Skip to content
  • Eurogruppen

Eurogruppen, 23. maj 2022

Vigtigste resultater

Ordinært format

Makroøkonomisk og finanspolitisk udvikling i euroområdet

Ministrene drøftede den makroøkonomiske udvikling på grundlag af Kommissionens forårsprognose. På grundlag af de opdaterede økonomiske udsigter drøftede Eurogruppen en passende politisk reaktion i lyset af de aktuelle økonomiske udfordringer med fokus på finanspolitikker.

Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen
Eurogruppen har konsekvent understreget, at vores finanspolitiske strategi bør være fleksibel og kunne tilpasses nye udviklinger. Denne tilgang er så meget desto mere relevant, eftersom øget usikkerhed kræver tilstrækkelig fleksibilitet. Derfor er Kommissionens meddelelse om at holde den generelle undtagelsesklausul aktiveret i endnu et år en vigtig udvikling. Samtidig ændrer denne beslutning ikke vores mål om gradvist at ændre vores understøttende finanspolitiske kurs i år til en neutral finanspolitisk kurs næste år. Der er bred enighed blandt ministrene om, at vi skal bestræbe os på fortsat at gøre vores budgetpolitikker og -beslutninger så holdbare som muligt i dette usikre miljø. Derfor vil vi i løbet af de næste par måneder følge mere indgående op på dagens drøftelser. De politiske afvejninger er meget komplekse, og vi vil tage os den tid, der er nødvendig for at opnå den rette politiske balance. Vi sigter mod at vedtage en erklæring om den finanspolitiske kurs for næste år på Eurogruppens møde i juli.
Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen
Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen

Administrerende direktør for ESM

Efter indkaldelsen af ansøgninger til stillingen som administrerende direktør for den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) havde ministrene en udveksling af synspunkter om de modtagne ansøgninger.

Udkast til budgetplaner

Kommissionen redegjorde over for ministrene for sine udtalelser om de ajourførte udkast til budgetplaner fra Tyskland og Portugal. Eurogruppen udsendte derefter en erklæring.

Inklusivt format

Bankunionen

Ministrene drøftede udkastet til arbejdsplan for fuldførelsen af bankunionen på grundlag af de fremskridt, der blev gjort i Eurogruppen i inklusivt format 3. maj, og det efterfølgende arbejde i højniveaugruppen.

Vi vil i den kommende tid arbejde hårdt for at udstikke den fremtidige kurs for dette afgørende og fælles projekt. Jeg vil tage dette spørgsmål op igen i juni med henblik på at nå til enighed. Jeg vil fortsat overveje alle de argumenter, som jeg i dag har hørt vedrørende bankunionen, og jeg vil samarbejde med alle ministrene og gøre mit bedste for at bidrage til at nå frem til et afbalanceret kompromis. Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

  • Johannes Kleis Spokesperson for Eurogroup President

  • +32 478 83 26 64
  • +32 2 281 75 32

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Eurogruppen

Se flere møder

Seneste gennemgang: 14. januar 2025