"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Rådet udvekslede synspunkter om visionen for landbrug og fødevarer efter en forelæggelse ved Europa-Kommissionen.
Medlemsstaterne hilste generelt visionen velkommen og navnlig den vægt, der lægges på landbrug som en strategisk sektor, og vigtigheden af at fremme landbrug som et karrierevalg for kommende generationer. Rådet var også glade for fokusset på konkurrenceevne og sikring af anstændige og rimelige indkomster for landbrugerne.
Vi støtter fuldt ud de mål, der er opridset i visionen for landbrug og fødevarer, navnlig den vægt, der lægges på at gøre landbrugsfødevaresektoren mere konkurrencedygtig, modstandsdygtig og attraktiv for kommende generationer af landbrugere. Tiden er nu inde til at omsætte denne vision til virkelighed. For at nå dette mål har vi brug for et passende og særskilt budget for den fælles landbrugspolitik, der er baseret på to søjler. Rådet er fast besluttet på at gå videre med dette vigtige arbejde. Ud over drøftelserne på ministerplan ønsker vi også en intensiv dialog med landbrugsorganisationerne – intet om landbrug uden landbrugere.
Czesław Siekierski, Polens minister for landbrug og landdistriktsudvikling
Under drøftelserne understregede ministrene behovet for, at den fælles landbrugspolitik har et passende og særskilt budget baseret på to søjler, samt betydningen af fortsat støtte til landdistrikterne. Flere ministre fremhævede også betydningen af at undgå illoyal konkurrence i forbindelse med international handel. Behovet for at bekæmpe illoyal handelspraksis blev også nævnt.
Desuden var Rådet generelt enigt i, at det er vigtigt at mindske bureaukratiet og forenkle politikkerne. Intensivering af innovation og fremme af ny teknologi for landbrugsfødevaresektoren samt sikring af en balance mellem miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed blev også fremhævet som afgørende prioriteter. I den forbindelse hilste flere ministre en mere incitamentsbaseret tilgang til fremme af omstillingen til bæredygtigt landbrug velkommen.
Delegationerne delte nogle idéer om mulige nye indtægtskilder for landbrugere, herunder dem, der stammer fra bioøkonomien, men mange ministre understregede behovet for, at den fælles landbrugspolitik sikrer landbrugerne en grundlæggende indkomst.
Visionen blev offentliggjort af Kommissionen 19. februar 2025 og fokuserer på fire prioriterede områder: sikring af, at landbruget er attraktivt for fremtidige generationer, at landbrugsfødevaresektoren er konkurrencedygtig og modstandsdygtig, at sektoren er fremtidssikret, og at den fremmer rimelige leve- og arbejdsvilkår i landdistrikterne.
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Konference om fremtiden for den fælles fiskeripolitik
Under en uformel frokost drøftede fiskeriministrene fremtiden for den fælles fiskeripolitik.
Den uformelle frokost fandt sted på baggrund af den igangværende evaluering af den fælles fiskeripolitik og i lyset af Europa-Kommissionens bredere forenklingsmål. Ministrene drøftede også den kommende europæiske havpagt som led i den bredere vision for modstandsdygtigt, konkurrencedygtigt og bæredygtigt europæisk fiskeri og akvakultur med et 2040-perspektiv.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.