- Internationalt topmøde
Zagrebtopmøde mellem EU og Vestbalkan, 6. maj 2020
Vigtigste resultater
Topmødet mellem EU og Vestbalkan fandt sted 6. maj 2020 via videokonference som følge af covid-19-pandemien. Det samlede:
- stats- og regeringschefer fra EU's medlemsstater
- ledere fra de 6 partnere på Vestbalkan: Albanien, Bosnien-Hercegovina, Serbien, Montenegro, Republikken Nordmakedonien og Kosovo*
Det Europæiske Råds formand, Charles Michel, ledede mødet.
Ursula von der Leyen, Europa-Kommissionens formand, Andrej Plenković, premierminister i Kroatien, som i øjeblikket varetager formandskabet for Rådet, Josep Borrell, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, David Sassoli, formand for Europa-Parlamentet, repræsentanter for Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, Verdensbanken, Den Europæiske Investeringsbank og Det Regionale Samarbejdsråd deltog også.
Det var meget vigtigt, 20 år efter første Zagrebtopmøde, at holde denne videokonference for at have lejlighed til at tackle de meget vigtige udfordringer, som vi skal tage fat på i fællesskab Bemærkninger fra formand Charles Michel efter Zagrebtopmødet mellem EU og Vestbalkan
EU's ledere vedtog Zagreberklæringen, som partnerne på Vestbalkan har tilsluttet sig.
Europæisk perspektiv
På topmødet bekræftede EU's ledere på ny deres uforbeholdne støtte til det europæiske perspektiv for Vestbalkan. EU er fast besluttet på at styrke sin støtte til regionens politiske, økonomiske og sociale omstilling.
Det andet vigtige emne, som vi har drøftet på topmødet denne eftermiddag, er det europæiske perspektiv for partnerne på Vestbalkan Bemærkninger fra formand Charles Michel efter Zagrebtopmødet mellem EU og Vestbalkan
Partnerne på Vestbalkan bekræftede på ny dette perspektiv som deres klare strategiske valg. De gav også på ny tilsagn om at iværksætte og effektivt gennemføre de nødvendige reformer i retning af europæiske værdier og principper og retsstatsprincippets forrang.
EU's ledere understregede desuden betydningen af gode naboforbindelser, regional stabilitet og indbyrdes samarbejde. Dette omfatter gennemførelse af bilaterale aftaler i god tro og med konkrete resultater, herunder Prespaaftalen med Grækenland og traktaten om godt naboskab med Bulgarien. Det vedrører også at finde løsninger på bilaterale tvister og gøre en yderligere særlig indsats for forsoning.
Covid-19
EU og Vestbalkan bekæmper coronavirus og konsekvenserne sammen. EU støtter aktivt bestræbelserne på at bekæmpe coronavirusudbruddet og dets konsekvenser for samfund og økonomier, og partnerne på Vestbalkan har ydet EU værdifuld støtte under pandemien:
- finansiel bistand: EU har mobiliseret en pakke på mere end 3,3 mia. € til fordel for Vestbalkan for at støtte sundhedssektoren, støtte den sociale og økonomiske genopretning og yde bistand gennem Den Europæiske Investeringsbank samt makrofinansiel bistand
- samarbejde og koordinering i form af fælles udbud og en ubegrænset handelsstrøm af personlige værnemidler, sikring af en hurtig strøm af basale varer gennem grønne baner, der forbinder EU og Vestbalkan, EU-levering af testudstyr til at kontrollere, at coronavirustest fungerer korrekt på Vestbalkan, samt tæt samarbejde med relevante sundhedsorganer
- bekæmpelse af desinformation og andre hybride aktiviteter fra navnlig tredjestatsaktører, der forsøger at undergrave det europæiske perspektiv for regionen
- Møde med Vestbalkans ledere: EU øger støtten for at tackle covid-19-krisen og skitserer forslag til genopretningen efter pandemien (Europa-Kommissionens pressemeddelelse, 29. april 2020)
- Faktablad om EU's reaktion på coronaviruspandemien på Vestbalkan (Europa-Kommissionens infografik)
Regionalt samarbejde
EU opfordrer indtrængende Vestbalkans ledere til fuldt ud at udnytte potentialet ved regionalt samarbejde for at lette den økonomiske genopretning efter krisen, herunder ved at:
- uddybe den regionale økonomiske integration
- bygge på EU's regler og standarder for at bringe regionen og dens virksomheder tættere på EU's indre marked gennem det regionale økonomiske område
Socioøkonomisk genopretning
Lederne udvekslede synspunkter om den nye fase af tæt samarbejde for at tackle de betydelige socioøkonomiske konsekvenser af covid-19-krisen.
Som næste skridt opfordres Europa-Kommissionen til at fremlægge en solid økonomi- og investeringsplan for regionen, der har til formål at sætte skub i økonomierne og samtidig forbedre deres konkurrenceevne for at knytte dem bedre sammen inden for regionen og med EU.
Som følge heraf bør Vestbalkan være i stand til:
- fuldt ud at koble sig til EU's indre marked
- at skabe arbejdspladser og iværksættermuligheder
- at forbedre erhvervs- og investeringsklimaet
- at fremme den grønne dagsorden for Vestbalkan
- at styrke den digitale økonomi og konnektivitet
Sikkerheds- og migrationsudfordringer
Topmødedeltagerne drøftede endvidere fælles sikkerhedsudfordringer.
De opfordrede til videreudvikling af samarbejdet for at dæmme op for ulovlige migrationsstrømme. EU's ledere blev også enige om at øge samarbejdet for at bekæmpe terrorisme og ekstremisme, herunder finansiering, radikalisering og tilbagesendelse af fremmedkrigere. Deltagerne blev enige om, at bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet er af afgørende betydning for regionens omstilling og for regional stabilitet og sikkerhed. De drøftede desuden behovet for at prioritere energisikkerhed og diversificering af kilder og ruter.
EU's ledere opfordrede endelig indtrængende deres partnere på Vestbalkan til at bidrage til EU's missioner og fuldt ud tilslutte sig EU's udenrigspolitiske holdninger.
Baggrundsinformation
I forbindelse med det første uformelle møde med partnerne på Vestbalkan 16. februar 2020 i Bruxelles understregede formand Charles Michel EU's engagement i regionen.
Det forrige topmøde mellem EU og Vestbalkan fandt sted 17. maj 2018 i Sofia, Bulgarien. Her mødtes stats- og regeringscheferne fra EU's medlemsstater og lederne fra de 6 partnere på Vestbalkan. EU's ledere blev enige om Sofiaerklæringen, som partnerne på Vestbalkan har tilsluttet sig. De vedtog også som bilag til erklæringen den prioriterede Sofiadagsorden og skitserede nye foranstaltninger med henblik på et styrket samarbejde med regionen.
* Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244 (1999) og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.
COVID-19: over 3,3 mia. € i støtte til Vestbalkan (Infografik)
Pressemeddelelser
Presseinformation
Pressekontakter
-
Symeon Piperidis Press officer
- +32 478 83 12 21
- +32 2 281 84 72
Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.
Akkreditering og pressearrangementer
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Hold dig opdateret
- Tilmeld dig vores e-mailnotifikationer og modtag opdateringer om dette og lignende møder.
- Følg @EUCouncilPress og få de seneste presseopdateringer.
Øvrige samlinger: Internationalt topmøde
Se flere møderSeneste gennemgang: 9. januar 2025