"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Den makroøkonomiske situation i og udsigterne for euroområdet
Indvirkningen på euroområdet af krigen i Ukraine på kort og mellemlang sigt
Ministrene drøftede den økonomiske udvikling som følge af den russiske militære aggression mod Ukraine.
Overvågning og vurdering af denne hastige udvikling er afgørende for Eurogruppens samordning af de økonomiske politikker og forbedring af betingelserne for stærkere økonomisk vækst.
Krigen fører til stigende energipriser og har konsekvenser for levestandarden. På andre områder, f.eks. fødevarer og råstoffer, har krigen ført til prisstigninger. Vi har fremhævet de mange politikker, der er indført for at afbøde disse virkninger, især for de mest sårbare. Eurogruppen anerkendte de store omkostninger, der er forbundet med at tage afstand fra de afskyelige handlinger, som Ukraines befolkning nu udsættes for. Euroområdet har styrken til at klare disse omkostninger. Staterne yder støtte til deres borgere. Drøftelserne i dag understregede værdien af at bygge videre på det sammenhold og den koordinerede indsats, vi udviklede som reaktion på pandemien, for at håndtere konsekvenserne af denne krig effektivt og bibeholde samhørigheden i euroområdet.
Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen
Højdepunkter fra Eurogruppens møde, 4. april i Luxembourg
Forberedelse af de internationale møder
Som forberedelse til Verdensbankgruppens og Den Internationale Valutafonds forårsmøder så ministrene på de globale økonomiske udviklinger, risici og politiske udfordringer og gjorde status over valutakursudviklingen i de seneste måneder.
Den trussel, som Rusland udgør for den regionale sikkerhed og velstand og for det globale økonomiske samarbejde, tages også i betragtning ved forberedelsen af kommende internationale møder.
Afvejninger i udformningen af en digital euro mellem privatlivets fred og andre politiske mål
På grundlag af input fra ECB og Kommissionen drøftede ministrene hensynene til privatlivets fred i forbindelse med en digital euro, og hvordan de relaterer sig til andre politiske mål såsom forebyggelse af hvidvask af penge, ulovlig finansiering og skatteunddragelse.
Denne drøftelse fulgte den arbejdsplan for den digitale euro, som Eurogruppen nåede til enighed om i juli 2021.
Vi havde en meget konstruktiv drøftelse af den digitale euro, især af spørgsmål vedrørende privatlivets fred og andre politiske mål, f.eks. bekæmpelse af hvidvask af penge. ECB fremlagde muligheder for at skabe passende garantier for beskyttelse af privatlivets fred. Eurogruppen besluttede, at udformningen af en digital euro skal tage hensyn til privatlivets fred og samtidig opfylde de bredere politiske mål og modvirke brugen af digitale euro til uønskede formål. Der kan anvendes en risikobaseret tilgang for at sikre bedre beskyttelse af privatlivets fred ved mindre og ikke så risikobetonede transaktioner. Der var også en vis støtte til at undersøge muligheden for at begrænse offlinefunktionen til små betalinger i nærområdet. Det kan forbedre den digitale euros mål om finansiel inklusion og dens bekvemmelighed og potentielt øge dens popularitet.
Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen
Tematisk drøftelse – udviklingen på boligmarkedet i euroområdet og de politiske konsekvenser
Ministrene havde en tematisk drøftelse om udviklingen på boligmarkedet med fokus på spørgsmål om boliger til overkommelige priser.
Drøftelsen foregik på baggrund af stigende boligpriser i de seneste år i euroområdet.
Det er første gang, vi har drøftet udviklingen på boligmarkedet og de dermed forbundne politiske konsekvenser i eurogruppeformat. Billedet var ikke entydigt i dag. I mange økonomier blev der rejst spørgsmål om prisoverkommelighed og følgevirkningerne for borgerne. Vi havde i dag en god drøftelse af disse udfordringer baseret på input fra Kommissionen. Vi talte om de forskellige foranstaltninger, der træffes på nationalt plan for at håndtere disse udfordringer, og måtte erkende, at de nationale forhold på boligmarkederne varierer meget.
Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen
Opdatering om bankunionen: herunder rapportering om operationelle aspekter
15. høring af formanden for tilsynsrådet
Eurogruppen blev orienteret om de tilsynsopgaver, som ECB's banktilsyn udfører, navnlig om udsigterne for banksektoren og tilsynsaktiviteterne i euroområdet i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine, om prioriteterne for det europæiske banktilsyn og om den bredere dagsorden for finansiel regulering.
Rapportering om de seneste aktiviteter i Den Fælles Afviklingsinstans
Eurogruppen blev orienteret om de seneste aktiviteter, som Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) har gennemført, med særligt fokus på de seneste afviklingssager, SRB's prioriteter for 2022 og status for Den Fælles Afviklingsfond og den fælles bagstopperordning.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.