Skip to content

Forbindelserne mellem EU og Afrika

Partnerskabet mellem EU og Afrika har fokus på solidaritet, sikkerhed, fred og bæredygtig og vedvarende økonomisk udvikling og velstand.

Fremme af fred og velstand

I en tid med geopolitisk volatilitet står Den Europæiske Unions og Den Afrikanske Unions partnerskab som en søjle for stabilitet og fælles værdier. Forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Den Afrikanske Union fremmer en fredelig og velstående fremtid på grundlag af regelbaseret internationalt samarbejde.

I 2025 fejrer Den Europæiske Union og Den Afrikanske Union 25 års partnerskab. I løbet af det seneste kvarte århundrede har partnerskabet mellem EU og AU udviklet sig til en omfattende politisk, økonomisk og sikkerhedsmæssig alliance.

Partnerskabet er en strategisk prioritet for EU. EU er Afrikas førende handelspartner, største investor og vigtigste freds- og sikkerhedspartner og støtter regional stabilitet og inklusiv vækst.

Med en befolkning på over 1,4 milliarder mennesker er Afrika hjemsted for nogle af verdens hurtigst voksende økonomier og den største population af unge.

Topmøder mellem Den Europæiske Union og Den Afrikanske Union

Topmøder mellem EU og AU finder i princippet sted hvert tredje år med deltagelse af stats- og regeringschefer for at håndtere fælles udfordringer og fastsætte fælles mål. Topmøderne holdes skiftevis i Afrika og Europa.

På syvende topmøde mellem EU og AU i november 2025 drøftede lederne fra Den Europæiske Unions og Den Afrikanske Unions medlemsstater, hvordan samarbejdet kan styrkes:

Logo for 25 års partnerskab mellem Den Europæiske Union og Den Afrikanske Union.

hen imod en velstående og bæredygtig fremtid

på områderne fred, sikkerhed og regeringsførelse

i multilaterale fora

hvad angår migration og mobilitet

Andre formelle møder mellem afrikanske lande og EU

Partnerskabet mellem EU og Afrika er også udviklet gennem formelle dialoger:

  • regelmæssige ministermøder mellem udenrigsministrene fra afrikanske lande og EU-lande og repræsentanter for Den Afrikanske Unions Kommission og EU-institutionerne
  • årlige møder mellem Europa-Kommissionen og Den Afrikanske Unions Kommission
  • regelmæssige møder mellem Europa-Parlamentet og Det Panafrikanske Parlament

Samarbejdsområder for EU og Afrika

Handel og investeringer

EU har forhandlet præferencehandelsaftaler med 19 afrikanske lande, nemlig:

  • seks økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er) med 15 lande i Afrika syd for Sahara
  • fire associeringsaftaler med lande i Nordafrika

Desuden drager 35 afrikanske lande fordel af EU's "alt undtagen våben"-ordning, tre lande af det generelle toldpræferencearrangement (GSP) og et land af GSP+.

En kollage af grønne og blå geometriske mønstre med stjerner, stråler og rektangler, der overlapper hinanden, og som repræsenterer EU's og AU's flag. Kollagen består også af containere, der symboliserer handelsforbindelserne.
Handel mellem EU og Afrika: fakta og tal

Handel mellem EU og Afrika: fakta og tal

Global Gateway

Afrika har en central plads i Global Gateway, EU's strategi for opbygning af bæredygtige forbindelser af høj standard til gavn for mennesker og planeten.

Af de 264 Global Gateway-flagskibsprojekter ligger 138 i Afrika.

Investeringspakken mellem Afrika og Europa, der blev iværksat som led i Global Gateway, vil mobilisere op til 150 mia. € i offentlige og private investeringer for at fremme bæredygtig vækst på hele kontinentet.

Fred og sikkerhed

Civile og militære missioner og operationer

EU har iværksat flere civile og militære missioner og operationer i Afrika som led i den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP).

Der er på nuværende tidspunkt EU-missioner i:

  • Den Centralafrikanske Republik
  • Libyen
  • Mali
  • Mozambique
  • Somalia

EU har også iværksat en regional rådgivnings- og koordineringscelle for Sahel, et sikkerheds- og forsvarsinitiativ til støtte for vestafrikanske lande i Guineabugten samt tre flådeoperationer, der opererer tæt på Afrika eller i forbindelse med kriser, der finder sted i Afrika.

Den europæiske fredsfacilitet

EU støtter også afrikanske lande gennem den europæiske fredsfacilitet (EPF), der blev oprettet i marts 2021. Faciliteten har til formål at bidrage til at forebygge konflikter, opbygge og bevare fred og styrke den internationale sikkerhed og stabilitet.

EPF består af to finansieringssøjler: en for operationer og en for bistandsforanstaltninger. Søjlen for operationer finansierer de fælles udgifter til FSFP-missioner og -operationer.

Søjlen for bistandsforanstaltninger finansierer ikke-EU-landes og -organisationers aktioner med henblik på at styrke militær- og forsvarskapaciteter og støtte militære aspekter af fredsstøttende operationer. Rådet har vedtaget bistandsforanstaltninger for en række afrikanske lande, herunder Benin, Cameroun, Elfenbenskysten, Den Demokratiske Republik Congo, Ghana, Kenya, Mali, Mauretanien, Republikken Congo, Rwanda og Somalia.

Terrorbekæmpelse

EU støtter terrorbekæmpelsesinitiativer og ‑aktiviteter på det afrikanske kontinent.

16. december 2024 godkendte Rådet konklusioner, der har til formål at øge indsatsen for at bekæmpe terrorisme og voldelig ekstremisme, og som opfordrer til et øget EU-engagement i afrikanskledede terrorbekæmpelsesinitiativer. Rådet understregede også betydningen af at anvende EU's medlemskab og nuværende stilling som medformand for Det Globale Forum for Terrorbekæmpelse (GCTF) til at støtte afrikanske lande i at bekæmpe terrorisme og voldelig ekstremisme.

EU har været medformand for GCTF siden september 2022, først sammen med Marokko og siden marts 2023 med Egypten. GCTF er en uformel multilateral platform til at styrke den internationale indsats i en strategisk, langsigtet tilgang til terrorbekæmpelse og forebyggelse og bekæmpelse af voldelig ekstremisme.

EU er en af verdens største udbydere af programmer for opbygning af terrorbekæmpelseskapacitet og andre programmer, der har til formål at forebygge voldelig ekstremisme i Afrika. I januar 2024 var der investeret ca. 559 mio. € i disse programmer, og mere end 70 % af midlerne går til projekter i afrikanske lande.

Desuden spiller EU's terrorbekæmpelses-/sikkerhedseksperter, der er udsendt til flere EU-delegationer på det afrikanske kontinent, en afgørende rolle ved at holde kontakt med værtsregeringer, regionale organisationer og civilsamfund.

Et minefrit Afrika

Personellandminer udgør fortsat en alvorlig trussel mod civile og hæmmer udviklingen i mange dele af verden, herunder Afrika. Konventionen om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer samt om deres destruktion (kendt som Ottawakonventionen), der trådte i kraft i marts 1999, udgør den internationale ramme for at bringe lidelserne og dødsfaldene som følge af personelminer til ophør.

I 2026 var 161 stater parter i konventionen, herunder de fleste lande i Afrika. Flere afrikanske stater har dog stadig en forpligtelse i henhold til konventionens artikel 5 til at rydde minerede områder under deres jurisdiktion.

EU har længe været stærk tilhænger af globale bestræbelser på at udrydde personellandminer og håndtere deres humanitære konsekvenser. EU er blandt de førende globale donorer inden for mineindsats.

Rådet vedtog 16. marts 2026 en afgørelse til støtte for opbygning af afrikanske kapaciteter med henblik på et minefrit kontinent. Takket være denne afgørelse vil EU støtte afrikanske lande, der er berørt af personellandminer, gennem et projekt til en værdi af 3 mio. €, som gennemføres af FN's Institut for Nedrustningsforskning (UNIDIR).

Klima og miljø

Selv om afrikanske lande er blandt dem, der er hårdest ramt af klimakrisen, er de også centrale aktører med hensyn til at finde bæredygtige løsninger.

Den geografiske nærhed og de omfattende økonomiske bånd mellem EU og Afrika danner et solidt grundlag for at samarbejde om at tackle klimakrisen og fremme den grønne omstilling.

Samarbejdet om klimaindsatsen antager forskellige former, herunder:

  • Global Gateway-investeringspakken, der fremmer initiativer til bæredygtig og grøn infrastruktur i afrikanske lande
  • bilaterale og multilaterale partnerskaber vedrørende spørgsmål såsom skovrejsning, grøn brint, dekarbonisering og klimaresiliens

Migration

De konklusioner fra Det Europæiske Råd, der i de seneste år er vedtaget om den eksterne dimension af migration, tjener som retningslinjer for EU's institutioner, organer og medlemsstater på dette område.

Et afgørende element er den samlede tilgang til migration og asyl, som fokuserer på flere centrale områder, herunder:

  • beskyttelse af sårbare migranter, asylansøgere og flygtninge
  • lovlig migration og arbejdskraftmobilitet
  • håndtering af de underliggende årsager til irregulær migration
  • bekæmpelse af smugling af migranter og menneskehandel

Den omfatter også styrkelse af partnerlandenes grænseforvaltningskapacitet ud over tilbagesendelse af migranter med ulovligt ophold fra EU til deres oprindelseslande samt støtte til frivillig tilbagevenden og bæredygtig reintegration af tilbagesendte personer i deres oprindelseslande.

EU's Nødtrustfond for Afrika

EU oprettede EU's Nødtrustfond for Afrika (EUTF for Afrika) i november 2015 for at håndtere de underliggende årsager til tvangsfordrivelser og irregulær migration og bidrage til en bedre migrationsstyring. Dens mandat udløb i 2021, men projekterne løb indtil udgangen af 2025.

EUTF for Afrika havde et budget på 5 mia. € og blev gennemført af en lang række aktører, fra EU-medlemsstaternes agenturer til FN-organisationer og andre internationale organisationer samt lokale NGO'er.

EU-instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde

14. juni 2021 blev EU's instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa (NDICI – et globalt Europa) vedtaget med et budget på 79,5 mia. €, hvoraf 10 % er afsat til migrationsrelaterede tiltag for perioden 2021-2027.

Et globalt Europa dækker mere end 70 % af EU's finansiering vedrørende eksterne forbindelser. Det bygger på tre søjler: geografiske programmer, tematiske programmer og tiltag vedrørende hurtig reaktion.

Regionale strategier

Afrikas Horn

I 2021 godkendte Rådet konklusioner om fastlæggelse af en ny strategi for Afrikas Horn. Den nye strategi fokuserer på at uddybe det strategiske partnerskab, mindske ustabilitet og fremme demokrati og bæredygtig vækst.

I de foregående år vedtog EU:

  • den regionale handlingsplan for Afrikas Horn (2015-2020)
  • strategirammen for Afrikas Horn (2011)

EU har en særlig repræsentant (EUSR) for Afrikas Horn.

De Store Søer

I februar 2023 godkendte Rådet konklusioner om EU's fornyede langsigtede engagement i De Store Søers Område.



EU's overordnede mål og prioritet er at fremme fred, demokrati og bæredygtig udvikling i De Store Søers Område ved at hjælpe med at ændre usikkerhedens og ustabilitetens vigtigste bagvedliggende årsager til fælles muligheder. EU tilbyder at støtte landene i regionen i deres bestræbelser på at bevæge sig fra:

  • spændinger til tillid, sikkerhed og stabilitet
  • ulovlig handel med naturressourcer til handel og bæredygtig udvikling
  • konkurrence til samarbejde og integration

EU har en særlig repræsentant (EUSR) for De Store Søers Område.

Sahel

I april 2021 godkendte Rådet konklusioner om EU's integrerede strategi i Sahelregionen. Den nye strategi har til formål at styrke det solide og langsigtede partnerskab og udstikker rammer for politikker og tiltag i regionen.

I betragtning af den voksende usikkerhed og politiske ustabilitet i regionen arbejdes der på at udvikle en ny EU-tilgang.

EU har en særlig repræsentant (EUSR) for Sahelregionen.

Samoaaftalen

Samoaaftalen er den overordnede retlige ramme for forbindelserne mellem EU og dets medlemsstater og medlemmerne af Organisationen af Stater i Afrika, Caribien og Stillehavet (OACSS), dvs. 77 lande, herunder 47 afrikanske lande.

Aftalen har til formål at styrke det politiske samarbejde gennem fælles prioriteter og mål i en periode på 20 år. Den omfatter et fælles grundlag på OACSS-niveau kombineret med tre regionale protokoller for Afrika, Caribien og Stillehavet, der fokuserer på regionernes specifikke behov.

Se også

Landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet

Landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet

Jordkloden med EU fremhævet med blåt og Sydafrika med rødt.
Handel mellem EU og Sydafrika

Handel mellem EU og Sydafrika

Sudan

Sudan

Emner

Seneste gennemgang: 16. marts 2026