- Internationalt topmøde
Topmøde mellem EU og Republikken Korea, Seoul, 15.9.2015, 15. september 2015
8. bilaterale topmøde mellem Den Europæiske Union og Republikken Korea (Sydkorea) fandt sted 15. september 2015 i Seoul.
EU var repræsenteret af Donald Tusk, formand for Det Europæiske Råd. EU-kommissæren for handel, Cecilia Malmström, var også til stede som stedfortræder for Europa-Kommissionens formand.
Republikken Korea var repræsenteret af præsident Park Geun-hye.
Lederne drøftede:
- status for de bilaterale forbindelser
- regionalt samarbejde i Østasien og forbindelserne på Den Koreanske Halvø
- globale udfordringer som f.eks. klimaændringer og terrorbekæmpelse
Økonomiske og politiske relationer
Lederne udtrykte tilfredshed med de fremskridt, som det strategiske partnerskab har gjort siden 2010. Republikken Korea (Sydkorea) er EU’s første og eneste partner, der har undertegnet alle tre grundlæggende bilaterale aftaler.
Samarbejdet mellem EU og Republikken Korea går videre end handel og investering, idet begge partnere også arbejder sammen på det politiske og sikkerhedsmæssige område. EU-formand Donald Tusk udtrykte især tilfredshed med, at Sydkorea agter at deltage i operationerne til bekæmpelse af piratvirksomhed ud for Afrikas Horn.
Begge parter bekræftede også deres interesse i at fortsætte den fulde gennemførelse af frihandelsaftalen og fremme gensidige investeringsmuligheder.
Topmødet gjorde det også muligt at nå til enighed om nye fælles projekter mellem de koreanske og europæiske institutioner om forskning og innovation, f.eks. udviklingen af næste generation af mobile kommunikationsnet (5G)
Regional- og udenrigspolitiske spørgsmål
Den seneste udvikling i EU's og Sydkoreas respektive naboområder var på dagsordenen, især situationen i Ukraine, Østasien og på Den Koreanske Halvø.
EU udtrykte tilfredshed med den nylige løsning på krisen med Den Demokratiske Folkerepublik Korea (Nordkorea) og bekræftede sin støtte til en fredelig genforening af Den Koreanske Halvø.
Lederne drøftede også sikkerhedssituationen i Østasien og fremhævede behovet for at styrke det regionale samarbejde. EU-formand Donald Tusk udtrykte tilfredshed med afholdelsen af et trilateralt topmøde mellem Korea, Kina og Japan.
Globale udfordringer
Bilateralt og multilateralt samarbejde om spørgsmål forbundet med terrorisme, klima og udvikling blev også drøftet.
EU og Sydkorea blev enige om at sigte mod en retfærdig og ambitiøs aftale på den internationale klimakonference i Paris i december 2015. De ser også frem til en vellykket vedtagelse af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling.
Baggrund
Se også
Pressemeddelelser
Presseinformation
Pressekontakter
-
Symeon Piperidis Press officer
- +32 478 83 12 21
- +32 2 281 84 72
Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.
Akkreditering og pressearrangementer
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Hold dig opdateret
- Tilmeld dig vores e-mailnotifikationer og modtag opdateringer om dette og lignende møder.
- Følg @EUCouncilPress og få de seneste presseopdateringer.
Øvrige samlinger: Internationalt topmøde
Se flere møderSeneste gennemgang: 9. januar 2025