- Internationalt topmøde
Møde mellem Australiens og EU's ledere, 16. november 2022
Charles Michel, formand for Det Europæiske Råd, og Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionen, holdt 2. møde mellem Australiens og EU's ledere med Australiens premierminister, Anthony Albanese, i tilknytning til G20-topmødet på Bali, Indonesien.
På baggrund af Ruslands angrebskrig mod Ukraine og et skiftende strategisk perspektiv i den indopacifiske region bekræftede lederne på ny deres stærke engagement i deres fælles værdier, navnlig demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og en regelbaseret multilateral orden.
De var enige om, at det er vigtigt at sikre, at oprindelige folks stemmer bliver hørt på internationalt plan.
Ruslands angrebskrig mod Ukraine
Lederne fordømte på det kraftigste Ruslands uprovokerede, ulovlige og uberettigede angrebskrig mod Ukraine.
EU og Australien roste hinandens stærke, principfaste og solidariske reaktion på Ruslands invasion af Ukraine og deres kollektive tilkendegivelse af støtte til Ukraine.
Lederne støttede forlængelsen af FN's sortehavsinitiativ vedrørende korn ud over den nuværende periode, der slutter i november.
De støttede kraftigt den fælles erklæring fra G7- og NATO-lederne i tilknytning til G20-topmødet på Bali.
EU anerkendte den rolle, som Australien kan spille med hensyn til at bidrage til stabiliteten på de globale gasmarkeder gennem sin faste forsyning til den indopacifiske region. De to parter vil uddybe drøftelserne om disse spørgsmål, herunder i forbindelse med REPowerEU-planen.
Bag om ukrainsk korneksport (Infografik)
Klimaændringer, miljø og energiomstilling
Lederne understregede deres fælles tilsagn om at træffe hurtige og ambitiøse foranstaltninger:
- for at adressere klimaændringer, naturkatastrofer, tab af biodiversitet og miljøforringelse
- for at støtte små udviklingslande og sårbare stater, herunder østater i Stillehavet
EU og Australien er fast besluttet på at udvikle et tættere samarbejde om klimaændringer og en global retfærdig energiomstilling hen imod klimaneutralitet.
De relevante ministre mødes i første halvdel af 2023 for at fremme samarbejdsmuligheder med stor gennemslagskraft. Den næste dialog på højt plan mellem Australien og EU om klimaændringer og dialogen på højt plan om energi finder sted i 2023.
Lederne blev også enige om at samarbejde om at opbygge modstandsdygtige, etiske og bæredygtige forsyningskæder for kritiske mineraler, navnlig gennem den fremtidige handelsaftale mellem Australien og EU.
De fremhævede betydningen af at fremme bedste praksis og tilpasning vedrørende bæredygtig finansiering, og EU hilste Australiens interesse i at tilslutte sig den internationale platform for bæredygtig finansiering velkommen.
Europas bidrag til klimafinansiering (i mia. €) (Infografik)
Den indopacifiske region
Lederne gav tilsagn om til at udvikle et tættere samarbejde som reaktion på de voksende udfordringer i den indopacifiske region. De gentog betydningen af ASEAN's centrale rolle og en ASEAN-ledet arkitektur med hensyn til at understøtte regional stabilitet og velstand.
Lederne bekræftede på ny deres tilsagn om:
- at fremme sikkerhed og stabilitet i Det Sydkinesiske Hav
- color: inherit; at opretholde fred og stabilitet i hele Taiwanstrædet
Lederne blev enige om at undersøge mulighederne for Australiens deltagelse i 2023 i operation Atalanta, EU's flådestyrke til beskyttelse af Verdensfødevareprogrammets fartøjer, der leverer bistand til fordrevne personer i Somalia.
Lederne enedes om at samarbejde om at forbedre søfartssikkerheden i den indopacifiske region og udvikle et tættere samarbejde om en række sikkerheds- og forsvarsspørgsmål.
Handelsaftale mellem EU og Australien
Lederne blev enige om at prioritere indgåelsen af en ambitiøs og omfattende handelsaftale, der skaber nye kommercielt meningsfulde muligheder for markedsadgang for alle varer, tjenesteydelser, investeringer og indkøb.
De var enige om, at handelsaftalen skal:
- dække banebrydende miljøstandarder og arbejdstagerrettigheder
- støtte en grøn omstilling til mere bæredygtige industrier og en mere bæredygtig produktion
- omfatte de nyeste digitale handelsregler
- bidrage til vækst, færdigheder og job
Andre emner
Lederne blev enige om at undersøge mulighederne for fremtidigt samarbejde på områder med fælles prioritet, herunder dem, der er udpeget under Horisont Europa, såsom sundhed og den grønne og den digitale omstilling.
EU bemærkede, at det ville hilse Australiens associering med Horisont Europa velkommen.
Lederne blev også enige om at samarbejde om at imødegå hybride trusler, herunder udenlandsk informationsmanipulation og indblanding, som undergraver tilliden til demokratiske institutioner og sammenhængskraften i samfundene.
Baggrund
Tidligere topmøder
Det seneste møde mellem EU's og Australiens ledere blev afholdt via videokonference 26. november 2020.
På mødet bekræftede lederne på ny deres faste vilje til at arbejde sammen om at træffe effektive foranstaltninger til at beskytte sundheden og opbygge mere innovative, bæredygtige, inklusive og modstandsdygtige økonomier.
Flere oplysninger
21. oktober 2022 trådte rammeaftalen mellem EU og Australien officielt i kraft, hvilket markerer en ny fase i de bilaterale forbindelser.
Formålet med rammeaftalen er at styrke samarbejdet på en lang række politikområder, nemlig:
- udenrigspolitik og sikkerhed
- global udvikling og humanitær bistand
- økonomiske og handelsmæssige spørgsmål
- retsvæsen og retligt samarbejde
- forskning, innovation og informationssamfundet
- uddannelse og kultur
- bæredygtig udvikling, energi og transport
- fiskeri og maritime anliggender
- sundhed
Presseinformation
Pressekontakter
-
Symeon Piperidis Press officer
- +32 478 83 12 21
- +32 2 281 84 72
Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.
Akkreditering og pressearrangementer
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Hold dig opdateret
- Tilmeld dig vores e-mailnotifikationer og modtag opdateringer om dette og lignende møder.
- Følg @EUCouncilPress og få de seneste presseopdateringer.
Øvrige samlinger: Internationalt topmøde
Se flere møderSeneste gennemgang: 9. januar 2025