Skip to content

Tidslinje – Sanktioner mod terrorisme

  • 2026

    28. maj

    EU indfører sanktioner mod ti medlemmer af Hamas Politburo

    Rådet besluttede at udvide anvendelsesområdet for sanktioner over for Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad til også at omfatte medlemmer af Hamas' politiske kontor (Politbureau), der fremmer, forsvarer og retfærdiggør voldelige handlinger.

    Rådet har også indført sanktioner mod 10 medlemmer af Hamas Politburo.

  • 2026

    26. februar

    Rådet styrker rækkevidden af EU's terrorliste

    Rådet besluttede at udvide kriterierne for opførelse på terrorlisten, så EU kan målrette indsatsen mod:

    • ledende medlemmer af grupper og enheder, der er opført på EU's liste, og som spiller en central rolle med hensyn til at planlægge, fremme, forberede eller gennemføre terrorhandlinger
    • personer, grupper og enheder med tilknytning til dem, der er involveret i terrorhandlinger, herunder gennem finansiering af oplæring og rekruttering

    Desuden indførte Rådet et rejseforbud for listeopførte personer samt indefrysning af aktiver og forbud mod at stille pengemidler eller økonomiske ressourcer til rådighed for dem.

  • 2026

    19. februar

    EU tilføjer Irans Islamiske Revolutionsgarde til terroristlisten

    Rådet besluttede at udpege Irans Islamiske Revolutionsgarde (IRGC) som terrororganisation.

    Efter denne afgørelse vil IRGC være omfattet af restriktive foranstaltninger i henhold til EU's sanktionsordning i forbindelse med terrorbekæmpelse. Det betyder, at alle IRGC's aktiver i EU's medlemsstater vil blive indefrosset, og at erhvervsdrivende i EU vil få forbud mod at stille pengemidler til rådighed for IRGC.

  • 2026

    16. januar

    EU forlænger sanktioner mod Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad

    Rådet besluttede at forlænge de eksisterende restriktive foranstaltninger over for dem, der støtter, fremmer eller muliggør voldelige handlinger udført af Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ), med et år indtil 20. januar 2027.

  • 2025

    27. oktober

    EU forlænger sanktioner mod ISIL/Da'esh og al-Qaeda

    Rådet har forlænget de autonome restriktive foranstaltninger over for ISIL/Da'esh og al-Qaeda samt personer, grupper, virksomheder og enheder, der er knyttet til dem, med yderligere et år indtil 31. oktober 2026.

  • 2025

    29. juli

    Rådet fornyer EU's terroristliste

    Rådet fornyede listen over personer, grupper og enheder, der er omfattet af sanktioner i forbindelse med terrorhandlinger, ved at fjerne én afdød person fra listen. Resten opretholdes uændret.

    I øjeblikket er 13 personer og 22 grupper og enheder omfattet af disse sanktioner.

  • 2025

    17. marts

    ISIL(Da'esh) and Al-Qaeda: the Council adds one entity to its list of sanctions

    The Council decided to add Al Azaim Media Foundation to the EU autonomous list of persons, groups, undertakings and entities associated with ISIL(Da'esh) and Al-Qaeda, and therefore subject to EU restrictive measures.

  • 2025

    30. januar

    Rådet fornyer EU's terroristliste og dertil knyttede humanitære undtagelser

    Rådet besluttede at forny listen over personer, grupper og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger med henblik på at bekæmpe terrorisme. Det besluttede også at forlænge varigheden af de humanitære undtagelser indtil 22. februar 2027.

  • 2025

    13. januar

    EU forlænger sanktioner mod Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad

    Rådet besluttede at forlænge de eksisterende restriktive foranstaltninger over for dem, der støtter, fremmer eller muliggør voldelige handlinger udført af Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ), med et år indtil 20. januar 2026.

  • 2024

    8. oktober

    EU forlænger sanktioner mod ISIL (Da'esh) og al-Qaeda

    Rådet forlængede de autonome restriktive foranstaltninger over for ISIL (Da'esh) og al-Qaeda samt personer, grupper, virksomheder og enheder, der er knyttet til dem, med yderligere et år indtil 31. oktober 2025.

  • 2024

    26. juli

    Rådet tilføjer "The Base" til EU's terroristliste

    Rådet besluttede at tilføje enheden "The Base" til EU's terroristliste. "The Base" er en organisation af højreekstremister, der er involveret i terrorhandlinger, og som blev grundlagt af Rinaldo Nazzaro i 2018.

    Rådet fornyede også listen over personer, grupper og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, med henblik på at bekæmpe terrorisme.

  • 2024

    28. juni

    EU indfører nye sanktioner over for Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad

    Rådet har besluttet at sanktionere seks personer og tre enheder, der er ansvarlige for at være med til at finansiere Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad eller muliggøre deres voldelige handlinger.

    De tre virksomheder, der er omfattet af sanktioner, ejes og kontrolleres af den Sudanbaserede finansmand, Abdelbasit Hamza Elhassan Mohamed Khair, der har været omfattet af EU's restriktive foranstaltninger siden januar 2024. De er blevet sammenkædet med Hamas' investeringsportefølje og har fungeret som skuffeselskaber for at lette Hamas' finansielle strømme.

  • 2024

    25. marts

    ISIL (Da'esh) og al-Qaeda: Rådet tilføjer en person og en enhed til sin autonome liste over sanktioner

    Rådet besluttede i dag at tilføje Mohamed Ibrahim al-Shafi'i Al-Salem, også kendt som Aba Al-Sahraoui, og Katiba Macina til EU's autonome liste over personer, grupper, virksomheder og enheder med tilknytning til ISIL (Da'esh) og al-Qaeda, som er omfattet af EU's restriktive foranstaltninger.

    Med dagens afgørelse indeholder den autonome liste over personer og grupper med tilknytning til ISIL (Da'esh) og al-Qaeda i alt 15 personer og 6 grupper.

  • 2024

    19. februar

    Sanktioner mod terrorisme: EU indfører humanitær undtagelse

    Rådet besluttede at ændre EU's ramme for restriktive foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme ved at indføre en humanitær undtagelse fra foranstaltningerne om indefrysning af aktiver i en indledende periode på 12 måneder.

    Med afgørelsen kan visse kategorier af humanitære aktører, bl.a. dem, der er nævnt i FN's Sikkerhedsråds resolution 2664 (2022), samt organisationer og agenturer, der er certificeret som humanitære partnere for EU eller dets medlemsstater, og medlemsstaternes særorganisationer indgå i transaktioner med personer og enheder, der er opført på listen, uden forudgående tilladelse, hvis formålet er at levere humanitær bistand eller støtte andre aktiviteter, der støtter grundlæggende menneskelige behov hos mennesker i nød.

  • 2024

    19. januar

    Rådet fastlægger en særlig sanktionsramme for Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad

    Rådet fastlagde en særlig ramme af restriktive foranstaltninger, der vil gøre det muligt for Den Europæiske Union at drage enhver person eller enhed, der støtter, fremmer eller muliggør voldelige handlinger udført af Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ), til ansvar. Den nye ordning supplerer de restriktive foranstaltninger, der tidligere er vedtaget over for Hamas og PIJ i henhold til "EU's terroristliste".

    Under den nye ordning kan EU målrette indsatsen mod dem, der materielt eller finansielt støtter Hamas eller PIJ. Den kan også være rettet mod dem, der deltager i planlægningen, forberedelsen eller muliggørelsen af voldelige handlinger udført af Hamas eller PIJ.

    Rådet besluttede også at opføre seks personer af forskellige nationaliteter, der er ansvarlige for at yde finansiel støtte til Hamas, på listen.

  • 2024

    16. januar

    Council adds an individual to its autonomous sanctions list against ISIL (Da'esh) and Al-Qaeda

    The Council decided to add one individual to the list of those subject to restrictive measures against ISIL (Da'esh) and Al-Qaeda and persons, groups, undertakings and entities associated with them.

    The measures target Ahmed Khaled Müller, a member of Al-Shabab in Somalia.

    With this new listing and the de-listing of a deceased individual today, a total of 15 persons are subject to a travel ban and an asset freeze, and five groups to an asset freeze.

  • 2024

    16. januar

    Council lists one individual in response to the 7 October attacks in Israel

    The Council added one individual to the EU terrorist list. The individual designated is Yahia Sinouar, the political leader of Hamas.

     Yahia Sinouar is subject to the freezing of his funds and other financial assets in EU member states.

    It is also prohibited for EU operators to make funds and economic resources available to him.

  • 2023

    8. december

    Rådet tilføjer to personer til EU's terroristliste som reaktion på angrebene 7. oktober

    Rådet har besluttet at tilføje to personer til EU's terroristliste. Denne afgørelse indgår som led i Den Europæiske Unions reaktion på truslen fra Hamas og dens brutale og vilkårlige terrorangreb i Israel 7. oktober 2023. Sanktionerne træder i kraft i dag.

    De to personer, der er opført på listen, er:

    • Mohammed Deif, øverstbefalende for Hamas' militære fløj
    • Marwan Issa, næstkommanderende for Hamas' militære fløj

    Efter deres opførelse på listen er de to personer omfattet af indefrysningen af deres midler og andre finansielle aktiver i EU's medlemsstater.

  • 2023

    24. februar

    EU's terroristliste: Rådet forlænger restriktive foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme

    Rådet forlængede EU's såkaldte terroristliste med yderligere 6 måneder. På listen angives personer, grupper og enheder, som er omfattet af restriktive foranstaltninger, med henblik på at bekæmpe terrorisme.

    De 13 personer og 21 grupper og enheder på listen har fået indefrosset deres pengemidler og andre finansielle aktiver i EU. Det er også forbudt for operatører i EU at stille pengemidler og økonomiske ressourcer til rådighed for dem.

  • 2022

    18. juli

    EU's terroristliste: Rådet forlænger restriktive foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme

    Rådet forlængede EU's såkaldte terroristliste med yderligere 6 måneder. På listen angives personer, grupper og enheder, som er omfattet af restriktive foranstaltninger, med henblik på at bekæmpe terrorisme.

    De 13 personer og 21 grupper og enheder på listen har fået indefrosset deres pengemidler og andre finansielle aktiver i EU. Det er også forbudt for operatører i EU at stille pengemidler og økonomiske ressourcer til rådighed for dem.

  • 2022

    30. maj

    1 gruppe og 2 personer føjet til EU's sanktionsliste

    Rådet besluttede at tilføje 1 gruppe og 2 personer til listen over dem, der er omfattet af restriktive foranstaltninger over for ISIL/Da'esh og al-Qaeda og personer, grupper, virksomheder og enheder, der er knyttet til dem.

    Foranstaltningerne er rettet mod Hurras al-Din, en al-Qaeda-tilknyttet gruppe med base i Syrien, dens leder Faruq al-Suri og dens religiøse leder Sami al-Aridi.

    Med de nye foranstaltninger vil i alt 10 personer nu være underlagt rejseforbud og indefrysning af aktiver, og 3 grupper vil være underlagt indefrysning af aktiver. Det vil desuden være forbudt for personer og enheder fra EU at stille pengemidler eller økonomiske ressourcer til rådighed for de personer og enheder, der er opført på listen.

  • 2022

    21. februar

    ISIL/Da'esh og al-Qaeda: 2 grupper og 2 personer føjet til EU's sanktionsliste over terrorisme

    Rådet besluttede at tilføje 2 grupper og 2 personer med forbindelse til al-Qaeda og ISIL/Da'esh, som opererer i Afghanistan og naboregionen, til EU's sanktionsordning.

    Foranstaltningerne er rettet mod "Al-Qaeda in the Indian subcontinent" (AQIS er en regional gren af al-Qaeda) og dens leder Osama Mahmood, samt Aziz Azam, talsmand for "ISIL-K" (Islamic State's Khorasan Province), og "Da'esh – Hind Province", som er en gruppe med tilknytning til ISIL/Da'esh, der opererer i Indien.

    Med de nye foranstaltninger vil i alt 8 personer nu være underlagt rejseforbud og indefrysning af aktiver, og 2 enheder vil være underlagt indefrysning af aktiver. Det vil desuden være forbudt for personer og enheder fra EU at stille pengemidler til rådighed for de personer og enheder, der er opført på listen.

  • 2022

    3. februar

    EU's terroristliste: Rådet forlænger restriktive foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme

    Rådet forlængede EU's såkaldte terroristliste med yderligere 6 måneder. På listen angives personer, grupper og enheder, som er omfattet af restriktive foranstaltninger, med henblik på at bekæmpe terrorisme.

    De 13 personer og 21 grupper og enheder på listen har fået indefrosset deres pengemidler og andre finansielle aktiver i EU. Det er også forbudt for operatører i EU at stille pengemidler og økonomiske ressourcer til rådighed for dem.

  • 2021

    18. oktober

    ISIL/Da'esh og al-Qaeda: sanktionsordning forlænget

    Rådet forlængede de eksisterende restriktive foranstaltninger over for ISIL/Da'esh og al-Qaeda samt personer, grupper, virksomheder og enheder, der er knyttet til dem, og forlængede sanktionsordningens varighed med yderligere 12 måneder indtil 31. oktober 2022.

    I øjeblikket er 6 personer omfattet af restriktive foranstaltninger, som består i et forbud mod indrejse i EU og indefrysning af aktiver. Endvidere har personer og enheder i EU forbud mod at stille pengemidler og økonomiske ressourcer til rådighed for dem, der er opført på listen.

  • 2021

    19. juli

    EU's terroristliste: Rådet forlænger restriktive foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme

    Rådet har forlænget EU's såkaldte terroristliste med yderligere 6 måneder. På listen angives personer, grupper og enheder, som er omfattet af restriktive foranstaltninger, med henblik på at bekæmpe terrorisme.

    De 14 personer og 21 grupper og enheder på listen har fået indefrosset deres pengemidler og andre finansielle aktiver i EU. Det er også forbudt for operatører i EU at stille pengemidler og økonomiske ressourcer til rådighed for dem.

  • 2021

    5. februar

    Rådet forlænger EU's terroristliste med yderligere 6 måneder

    Rådet forlængede EU's såkaldte terroristliste, der angiver personer, grupper og enheder, som er omfattet af restriktive foranstaltninger, med henblik på at bekæmpe terrorisme. De 14 personer og 21 grupper og enheder på listen har fået indefrosset deres pengemidler og andre finansielle aktiver i EU. Det er også forbudt for operatører i EU at stille pengemidler og økonomiske ressourcer til rådighed for dem.

  • 2020

    30. juli

    Rådet forlænger terroristliste og tilføjer én person på listen vedrørende ISIL/Da'esh og al-Qaeda

    Rådet forlængede i dag med seks månederEU's såkaldte terroristliste, der angiver personer, grupper og enheder, som er omfattet af restriktive foranstaltninger, med henblik på at bekæmpe terrorisme. Den seneste halvårlige gennemgang har resulteret i en liste med 14 personer og 21 enheder.

    EU har også sin egen sanktionsordning, der gør det muligt for det selvstændigt at anvende sanktioner over for ISIL/Da'esh og al-Qaeda og over for personer og enheder, der har tilknytning til eller støtter dem. I henhold til denne selvstændige ordning besluttede Rådet i dag at indføre restriktive foranstaltninger over for én person. Foranstaltningerne omfatter rejseforbud og indefrysning af aktiver.

  • 2020

    13. marts

    Rådet fornyer terroristliste

    Rådet fornyede i dag EU's såkaldte terroristliste, der angiver personer, grupper og enheder, som er omfattet af restriktive foranstaltninger, med henblik på atbekæmpe terrorisme. Personer, grupper og enheder på listen er genstand for indefrysning af deres pengemidlerog andre finansielle aktiver i EU. Det er også forbudt for operatører i EU at stille pengemidler og økonomiske ressourcer til rådighed for dem.

  • 2019

    14. oktober

    EU forlænger sanktioner mod ISIL (Da'esh)/al-Qaeda

    Rådet forlængede de restriktive foranstaltninger over for ISIL (Da'esh) og al-Qaeda med et år indtil 31. oktober 2020. Det fjernede også en afdød person, Fabien Clain, fra listen over personer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger.

    20. september 2016 vedtog Rådet en selvstændig sanktionsordning over for ISIL/Da'esh og al-Qaeda samt personer og enheder, der har tilknytning til eller støtter dem. Denne sanktionsordning supplerer og skærper de sanktioner, som De Forenede Nationer har indført.

  • 2016

    20. september

    EU vedtager sanktionsordning over for ISIL (Da'esh)/al-Qaeda

    Rådet vedtog en selvstændig sanktionsordning over for ISIL/Da'esh og al-Qaeda samt personer og enheder, der har tilknytning til eller støtter dem. Denne sanktionsordning supplerer og skærper de sanktioner, som De Forenede Nationer har indført.

    EU vil være i stand til at indføre et rejseforbud for enkeltpersoner og en indefrysning af aktiver for enkeltpersoner og enheder, der er identificeret som havende tilknytning til ISIL (Da'esh)/al-Qaeda. Foranstaltningerne vil også blive målrettet de såkaldte "udenlandske krigere".

Seneste gennemgang: 28. maj 2026