Skip to content
  • Rådet for Almindelige Anliggender

Rådet (almindelige anliggender (artikel 50)), 19.11.2018, 19. november 2018

Vigtigste resultater

Rådet i EU-27-format forberedte det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd (artikel 50), der skal finde sted søndag 25. november 2018. EU's chefforhandler Michel Barnier orienterede ministrene om status.

Udtrædelsesaftalen

Som forberedelse til dette topmøde drøftede ministrene udkastet til brexitudtrædelsesaftalen som forelagt og offentliggjort af forhandlerne 14. november 2018. Denne tekst er blevet godkendt af begge sider, EU og UK, på forhandlerniveau.

EU's og UK's forhandlere er nået frem til en aftale om alle aspekter af UK's udtrædelse, herunder sikring af borgernes rettigheder. Generelt er resultatet et rimeligt kompromis. Begge sider har bevæget sig mod hinanden. Det er aldrig nemt at gå fra hinanden, men det er altid bedre, når det sker på venskabelig basis. Det er også den bedste måde at opbygge gode forbindelser for fremtiden på. Vi ønsker fortsat, at UK skal være en vigtig partner på alle områder i mange år fremover. Gernot Blümel, Østrigs forbundsminister for EU, kunst, kultur og medier

Politisk erklæring om de fremtidige forbindelser mellem EU og UK

Ministrene fremsatte også bemærkninger om skitsen til en politisk erklæring om de fremtidige forbindelser mellem EU og UK, som forhandlerne forelagde sammen med udkastet til udtrædelsesaftalen 14. november 2018. Denne skitse danner grundlag for den endelige tekst til den politiske erklæring, der i øjeblikket forhandles med UK, og der skal ledsage og henvises til i udtrædelsesaftalen.

Ministrene gav chefforhandleren vejledning med henblik på drøftelserne om den politiske erklæring og mindede om EU-27's holdninger, der allerede er fastsat i retningslinjerne fra Det Europæiske Råd (artikel 50), navnlig dem fra marts 2018.

Ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd (artikel 50)

Søndag 25. november 2018 forventes EU-27-lederne at godkende brexitudtrædelsesaftalen og den politiske erklæring om de fremtidige forbindelser mellem EU og UK.

Highlights from the General Affairs (Art.50) Council of 19 November 2018, held in Brussels

Mødedokumenter

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Almindelige Anliggender

Se flere møder

Seneste gennemgang: 11. januar 2024