- Internationalt topmøde
Møde i det europæiske politiske fællesskab, 6. oktober 2022
Vigtigste resultater
Det første møde i det europæiske politiske fællesskab, som fandt sted 6. oktober 2022 i Prag, samlede ledere fra hele kontinentet i en ånd af sammenhold forud for stats- og regeringschefernes uformelle møde.
Formålet med det europæiske politiske fællesskab er at
- fremme politisk dialog og samarbejde for at behandle spørgsmål af fælles interesse
- styrke sikkerheden, stabiliteten og velstanden på det europæiske kontinent
Denne platform for politisk koordinering erstatter ikke nogen eksisterende organisation, struktur eller proces og har på nuværende tidspunkt heller ikke til formål at skabe nye sådanne.
I en tid, hvor Europas stabilitet og sikkerhed er truet, har vi brug for mere dialog, mere lydhørhed, mere gensidig forståelse, ikke mindre. Og det opnåede vi på det første møde i det europæiske politiske fællesskab. Det Europæiske Råds formand, Charles Michel, 6. oktober 2022
To spørgsmål dominerede ledernes drøftelser:
- fred og sikkerhed, navnlig Ruslands krig i Ukraine
- energikrisen
Deltagere
Følgende deltagere var indbudt til at deltage i dette første møde i det europæiske politiske fællesskab:
- de 27 EU-medlemsstater
- Albanien
- Armenien
- Aserbajdsjan
- Bosnien-Hercegovina
- Georgien
- Island
- Kosovo*
- Liechtenstein
- Moldova
- Montenegro
- Nordmakedonien
- Norge
- Serbien
- Schweiz
- Tyrkiet
- Ukraine
- Det Forenede Kongerige
- formanden for Europa-Kommissionen
- formanden for Det Europæiske Råd
* Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244/1999 og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.
Kommende møder
De næste møder i det europæiske politiske fællesskab finder sted i Moldova, Spanien og Det Forenede Kongerige.
Møde med Aserbajdsjans præsident og Armeniens premierminister
I tilknytning til mødet mødtes formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, med Aserbajdsjans præsident, Ilham Aliyev, og Armeniens premierminister, Nikol Pashinyan.
Armenien indvilligede i at facilitere en civil EU-mission langs med grænsen til Aserbajdsjan. Aserbajdsjan indvilligede i at samarbejde med denne mission, for så vidt det er berørt. Missionen indledes i oktober i en periode på højst to måneder.
Mødedokumenter
Forberedende dokumenter
Pressemeddelelser
Presseinformation
Pressekontakter
-
Magdalena Buchowska Press officer
- +32 470 88 16 32
- +32 2 281 42 02
Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.
Akkreditering og pressearrangementer
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Hold dig opdateret
- Tilmeld dig vores e-mailnotifikationer og modtag opdateringer om dette og lignende møder.
- Følg @EUCouncilPress og få de seneste presseopdateringer.
Øvrige samlinger: Internationalt topmøde
Se flere møderSeneste gennemgang: 9. januar 2025