- Rådet for Landbrug og Fiskeri
Rådet (landbrug og fiskeri), 15.7.2019, 15. juli 2019
Vigtigste resultater
Finlands formandskabsprogram
Finland, som overtog det roterende rådsformandskab 1. juli, fremlagde sine prioriteter på området landbrug og fiskeri for formandskabsperioden:
Fællesnævneren for alle EU-tiltag bør være bæredygtighed. Jeg vil sikre, at dette princip er retningsgivende for alt, hvad vi gør inden for landbrug og fiskeri. Jari Leppä, Finlands landbrugs- og skovbrugsminister og formand for Rådet
Inden for landbrug er det finske formandskabs prioritet at gøre så store fremskridt som muligt i forhandlingerne om Kommissionens forslag til reform af den fælles landbrugspolitik efter 2020 forud for en afgørelse om den nye flerårige finansielle ramme for 2021-2027. Andre prioriteter omfatter bioøkonomi, skovbrug, markedssituationen og internationale handelsrelaterede spørgsmål.
Inden for fiskeri vil formandskabet føre forhandlinger om fiskerimulighederne for 2020 i Østersøen, Sortehavet, Atlanterhavet og Nordsøen. Desuden vil formandskabet fremme arbejdet med Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) så meget som muligt og fortsætte drøftelsen om forordningen om fiskerikontrol.
Reformpakken for den fælles landbrugspolitik efter 2020
Fødevarer, rent vand og bæredygtigt landbrug og skovbrug får stadig større strategisk og økonomisk værdi. Vi vil fremme en fælles landbrugspolitik, der bedre kan tilpasse sig miljøbeskyttelse og klimaændringer og samtidig garantere fødevaresikkerhed. Jari Leppä, Finlands landbrugs- og skovbrugsminister og formand for Rådet
Rådet udvekslede synspunkter om de miljø- og klimarelaterede aspekter af reformpakken for den fælles landbrugspolitik efter 2020 og fokuserede især på de elementer, som medlemsstaterne anser som afgørende for at opfylde et højere ambitionsniveau vedrørende miljø og klima, og på, hvordan de foreslåede regler kan forbedres i praksis for at nå dette mål.
Under drøftelsen understregede flere ministre betydningen af at sikre tilstrækkelig fleksibilitet for bedre at kunne tilpasse kravene om højere miljø- og klimaambitioner til medlemsstaternes behov og forenkle reglerne til gavn for både landbrugere og nationale myndigheder.
Flere ministre mente desuden, at disse højere ambitioner bør ledsages af passende finansiel støtte.
Henstillinger fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Sukker
Rådet blev orienteret om den endelige rapport fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Sukker. Rapporten fokuserer på situationen i sektoren efter kvotesystemets ophør 30. september 2017.
Ministrene havde lejlighed til at udveksle synspunkter om de henstillinger, som gruppen har fremsat. I rapporten fandt gruppen, at den vanskelige situation på sukkermarkedet er tæt forbundet med overgangen efter kvotesystemets ophør, og fremsatte henstillinger om forskellige spørgsmål såsom frivillig koblet støtte, kontraktforhold mellem sukkeravlere og -producenter, risikostyringsværktøjer, markedsgennemsigtighed, socioøkonomiske aspekter, handel og forskning.
-
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Principiel enighed om handelsaftale mellem EU og Mercosur
Kommissionen orienterede Rådet om resultaterne af frihandelsforhandlingerne mellem EU og Mercosurlandene Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay.
Efter langvarige forhandlinger nåede Den Europæiske Union og Mercosur 28. juni 2019 til principiel enighed om en omfattende handelsaftale, der bliver en del af en bredere associeringsaftale mellem de to regioner.
Ministrene havde lejlighed til at afklare udestående spørgsmål og hilste aftalens betydelige økonomiske potentiale velkommen, men de gentog også de velkendte følsomheder vedrørende forskellige landbrugssektorer.
Andre punkter på dagsordenen
Ministrene blev endvidere underrettet om:
- status for afrikansk svinepest
- dyrevelfærd under transport
- plantebeskyttelsesmidler og skadedyrskontrol
- resultatet af 3. landbrugsministerkonference mellem EU og Den Afrikanske Union
- BIOEAST-initiativet
- den vanskelige situation i rissektoren
Mødedokumenter
Forberedende dokumenter
Resultatdokumenter
Pressemeddelelser
Presseinformation
Pressekontakter
-
Miruna Georgescu Press officer
- +32 471 33 53 34
- +32 2 281 47 70
Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.
Akkreditering og pressearrangementer
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Hold dig opdateret
- Tilmeld dig vores e-mailnotifikationer og modtag opdateringer om dette og lignende møder.
- Følg @EUCouncilPress og få de seneste presseopdateringer.
- Hashtag på X: #AGRIFISH
Øvrige samlinger: Rådet for Landbrug og Fiskeri
Afholdte møder
Seneste gennemgang: 13. januar 2025