Sikkerheds- og forsvarspartnerskaber
EU indgår sikkerheds- og forsvarspartnerskaber med ligesindede tredjelande for at fremme fred og sikkerhed i hele verden.
Hvad er sikkerheds- og forsvarspartnerskaber?
Sikkerheds- og forsvarspartnerskaber er en uundværlig søjle i EU's bestræbelser på at fremme fred og sikkerhed i Europa og hele verden. De udgør en ny samarbejdsramme, der har til formål yderligere at styrke de bilaterale forbindelser med tredjelande på en gensidigt fordelagtig måde.
Disse partnerskaber bygger på eksisterende og langvarigt samarbejde med ligesindede partnere. De er ikke juridisk bindende instrumenter.
De er ligeledes en hjørnesten i det strategiske kompas, som blev vedtaget i marts 2022. I forbindelse med vedtagelsen af kompasset forpligtede EU sig til at indgå i et mere konsekvent og omfattende samarbejde med sine bilaterale partnere og opbygge skræddersyede partnerskaber på grundlag af fælles værdier og interesser.
Sikkerheds- og forsvarspartnerskaber undertegnes af den højtstående repræsentant på Den Europæiske Unions vegne og med Rådets godkendelse. For partnernes vedkommende undertegnes de af udenrigsministeren og/eller forsvarsministeren i det pågældende land.
Et strategisk kompas for sikkerhed og forsvar
Hvorfor sikkerheds- og forsvarspartnerskaber?
Sikkerheds- og forsvarspartnerskaber er ambitiøse aftaler, der afspejler både EU's og partnernes stigende interesse i øget bilateralt sikkerheds- og forsvarssamarbejde.
Selv om partnerskaber er skræddersyet til hver enkelt partner, dækker de en lang række samarbejdsområder, bl.a.:
- fred, konfliktforebyggelse og krisestyring
- forsvarsinitiativer og -kapabiliteter
- imødegåelse af hybride trusler og udenlandsk informationsmanipulation og indblanding
- sikkerhed i rummet, cybersikkerhed og maritim sikkerhed
- terrorbekæmpelse
- ikkespredning, nedrustning og våbenkontrol
- klimasikkerhed
- kvinder, fred og sikkerhed
Hvor mange partnerskaber er der undertegnet?
EU har hidtil undertegnet 12 sikkerheds- og forsvarspartnerskaber:
- Ghana (24. marts 2026)
- Australien (18. marts 2026)
- Island (18. marts 2026)
- Indien (27. januar 2026)
- Canada (23. juni 2025)
- Det Forenede Kongerige (19. maj 2025)
- Albanien (18. december 2024)
- Nordmakedonien (19. november 2024)
- Sydkorea (4. november 2024)
- Japan (1. november 2024)
- Norge (28. maj 2024)
- Moldova (21. maj 2024)
Der kan overvejes flere partnerskaber i fremtiden.
Andre sikkerheds- og forsvarsordninger
Ud over sikkerheds- og forsvarspartnerskaber opretholder EU adskillige andre typer sikkerheds- og forsvarsordninger med multilaterale, regionale og nationale partnere.
I en stadig mere kompleks geopolitisk virkelighed er partnerskaber, der bygger på fælles interesser, fortsat en stærk garanti for multilateralisme og samarbejde og dialog på internationalt plan.
Samarbejde mellem EU og FN
EU arbejder inden for både civile og militære spørgsmål tæt sammen med FN om fredsoperationer og krisestyring.
Da EU i 2003 iværksatte sine første civile og militære missioner og operationer inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), udsendte EU og FN en fælles erklæring om samarbejde mellem EU og FN om krisestyring. Siden da har de styrket deres strategiske partnerskab om fredsoperationer og krisestyring yderligere.
Samarbejde mellem EU og NATO
Det strategiske partnerskab mellem EU og NATO er fortsat afgørende for at opretholde sikkerheden og stabiliteten i det euro-atlantiske område. Forbindelserne mellem EU og NATO blev formaliseret i begyndelsen af 00'erne på grundlag af de skridt, der blev taget i 1990'erne for at fremme et større europæisk ansvar på forsvarsområdet.
EU og NATO repræsenterer tilsammen over 1 mia. mennesker og nogle af verdens største økonomier. NATO er for de 23 EU-lande, der er medlemmer heraf, fortsat grundlaget for deres kollektive forsvar.
Samarbejde med regionale partnere
EU går stærkt ind for samarbejde med vigtige regionale partnere, bl.a. Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), Den Afrikanske Union (AU), Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (ECOWAS), Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN) og Golfstaternes Samarbejdsråd (GCC).
Deltagelse i EU's civile og militære missioner og operationer
Tredjelande har deltaget i civile og militære missioner og operationer siden 2003, da de første missioner og operationer blev iværksat. Deres deltagelse reguleres af en rammeaftale om deltagelse, der undertegnes mellem de enkelte tredjelande og EU.
Aftalerne definerer vilkårene for tredjelandes deltagelse i EU-krisestyringsoperationer og disse landes forhold til EU i forbindelse med gennemførelsen af missionerne. EU har indgået mere end 20 af sådanne aftaler med tredjelande.
Aftaler om udveksling af klassificerede informationer
Aftaler med tredjelande om sikkerheden for klassificerede informationer har til formål at styrke sikkerheden for de respektive borgere ved at udveksle klassificerede informationer og iværksætte mekanismer, der sikrer, at de delte informationer forbliver sikre. EU har indgået mere end 15 af sådanne aftaler.
Deltagelse i PESCO-projekter
Selv om medlemskab af det permanente strukturerede samarbejde (PESCO) kun er åbent for EU-medlemsstater, fastsatte Rådet i november 2020 generelle betingelser for, at tredjelande kan indbydes til at deltage i individuelle PESCO-projekter.
F.eks. blev Canada, Norge og USA indbudt til at deltage i projektet om militær mobilitet i 2021, og det samme blev Det Forenede Kongerige i 2022 og Schweiz i 2025.
Sikkerheds- og forsvarsdialoger
EU fører sikkerheds- og forsvarsdialoger med og gennemfører konsultationer med en række partnerlande, regioner og multilaterale organisationer. Disse dialoger har til formål at fremme samarbejde på alle områder vedrørende sikkerhed og forsvar og skabe en platform for håndtering af fælles udfordringer og bekymringer.
Derudover organiserer den højtstående repræsentant Schumanforummet for sikkerhed og forsvar for at fremme dialog på højt plan om internationale freds-, sikkerheds- og forsvarsspørgsmål. Forummet samler repræsentanter fra EU-medlemsstater, partnerlande, internationale og regionale organisationer, den akademiske verden og tænketanke.
Se også
Europæisk forsvarsberedskab
EU's forsvar i tal
Civile og militære missioner og operationer
Seneste gennemgang: 24. marts 2026