Rådets konklusioner om Burundi

1. Det politiske dødvande i Burundi og forværringen af den sikkerhedsmæssige og økonomiske situation medfører alvorlige virkninger for befolkningen og risici for hele regionen. Over for denne kritiske situation ser EU med tilfredshed på, at regionen arbejder på at finde en løsning. De afgørelser om situationen i Burundi, som blev vedtaget på Den Afrikanske Unions (AU) topmøde den 13. juni, samt konklusionerne fra topmødet i Det Østafrikanske Fællesskab (ØAF) den 31. maj fastsætter en nødvendig ramme for, at Burundi kan komme ud af krisen.

2. Idet det minder om Rådets konklusioner af 16. marts og 18. maj 2015, deler EU den opfattelse, som AU, ØAF og De Forenede Nationer (FN) har givet udtryk for, at alene dialog og konsensus under overholdelse af Arushaaftalen og Burundis forfatning vil gøre det muligt at finde en varig politisk løsning, der giver sikkerhed og demokrati for alle burundiere. Det opfordrer alle burundiske aktører til at genoptage dialogen om alle de spørgsmål, der giver anledning til meningsforskelle mellem parterne, og lover at støtte dem.

3. Den Europæiske Union opfordrer til fuldt ud at overholde de betingelser, som AU og ØAF har udstukket, og som er nødvendige for troværdigheden og en vellykket afvikling af valgprocessen på en fredelig, inklusiv og gennemsigtig måde i fuld respekt for de politiske frihedsrettigheder, herunder ytringsfriheden. EU opfordrer til en styrkelse af koordineringen, støtter AU's, ØAF's og FN's mæglingsbestræbelser og holder sig parat til at støtte iværksættelsen af konkrete foranstaltninger, som AU for nylig har bebudet. Både ØAF og AU har klart meddelt, at de nuværende forhold ikke er gunstige for tilrettelæggelsen af valg. Der er stor sandsynlighed for, at sådanne forhold ikke vil være til stede inden for den frist, der er fastsat i den burundiske forfatning. EU opfordrer indtrængende Burundis regering til at se denne realitet i øjnene og hurtigst muligt reagere på de afgørelser, der er truffet af Den Afrikanske Unions (AU) Freds- og Sikkerhedsråd, med konkrete handlinger. 

4. Lige som De Forenede Nationers højkommissær for menneskerettigheder udtrykker EU sin stærke bekymring over antallet af ofre og de tilfælde af alvorlige krænkelser af menneskerettigheder, der er konstateret siden krisens begyndelse, navnlig de overgreb, der tilskrives sikkerhedsstyrkerne og medlemmerne af Imbonerakure. Det anmoder de ansvarlige om at indstille alle handlinger, der fremkalder denne vold, og opfordrer indtrængende de burundiske myndigheder til fuldt ud at opklare disse begivenheder og bringe de ansvarlige for retten. EU gentager, at der ikke må være straffrihed for personer, der er ansvarlige for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, og at disse personer skal holdes personligt ansvarlige og stilles for en domstol. I den forbindelse lægger EU særlig stor vægt på, at der omgående udsendes menneskerettighedsobservatører og militæreksperter, som AU har bebudet. 

5. EU er fast besluttet på, hvis det er hensigtsmæssigt, at vedtage restriktive foranstaltninger rettet mod dem, hvis handlinger har ført til eller vil kunne føre til vold og undertrykkelse, alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og/eller vil kunne hindre, at der findes en politisk løsning inden for den ramme, AU og ØAF har foreslået. Rådet anmoder præventivt den højtstående repræsentant om at indlede det forberedende arbejde i den retning.

6. EU minder om forpligtelserne i henhold til Cotonouaftalen med hensyn til respekt for menneskerettighederne, de demokratiske værdier og retsstaten og muligheden for at indlede de konsultationsprocedurer, der er omhandlet i aftalen, bl.a. i artikel 96.

Afhængig af den burundiske regerings reaktion på Den Afrikanske Unions (AU) Freds- og Sikkerhedsråds afgørelser og den kommende udvikling er EU rede til at iværksætte disse procedurer, herunder på samarbejdsområdet, for at sikre, at Burundi overholder nævnte forpligtelser. 

EU understreger, at forpligtelserne i Cotonouaftalen også gælder for gruppen af stater, der er parter i aftalen.

7. EU udtrykker også sin stærke bekymring over den fortsatte flygtningestrøm mod nabolandene. Det gentager sin støtte til de humanitære organisationer, der er til stede i regionen, og som imødekommer flygtningenes umiddelbare behov. Det roser værtslandenes myndigheder for deres åbne modtagelsespolitik over for de befolkningsgrupper, der søger tilflugt hen over deres grænser.