"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Eurogruppen har i dag valgt Kyriakos Pierrakakis, Grækenlands økonomi- og finansminister, til formand for Eurogruppen i overensstemmelse med protokol nr. 14 til EU-traktaterne.
Kyriakos' konstruktive bidrag til vores arbejde er blevet højt værdsat af kolleger. Jeg er ikke i tvivl om, at han bliver en fremragende formand for Eurogruppen, og ønsker ham held og lykke i denne stilling.
Makis Keravnos, fungerende formand for Eurogruppen
Den nye formand tiltræder 12. december 2025 og skal varetage posten i to et halvt år.
Eurogruppens første møde med Kyriakos Pierrakakis som formand er i øjeblikket planlagt til 19. januar 2026.
Eurogruppen gjorde status over den seneste makroøkonomiske udvikling og udvekslede synspunkter med Den Internationale Valutafond (IMF) om euroområdets politikker.
Vurdering af medlemslandenes udkast til budgetplaner og af den generelle budgetsituation og udsigterne for euroområdet
Eurogruppen drøftede den generelle budgetsituation og udsigterne i euroområdet og gennemgik den økonomiske og finanspolitiske situation i euromedlemsstaterne.
Udkastene til budgetplaner er en hjørnesten i vores finanspolitiske koordinering. Under vores drøftelser om planerne bekræftede vi på ny vores stærke engagement i sunde offentlige finanser og samtidig i at støtte bæredygtig økonomisk vækst.
Makis Keravnos, fungerende formand for Eurogruppen
Drøftelsen var baseret på Europa-Kommissionens udtalelser om euromedlemsstaternes udkast til budgetplaner og på Kommissionens meddelelse om det europæiske semester 2026.
Resultatet af denne drøftelse er afspejlet i en erklæring fra Eurogruppen.
Eurogruppen indledte processen med at udnævne en efterfølger for Den Europæiske Centralbanks næstformand, Luis de Guindos, hvis mandat udløber i slutningen af maj 2026.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.