Gruppebesøg i Rådet
Vi kan arrangere besøg for grupper på mindst 20 deltagere på ét af de 24 officielle EU-sprog.
De er gratis og henvender sig til alle over 15 år. Gruppebesøg varer 1-2 timer afhængigt af programmet.
Der skal anmodes om gruppebesøg mindst 3 måneder i forvejen.
Hvordan booker man et gruppebesøg?
Når vi har modtaget din anmodning, kontakter vi dig for at bekræfte besøget.
Anmodningen skal indgives af:
- gruppelederen
- en repræsentant for uddannelsesinstitutionen eller studenterorganisationen, som også skal deltage i gruppens besøg
Da gruppebesøg er meget populære, kan vi ikke garantere, at din anmodning kan imødekommes.
Vi forbeholder os ret til at lægge to grupper, der ligner hinanden, sammen af hensyn til planlægningen.
Hvilke muligheder er der for gruppebesøg?
Vi tilbyder en række muligheder for grupper:
- informationsbesøg
- besøg i Rådets bygninger
- et besøg i besøgscentret
informationsbesøg
Vores eksperter, der arbejder i Rådet, vil dele deres viden og erfaring om, hvordan det er at arbejde i EU-landenes hus. Informationsmøder er interaktive, og besøgende opfordres til at stille spørgsmål.
Informationsbesøg kan enten være:
- en generel introduktion til Det Europæiske Råd og Rådet
- eller om et mere specifikt emne
Besøg i Rådets bygninger
Vi kan arrangere et besøg i Rådets bygninger, hvor EU's ledere og ministre mødes.
Da Rådet er et arbejdsmiljø, kan visse bygninger nogle gange blive lukket for offentligheden med kort varsel. Ingen ruter kan garanteres, og der kan være begrænsninger for større grupper.
Besøgscentret
Grupper kan også besøge Rådets besøgscenter. Det tilbyder en række interaktive aktiviteter og en immersiv multimedieoplevelse.
Her kan du få information om Rådets arbejde og om, hvordan EU's medlemslande arbejder sammen om at finde fælles løsninger og forme Europas fremtid.
Planlæg dit besøg
Hvornår arrangeres der gruppebesøg?
Gruppebesøg kan arrangeres på de fleste hverdage mellem:
- 9:00 og 11:00
- 13:30 og 16:00
Der er ingen gruppebesøg i august.
Justus Lipsius-Bygningen
Rue de la Loi/Wetstraat 175
1048 Bruxelles/Brussel
Belgien
Lexbygningen
Rue de la Loi/Wetstraat 145
1048 Bruxelles/Brussel
Belgien
Europabygningen
Rue de la Loi/Wetstraat 175
1048 Bruxelles/Brussel
Belgien
Hvor foregår gruppebesøgene?
Informationsbesøg og bygningsbesøg foregår i én af Rådets bygninger i Bruxelles:
- Justus Lipsius-Bygningen
- Lexbygningen
- Europabygningen
Besøgscentret befinder sig i Justus Lipsius-Bygningen.
Der er tog- og metrostationer og busstoppesteder i nærheden.
Sikkerhed og tilgængelighed
Hvert gruppemedlem skal medbringe et gyldigt pas eller nationalt ID-kort for at komme ind i vores bygninger. Vi accepterer ikke andre former for personlig identifikation.
Skolegrupper skal være ledsaget af mindst én voksen pr. 10 elever.
Rådets bygninger er tilgængelige for personer med nedsat mobilitet.
Aflysning
Vi forbeholder os ret til at aflyse planlagte besøg for grupper, der ikke opfylder adgangskravene.
Vi kan blive tvunget til at aflyse allerede bekræftede besøg, selv med kort varsel, under helt særlige omstændigheder på grund af den politiske udvikling eller ikkeplanlagte møder i Rådet.
Seneste gennemgang: 23. januar 2026