"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Samordning af finanspolitikken i euroområdet i 2023
Ministrene drøftede samordningen af finanspolitikken for 2023 med henblik på at sikre den økonomiske genopretning i euroområdet. Eurogruppen udsendte en erklæring.
Eurogruppen gjorde også status over den økonomiske situation som følge af Ruslands militære aggression mod Ukraine og andre vigtige makroøkonomiske udviklinger, der har indflydelse på budgetplanlægningen for 2023.
Som følge af usikkerheder og risici er vi nødt til at forblive smidige og fleksible i vores politiske reaktion. Eurogruppen vil arbejde tæt sammen med Kommissionen om dette i de kommende uger og måneder. Vi bekræftede vores enighed om at fastholde en understøttende finanspolitisk kurs i år. Vi er enige om, at den økonomiske genopretning fremover vil bane vejen for en gradvis udvikling i finanspolitikken, hvilket fører til en stort set neutral overordnet finanspolitisk kurs i 2023 i euroområdet. Vi er klar til at tilpasse vores politikker, hvis den økonomiske udvikling kræver det.
Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen
Eurogruppen drøftede 13. rapport om skærpet overvågning vedrørende Grækenland. Rammen for skærpet overvågning for Grækenland blev aktiveret af Kommissionen 11. juli 2018 og trådte i kraft i august 2018.
De kvartårlige rapporter om skærpet overvågning muliggør en nøje overvågning af den økonomiske, finanspolitiske og finansielle situation og politiktilsagnene efter programgennemførelsen som aftalt i Eurogruppen i juni 2018.
Vi glæder os meget over de fremskridt, som de græske myndigheder har gjort på trods af de udfordringer, der følger af pandemien.
Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen
Højdepunkter fra Eurogruppens møde, 14. marts i Bruxelles
Inklusivt format
Bankunionen – status
Ministrene drøftede, hvordan der kan opnås enighed om en arbejdsplan for alle udestående elementer i bankunionen forud for eurotopmødet i marts.
Vores drøftelser tog fat på substansen i en arbejdsplan, som vores ledere har bedt os udarbejde. Jeg fremlagde en trinvis tilgang med fire arbejdsområder, og det glæder mig at meddele, at mine kolleger generelt bekræftede, at denne tilgang er et troværdigt grundlag for yderligere drøftelser.
Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen
Forberedelse af eurotopmødet i marts
Eurogruppen forberedte eurotopmødet, som afholdes 24.-25. marts 2022.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.