Skip to content
  • Internationalt topmøde

Videokonference mellem EU og G5 Sahel, 28. april 2020

Vigtigste resultater

Det Europæiske Råds formand, Charles Michel, ledede sammen med den nuværende formand for G5 Sahel, Mohamed Cheikh El Ghazouani, en videokonference med alle stats- og regeringscheferne for G5 Sahel, Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og EU's højtstående repræsentant, Josep Borrell, med deltagelse af FN's vicegeneralsekretær og formanden for Den Afrikanske Unions Kommission.

Lederne vedtog på videokonferencen en fælles erklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd og G5 Sahel-landene.

Erklæringen dækker fire hovedområder vedrørende sikkerheden og udviklingen i regionen:

  • bekæmpelse af terrorisme
  • styrkelse af sikkerheds- og forsvarskapaciteten i G5 Sahel-landene
  • genopretning af statens tilstedeværelse og basale tjenesteydelser i sårbare områder i hele regionen
  • styrkelse af indsatsen inden for udvikling

Covid-19

I lyset af den alvorlige situation i G5 Sahel-landene og deres sårbarhed over for spredningen af covid-19 fremhævede formændene, at der er presserende behov for reel solidaritet fra det internationale samfund for at sikre en effektiv og bæredygtig indsats mod covid-19-pandemien i verden, i Afrika og især i Sahel.

Formand Charles Michel understregede, at det er vigtigt at støtte lande og lokalsamfund med at begrænse krisens negative socioøkonomiske konsekvenser.

Dette tilsagn er i overensstemmelse med den fælles erklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd af 26. marts 2020.

Formændene udtrykte tilfredshed med opfordringen fra flere afrikanske og europæiske ledere 15. april 2020:

"Kun en sejr i Afrika kan sætte en stopper for pandemien overalt." Citat fra flere afrikanske og europæiske ledere i Financial Times 14. april 2020

Næste skridt

Med hensyn til de næste skridt, der skal tages, besluttede formændene:

  • at orientere medlemmerne af Det Europæiske Råd og internationale partnere med henblik på at behandle afrikanske landes begæring om decideret at annullere afrikansk gæld som reaktion på konsekvenserne af denne pandemi
  • inden for tre måneder at organisere et opfølgende møde i form af en videokonference

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Internationalt topmøde

Se flere møder

Seneste gennemgang: 9. januar 2025