En universaloplader til dit elektroniske udstyr
I oktober 2022 godkendte Rådet endeligt universalopladerdirektivet.
Med direktivet bliver et USB-C-ladestik obligatorisk for en bred vifte af elektronisk udstyr (mobiltelefoner, videospillekonsoller, trådløse tastaturer og bærbare computere). Dette vil:
- hjælpe forbrugerne med at spare penge
- reducere elektronisk affald i forbindelse med produktion, transport og bortskaffelse af opladere.
Medlemsstaterne skal vedtage de nye regler for alt udstyr senest 28. december 2024, undtagen for bærbare computere, som senest 28. april 2026 skal være udstyret med et USB-C-ladestik.
Universaloplader i EU
En løsning til dit elektroniske udstyr
Med det reviderede radioudstyrsdirektiv bliver der indført en universaloplader for bestemte kategorier af elektronisk udstyr.
En universaloplader til flere typer udstyr vil give mindre elektronisk affald (e-affald) og gøre livet lettere for forbrugerne.
Hvorfor en elektronisk universaloplader?
Europa er den verdensdel, der producerer mest e-affald pr. indbygger:
- Europa: 16,2 kg pr. indbygger
- Oceanien: 16,1 kg pr. indbygger
- Amerika: 13,3 kg pr. indbygger
- Asien: 5,6 kg pr. indbygger
- Afrika: 2,5 kg pr. indbygger
EU's forbrugere producerer 11 000 ton elektronisk affald hvert år i form af kasserede og ubrugte opladere. Skøn over e-affald fra opladere i EU (i ton):
- 2020: 11 612
- 2022: 11 601
- 2024: 11 849
- 2026: 12 160
- 2028: 13 305
Borgerne i EU køber 160 millioner mobiltelefoner og 260 millioner styk andet bærbart elektronisk udstyr om året svarende til i alt 420 millioner enheder.
Europæere har i gennemsnit tre mobiltelefonopladere, hvoraf de regelmæssigt kun bruger to.
38 % af befolkningen har problemer med at oplade mobiltelefonen, fordi der ikke er kompatible opladere til rådighed.
Ændringer som følge af det nye direktiv
en universaloplader med et USB-C-stik til flere typer udstyr, f.eks. smartphones, tablets, e-bogslæsere, digitalkameraer, hoved- og høretelefoner, bærbare højttalere og håndholdte videospillekonsoller, uanset mærke
særskilt salg, så elektronik og oplader kan købes hver for sig
bedre information til forbrugerne om særskilt salg og opladningskarakteristika
mindre elektronisk affald og færre drivhusgasemissioner
harmoniseret hurtigladerteknologi til at oplade udstyr lige så hurtigt med en kompatibel oplader
en fælles standard for trådløs opladning mulighed for at fastlægge en fælles standard for trådløs opladning i fremtiden
Fordele for forbrugerne
valgfrihed
, om man vil købe en ny oplader ved køb af ny elektronik
bedre information til at vurdere, om de opladere, man allerede har, kan bruges sammen med nyt udstyr
årlig besparelse på 250 mio. €, fordi der ikke købes unødvendige opladere
Fordele for planeten
næsten 1 000 ton mindre elektronisk affald om året
indirekte reduktion af drivhusgasemissioner på ca. 180 kt CO2e om året
Yderligere oplysninger findes på:
Seneste gennemgang: 29. maj 2024