- Det Europæiske Råd
- Erklæringer og bemærkninger
- 28. september 2015 23.59
Erklæring fra formand Donald Tusk på topmødet mellem stats- og regeringscheferne om fredsbevarelse
Jeg glæder mig over at være her i dag og på vegne af Den Europæiske Union give tilsagn om at styrke FN’s fredsbevarende operationer. EU’s medlemsstater er fortsat de vigtigste finansielle bidragydere til FN’s fredsbevarende aktiviteter og dækker mere end en tredjedel af det samlede budget til fredsbevarende aktiviteter for perioden 2014-2015.
EU gennemfører også krisestyringsmissioner og -operationer til støtte for FN’s mål og FN’s fredsbevarende aktiviteter. Der er på nuværende tidspunkt 17 EU-krisestyringsmissioner og -operationer (6 militære og 11 civile). Disse giver mulighed for byrdefordeling og støtte til FN, navnlig i Mali, Den Centralafrikanske Republik, Somalia, Den Demokratiske Republik Congo og Balkan.
For så vidt angår Afrika er EU fortsat fast besluttet på at give sin fulde støtte til denne verdensdels bestræbelser på at forvalte sin egen sikkerhed. EU har indvilget i at øge sin fredsfacilitet for Afrika fra 750 til 900 mio. EUR for perioden 2014-2016. I dag vil jeg gerne bekræfte de tilsagn, der blev defineret af Den Europæiske Unions medlemsstater i marts 2015, og gentage vores faste beslutning om at opfylde dem.
Lad mig slutte af med at takke værterne ved denne begivenhed. Og alle dem, der har ydet vigtige bidrag i dag og tidligere til støtte for FN’s freds- og sikkerhedsdagsorden.
Pressekontakter
-
Beatriz Navarro Deputy spokesperson for the European Council President
- +32 471 33 22 92
- +32 2 281 51 50
- @beanavarro
-
Maria Tomasik Spokesperson for the European Council President
- +32 470 88 23 83
- +32 2 281 51 50
- @maria_tomasik
Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.
Seneste gennemgang: 15. januar 2024