"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Strategiske planer under den fælles landbrugspolitik: status over andet år af gennemførelsen
Rådet vurderede det andet år af gennemførelsen af de strategiske planer for den fælles landbrugspolitik.
De nationale strategiske planer for den fælles landbrugspolitik gør det muligt for os at opfylde de fælles mål for den fælles landbrugspolitik. I dag gennemgik vi den måde, som de gennemføres på, og vurderede de aktuelle udfordringer, som medlemsstaterne står over for, for at finde ud af, hvordan systemet kan forenkles og forbedres yderligere i fremtiden.
Zsolt Feldman, Ungarns statssekretær for landbrug og udvikling af landdistrikter
I lyset af de praktiske erfaringer, der er opnået i de første to år af den nuværende fælles landbrugspolitik, som er blevet gennemført siden 1. januar 2023, udvekslede Rådet synspunkter om visse udfordringer, som de nationale myndigheder står over for i forbindelse med gennemførelsen af de strategiske planer.
Formålet med drøftelserne var at identificere mulige forbedringer for perioden efter 2027 for at sikre, at de strategiske planer bliver ved med at skabe resultater.
Ministrene nævnte, at de vil sætte pris på mere fleksibilitet og en strømlinet procedure for vedtagelse og ændring af de nationale strategiske planer. Desuden kom de ind på de udfordringer, som findes i forbindelse med rapporteringsreglerne, og understregede, at reglerne bør forenkles endnu mere.
I den forbindelse orienterede den lettiske delegation Rådet om enhedsbeløb, mens den litauiske delegation orienterede om anvendelsen af investeringer, som finansieres af Fonden for Udvikling af Landdistrikterne.
Markedssituationen, særlig efter invasionen af Ukraine
På grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne og en orientering ved Kommissionen drøftede Rådet situationen med hensyn til landbrugsmarkederne og landbrugsråvarer.
Ministrene drøftede udfordringer og mulige løsninger, også i lyset af den nuværende geopolitiske kontekst.
Rådet anerkendte navnlig, at situationen på landbrugsmarkederne er forholdsvis stabil, men nævnte, at der er udfordringer i forbindelse med de negative virkninger af klimaændringer og ugunstige vejrforhold såsom oversvømmelser og tørke, høje inputomkostninger og spredning af dyresygdomme.
Nogle ministre udtrykte også betænkeligheder med hensyn til gennemførelsen af forordningen om skovrydning og udviklingen i forbindelse med handelsdimensionen, bl.a. Kinas antisubsidieundersøgelser.
Med hensyn til spørgsmålet om Ukraine opfordrede Rådet til fortsat at støtte landet, mens nogle ministre nævnte, at det er nødvendigt at tage hensyn til konsekvenserne af Ukraines import til EU.
I den forbindelse opfordrede nogle medlemsstater også til at udvide listen over de produkter, der importeres fra Rusland og Belarus, og som er omfattet af forhøjede toldsatser.
Desuden fremlagde den tyske delegation med støtte fra Frankrig et punkt under "Eventuelt" om forhøjelse af tærsklen for de minimis-statsstøtte, som fik opbakning fra et flertal af landbrugsministrene.
EU-UK og EU-Norge og kyststater: de årlige konsultationer for 2025
Rådet havde en udveksling af synspunkter om forvaltningen i 2025 af fiskebestande, der deles med Det Forenede Kongerige, i forbindelse med den regelmæssige årlige cyklus for fiskerimuligheder.
Konsultationen løber fra slutningen af oktober til begyndelsen af december og vil omfatte 81 fiskebestande, der forvaltes i fællesskab af EU og Det Forenede Kongerige.
Fiskeriministrene drøftede også de kommende konsultationer med Norge om fiskerimuligheder i 2025, som efter planen finder sted mellem oktober og december. De bilaterale konsultationer mellem EU og Norge vil fokusere på udveksling af kvoter og adgang til farvande.
En række bestande forvaltes trilateralt af EU, Norge og Det Forenede Kongerige.
De årlige konsultationer med kyststaterne om de samlede tilladte fangstmængder i 2025 for makrel, blåhvilling og atlantisk-skandinavisk sild i det nordøstlige Atlanterhav finder sted i oktober.
På Rådets samling udstak ministrene politiske retningslinjer til Kommissionen om EU's holdning i disse konsultationer.
Rådet opfordrede til, at der indgås afbalancerede aftaler, og mindede om, at det er vigtigt at sikre sektorens miljømæssige, økonomiske og sociale bæredygtighed på lang sigt.
Rådet drøftede et forslag fra Kommissionen om at ajourføre fiskerimulighederne for 2024 og 2025 for visse fiskebestande for at tage hensyn til den seneste videnskabelige rådgivning og den seneste udvikling.
Rådet fokuserede på det udestående element i forslaget, nemlig ansjos i de atlantiske iberiske farvande.
Ministrenes udveksling af synspunkter vil bane vejen for, at ændringen kan vedtages.
Landbrugsministrene havde en uformel drøftelse under frokosten, hvor formanden for den strategiske dialog om fremtiden for EU's landbrug, Peter Strohschneider, fremlagde en rapport om den.
Ministrene hilste denne uformelle drøftelse velkommen, også i lyset af de planlagte konklusioner fra Rådet, som har fokus på fremtiden for den fælles landbrugspolitik. Ministrene glædede sig især over målet i rapporten om at styrke landbrugernes position i fødevareværdikæden.
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
På den offentlige samling under emnet overførbare dyresygdomme orienterede den græske delegation desuden om det seneste udbrud af fåre- og gedepestvirus i Grækenland, og den svenske delegation fortalte om en positiv udvikling i forbindelse med afrikansk svinepest.
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
