"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Markedssituationen, særlig efter invasionen af Ukraine
Rådet bød velkommen til Ukraines minister for landbrugspolitik og fødevarer, Vitalij Koval, som orienterede sine europæiske modparter om situationen i landbrugssektoren i Ukraine.
Under den efterfølgende interne EU-drøftelse gjorde Rådet status over situationen på EU's markeder for landbrugsfødevarer.
EU's markeder for landbrugsfødevarer viser visse positive tegn på genopretning, men vi er fortsat påpasselige og bevidste om de negative konsekvenser af ekstreme vejrforhold og udbrud af dyresygdomme for EU's landbrugsproduktion og er klar til at hjælpe landbrugerne.
István Nagy, Ungarns landbrugsminister
Rådet anerkendte, at EU's markeder for landbrugsfødevarer viser visse positive tegn på en delvis tilbagevenden til stabilitet, idet der ses forbedringer i efterspørgslen efter landbrugsfødevarer i de fleste sektorer, faldende gødningsomkostninger og et fald i fødevareinflationen.
Landbrugsministrene kom ind på de aktuelle udfordringer, bl.a. virkningerne af klimaændringer, spredningen af dyresygdomme såsom bluetonguevirus eller aviær influenza og plantesygdomme, den geopolitiske situation og handelsspændinger. Nogle sektorer som f.eks. kornsektoren og frugt- og grøntsagssektoren har været særlig hårdt ramt af den seneste tids ugunstige vejrforhold, og det har ført til et fald i produktionen.
Med hensyn til Kina opfordrede Rådet indtrængende Kommissionen til fortsat at overvåge situationen og forsvare EU's holdning. For så vidt angår handelsforhandlingerne mellem EU og MERCOSUR understregede visse ministre behovet for at sikre en retfærdig behandling af EU's landbrugere.
I den forbindelse opfordrede en række medlemsstater Kommissionen til at yde yderligere finansiering via landbrugsreserven for at hjælpe landbrugerne i de hårdest ramte regioner og sektorer med at håndtere de seneste markedsforstyrrelser. Desuden understregede visse ministre, at der er behov for stærkere krisestyringsinstrumenter og for at øge størrelsen af krisereserven og dens fleksibilitet.
Desuden bekræftede Rådet på ny sin urokkelige solidaritet med Ukraine, samtidig med at det også tog højde for virkningerne af Ukraines import til EU. Nogle ministre nævnte samtidig, at de ville se med tilfredshed på, hvis importen af landbrugsfødevarer med oprindelse i Rusland og Belarus begrænses yderligere.
Som et punkt under "Eventuelt" fremlagde det ungarske formandskab også oplysninger om resultatet af de sektorspecifikke debatter, som det havde afholdt i Specialkomitéen for Landbrug om de udfordringer, som de forskellige landbrugssektorer står over for, og fremtidsperspektiverne.
Formandskabet sammenfattede de vigtigste konklusioner af de sektorspecifikke drøftelser og fremhævede især, at der er behov for politikker og strategier, som fremmer bæredygtige landbrugsmetoder og hjælper landbrugerne med at tilpasse sig skiftende forhold. Det blev også fastslået, at det skal prioriteres at forbedre landbrugernes forhandlingsstyrke og deres position i værdikæden. Desuden fremgik det af de sektorspecifikke debatter, at det er vigtigt med forebyggende foranstaltninger.
Rådet havde en indledende udveksling af synspunkter om to forslag fra Kommissionen om fiskerimuligheder, nemlig:
fiskerimuligheder i Atlanterhavet og Nordsøen for 2025 og for visse bestandes vedkommende også for 2026 og
fiskerimuligheder for 2025 i Middelhavet og Sortehavet
Forslagene har til formål at fastsætte fangst- og indsatsbegrænsninger for de fleste kommercielle fiskebestande samt medlemsstaternes kvoter for hver art.
Nogle af de fiskerimuligheder, der indgår i forslagene, vil blive fastsat egenhændigt af EU, mens andre vil blive fastsat efter multilaterale eller bilaterale konsultationer med lande uden for EU.
På Rådets samling forelagde Kommissionen sine to forslag, og ministrene udvekslede derefter synspunkter om deres vigtigste prioriteter for dette års fastsættelse af fiskerimuligheder.
Fiskeriministrene understregede, at det er nødvendigt at sikre en balance mellem den sociale, økonomiske og miljømæssige bæredygtighed i fiskerisektoren.
De nævnte også behovet for at sikre lige vilkår med fiskerflåder fra tredjelande og for at opnå et rettidigt og afbalanceret resultat af EU's konsultationer med tredjelande, navnlig UK og Norge.
Dagens debat vil danne grundlag for samlingen i Rådet (landbrug og fiskeri) i december, hvor ministrene forventes at nå til politisk enighed om de to forslag.
Rådets afgørelse i december vil være baseret på den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, samtidig med at målene for den fælles fiskeripolitik respekteres, og der tages hensyn til EU's flerårige planer for forskellige havområder.
Rådet vedtog også listen over lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige A-punkter, der var planlagt til denne samling i Rådet.
Rådet vedtog navnlig en forordning om ændring af plantesundhedslovgivningen og fiskerimulighederne i Østersøen for 2025 efter den politiske enighed, der blev opnået i oktober.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
