Skip to content

Tidslinje – Sikkerheds- og forsvarspartnerskaber

  • 2026

    24. marts

    Sikkerheds- og forsvarspartnerskab mellem EU og Ghana

    EU og Ghana undertegnede 24. marts 2026 et sikkerheds- og forsvarspartnerskab.

    Inden for rammerne af partnerskabet vil EU og Ghana styrke deres forbindelser gennem en særlig årlig dialog om fred, sikkerhed og forsvar. Samarbejdet vil dække en lang række områder, bl.a. fredsopbygning, krisestyring, konfliktforebyggelse, maritim sikkerhed, terrorbekæmpelse, cybersikkerhed, imødegåelse af hybride trusler og sammenhængen mellem klima, miljø og sikkerhed.

  • 2026

    18. marts

    Sikkerheds- og forsvarspartnerskab mellem EU og Australien

    EU og Australien undertegnede 18. marts 2026 et sikkerheds- og forsvarspartnerskab.

    Partnerskabet bygger på etablerede samarbejdsformater og vil styrke samarbejdet på områder som støtte til Ukraine, maritim sikkerhed, rumsikkerhed, cybersikkerhed, imødegåelse af hybride trusler, nye og disruptive teknologier, terrorbekæmpelse, krisestyring, fredsmægling og konfliktforebyggelse, kapacitetsopbygning, ikkespredning og nedrustning.

  • 2026

    18. marts

    Sikkerheds- og forsvarspartnerskab mellem EU og Island

    EU og Island undertegnede 18. marts 2026 et sikkerheds- og forsvarspartnerskab.

    Partnerskabet udgør en ramme for styrkelse af samarbejdet på en række områder såsom støtte til Ukraine, international fred og krisestyring, arktiske anliggender, maritim sikkerhed, sikkerhed i rummet, cybersikkerhed, imødegåelse af hybride trusler, styrkelse af beredskabet og modstandsdygtigheden samt ikkespredning og nedrustning og for udvekslinger om regionale spørgsmål.

  • 2026

    27. januar

    Sikkerheds- og forsvarspartnerskab mellem EU og Indien

    EU og Indien undertegnede et sikkerheds- og forsvarspartnerskab 27. januar 2026 i forbindelse med topmødet mellem EU og Indien.

    Partnerskabet bygger på etablerede samarbejdsformater og vil styrke samarbejdet på områder som maritim sikkerhed, cyberrelaterede spørgsmål, kunstig intelligens/nye disruptive teknologier, hybride trusler, modstandsdygtigheden og beskyttelsen af kritisk infrastruktur, terrorbekæmpelse, ikkespredning og nedrustning samt rumsikkerhed og -forsvar.

  • 2025

    23. juni

    Sikkerheds- og forsvarspartnerskab mellem EU og Canada

    EU og Canada undertegnede 23. juni 2025 deres sikkerheds- og forsvarspartnerskab på topmødet mellem EU og Canada.

    På grundlag af de eksisterende samarbejdsformater blev parterne enige om, at de vil styrke deres samarbejde yderligere på en række områder såsom støtte til Ukraine, maritim sikkerhed, sikkerhed i rummet, imødegåelse af hybride trusler, bekæmpelse af udenlandsk informationsmanipulation og indblanding, cybersikkerhed, terrorbekæmpelse, fredsmægling og konfliktforebyggelse, militær mobilitet, ikkespredning og nedrustning.

  • 2025

    19. maj

    Sikkerheds- og forsvarspartnerskab mellem EU og Det Forenede Kongerige

    EU og Det Forenede Kongerige undertegnede 19. maj 2025 deres sikkerheds- og forsvarspartnerskab på topmødet mellem EU og UK.

    Partnerskabet udgør en struktureret, fremadskuende ramme for dialogen og samarbejdet mellem EU og UK på sikkerheds- og forsvarsområdet såsom fredsopbygning, maritim sikkerhed, sikkerhed i rummet, cybersikkerhed, imødegåelse af hybride trusler, bekæmpelse af udenlandsk informationsmanipulation og indblanding, terrorbekæmpelse, ikkespredning og nedrustning.

  • 2024

    18. december

    Sikkerheds- og forsvarspartnerskab mellem EU og Albanien

    EU og Albanien undertegnede 18. december 2024 deres sikkerheds- og forsvarspartnerskab.

    Partnerskabet lægger fundamentet for at styrke samarbejdet på områder af gensidig interesse såsom EU's civile og militære missioner og operationer, støtte til Ukraine, imødegåelse af hybride trusler, bekæmpelse af udenlandsk informationsmanipulation og indblanding, cybersikkerhed, terrorbekæmpelse, ikkespredning og nedrustning.

  • 2024

    19. november

    Sikkerheds- og forsvarspartnerskab mellem EU og Nordmakedonien

    EU og Nordmakedonien undertegnede 19. november 2024 deres sikkerheds- og forsvarspartnerskab.

    Partnerskabet lægger fundamentet for et styrket samarbejde på områder af gensidig interesse såsom EU's civile og militære missioner og operationer, støtte til Ukraine, imødegåelse af hybride trusler, bekæmpelse af udenlandsk informationsmanipulation og indblanding, cybersikkerhed, terrorbekæmpelse, ikkespredning og nedrustning.

  • 2024

    4. november

    Sikkerheds- og forsvarspartnerskab mellem EU og Sydkorea

    EU og Sydkorea undertegnede 4. november 2024 deres sikkerheds- og forsvarspartnerskab.

    Parterne blev enige om at styrke deres samarbejde yderligere på en række områder såsom maritim sikkerhed, sikkerhed i rummet, imødegåelse af hybride trusler, bekæmpelse af udenlandsk informationsmanipulation og indblanding, cybersikkerhed, terrorbekæmpelse, fredsmægling og konfliktforebyggelse, ikkespredning og nedrustning.

  • 2024

    1. november

    Sikkerheds- og forsvarspartnerskab mellem EU og Japan

    EU og Japan undertegnede 1. november 2024 deres sikkerheds- og forsvarspartnerskab.

    Parterne blev enige om, at de vil styrke deres samarbejde yderligere på en række områder såsom maritim sikkerhed, sikkerhed i rummet, imødegåelse af hybride trusler, bekæmpelse af udenlandsk informationsmanipulation og indblanding, cybersikkerhed, terrorbekæmpelse, fred og konfliktforebyggelse, ikkespredning og nedrustning.

  • 2024

    28. maj

    Sikkerheds- og forsvarspartnerskab mellem EU og Norge

    EU og Norge undertegnede 28. maj 2024 deres sikkerheds- og forsvarspartnerskab.

    EU og Norge forpligtede sig til at styrke den langsigtede støtte til Ukraine yderligere og til yderligere at udvide deres samarbejde inden for international fred og krisestyring, maritim sikkerhed, sikkerhed i rummet, imødegåelse af hybride trusler, bekæmpelse af udenlandsk informationsmanipulation og indblanding, cybersikkerhed, terrorbekæmpelse, fredsmægling og konfliktforebyggelse, ikkespredning og nedrustning.

  • 2024

    21. maj

    Sikkerheds- og forsvarspartnerskab mellem EU og Moldova

    EU og Moldova undertegnede 21. maj 2024 deres sikkerheds- og forsvarspartnerskab på ottende møde i Associeringsrådet EU-Moldova. Moldova var det første land, der indgik et sådant partnerskab med EU.

    De samarbejdsområder, der er omfattet af partnerskabet, er tæt forbundet med Moldovas bestræbelser på at øge landets modstandsdygtighed over for cybertrusler og hybride trusler, især i forbindelse med Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Andre omfattede områder er EU's civile og militære missioner og operationer, terrorbekæmpelse, ikkespredning og nedrustning.

Seneste gennemgang: 24. marts 2026