stigende mængder af emballageaffald i EU. Vi har i dag opfordret til en afbalanceret tilgang til håndtering af spørgsmålet om emballage og madspild, som tackler problemet effektivt, samtidig med at fødevaresikkerheden opretholdes.
Peter Kullgren, Sveriges minister for landdistrikter
Peter Kullgren, Sveriges minister for landdistrikter

Markedssituationen, særlig efter Ruslands invasion af Ukraine

EU's landbrugsministre drøftede situationen på markedet for landbrugsprodukter. De påtalte bl.a. de aktuelle virkninger af høje energi- og inputpriser for landbrugere og fødevareproducenter, udfordringerne for landbrugerne som følge af dårlige vejrforhold i Sydeuropa og problemer i specifikke regioner og sektorer, herunder mejeriprodukter, husdyr, frugt og rødvin.

En række medlemsstater opfordrede Kommissionen til at yde yderligere finansiering via landbrugsreserven til de hårdest ramte regioner og sektorer og samtidig anlægge en fleksibel tilgang, der tager hensyn til de særlige forhold i hver region.

Af andre emner, der blev berørt under drøftelserne, kan nævnes vigtigheden af at finde langsigtede løsninger på de problemer, som EU's landbrugsmarkeder står over for, behovet for, at beslutningerne om tildeling af midler via landbrugsreserven er gennemsigtige, regelbaserede og datadrevne, og betydningen af at fastholde stabiliteten i det indre marked.

Inden drøftelsen deltog Ukraines minister for landbrugspolitik og fødevarer, Mykola Solskyj, i en uformel frokost for at drøfte, hvordan EU og dets medlemsstater kan støtte Ukraines landbrug mest effektivt på kort og lang sigt. Mykola Solskyj tog også ordet ved starten af drøftelserne om markedssituationen for at give EU's medlemsstater et overblik over den seneste udvikling på landbrugsmarkederne i Ukraine.

Eventuelt

I løbet af dagen blev ministrene under "Eventuelt" orienteret om frihandelsaftalen mellem EU og Australien, den kommende konference mellem EU's landbrugsministre og ministrene fra Den Afrikanske Union, markedsføring af frosne produkter, krisestyringsværktøjer til støtte for EU's landbrugere og de ekstreme vejrforhold i Sydeuropa.

Rådet vedtog også uden debat punkterne på listen over ikkelovgivningsmæssige A-punkter.

Mødedokumenter

Resultatdokumenter

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Landbrug og Fiskeri

Se flere møder

Seneste gennemgang: 13. januar 2025