"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
En oversigt over de vigtigste tiltag, der er iværksat på EU-plan for at koordinere reaktionen på covid-19-udbruddet, afbøde pandemiens socioøkonomiske konsekvenser og støtte EU-landenes genopretning.
Covid-19-pandemien har påvirket alle EU-landene. Siden udbruddet af covid-19 har EU samarbejdet med medlemsstaterne for at beskytte EU-borgernes sundhed, styrke de nationale sundhedssystemer og begrænse spredningen af virus.
Samtidig koordinerer EU indsatsen for at afbøde de socioøkonomiske konsekvenser af covid-19 og støtte genopretningen i EU-landene.
EU's katastrofeberedskab mod covid-19-udbruddet
EU's ledere blev i marts 2020 enige om fire prioriteter, der skal vejlede EU's katastrofeberedskab mod covid-19-pandemien.
at begrænse spredningen af virus
at sikre forsyning af medicinsk udstyr
at fremme forskning i behandlinger og vacciner
at støtte job, virksomheder og økonomien
Da covid-19-krisen var på sit højeste, mødtes EU's ledere regelmæssigt via videokonference for at drøfte og vurdere situationen og koordinere indsatsen. Selv efter krisen vendte Det Europæiske Råd regelmæssigt tilbage til emnet covid-19.
I forbindelse med arbejdet med den fremtidige genopretning blev EU's ledere enige om at fortsætte koordineringsindsatsen på EU-plan på forskellige fronter:
udvikling, fremstilling og ibrugtagning af covid-19-vacciner
teststrategier og gensidig anerkendelse af test
grænseoverskridende kontaktopsporing
karantæneregler
interoperable digitale vaccinationscertifikater
Sikre og effektive vacciner mod covid-19
Udviklingen og distributionen af sikre og effektive vacciner mod covid-19 udgør en varig løsning og en hjørnesten i EU's indsats mod covid-19-pandemien.
Siden starten af pandemien har EU omdirigeret forskningsmidler til de mest lovende vaccineinitiativer og koordineret en fælles indsats for at sikre, at en tilstrækkelig mængde vacciner produceres og leveres til EU-lande.
Covid-19-vaccinationskampagnerne startede 27. december 2020 i hele Unionen. I juni 2022, 18 måneder senere, var ni ud af ti voksne i EU (86 %) fuldt vaccineret mod covid-19.
Den hastighed, hvormed puslespillet blev lagt for at beskytte folk mod coronavirus, vidner om videnskabelig innovation og opfindsomhed understøttet af løbende samarbejde, rettidige politiske beslutninger og en enorm medicinsk og logistisk indsats.
Hvordan var det muligt? Hvilke udfordringer er der stadig for at overvinde pandemien? Følg covid-19-vaccinernes vej fra opfindelsen af dem i et laboratorium til vaccineringen af mennesker i og uden for Europa.
EU-landene har koordineret indbyrdes i Rådet for at lette den frie bevægelighed i EU under covid-19-pandemien.
De vedtager derfor fælles henstillinger om rejseforanstaltninger, der regelmæssigt ajourføres og tilpasses den nuværende epidemiologiske situation. Rådets seneste henstillinger om rejserestriktioner blev vedtaget 13. december 2022.
I henhold til de nye henstillinger bør medlemsstaterne ikke indføre rejserestriktioner af hensyn til folkesundheden. Henstillingerne indeholder dog visse sikkerhedsforanstaltninger, så de dækker forværring af den epidemiologiske situation eller fremkomst af en ny bekymrende variant.
EU nåede til enighed om at udstede EU's fælles digitale covidcertifikat for at fremme sikker og fri bevægelighed under covid-19-pandemien ved at vise, at en person enten
er blevet vaccineret mod covid-19
har modtaget et negativt testresultat
eller er kommet sig over covid-19
EU-forordningen om EU's digitale covidcertifikat var i kraft fra 1. juli 2021 til 30. juni 2023.
Siden juni 2023 har Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anvendt EU's digitale covid-19-certificeringssystem til at indføre et globalt system, der bidrager til at beskytte borgerne i hele verden mod aktuelle og fremtidige sundhedstrusler, bl.a. pandemier.
For at støtte EU's borgere, virksomheder og lande med at komme på fode igen efter den økonomiske tilbagegang som følge af covid-19-pandemien blev EU's ledere enige om at fastlægge en genopretningsplan for Europa. 23. april 2020 forpligtede de sig til at oprette en EU-genopretningsfond, der skal afbøde krisens virkninger.
EU's ledere nåede 21. juli 2020 til enighed om et samlet budget på 1 824 mia. € for 2021-2027. Pakken, der kombinerer den flerårige finansielle ramme (FFR) og en ekstraordinær genopretningsindsats på 750 mia. € (800 mia. € i løbende priser), Next Generation EU (NGEU), hjælper EU med at komme på fode igen efter covid-19-pandemien og støtter investeringer i den grønne og digitale omstilling.
Disse elementer supplerer desuden de tre sikkerhedsnet på 540 mia. €, som EU allerede har indført for at støtte arbejdstagere, virksomheder og lande.
EU's budget for 2021-2027 og genopretningsplan (Infografik)
5 måder, EU og medlemsstaterne sammen bekæmper covid-19 på
Det er en fantastisk fortælling om, hvordan EU og dets medlemsstater samarbejdede som et team for at hjælpe mennesker gennem covid-19-pandemien. Fra at sørge for sikre og effektive vacciner til at sende medicinsk udstyr til, hvor der er mest brug for det, og til at modtage patienter fra andre lande; fra at beskytte arbejdspladser og arbejdstagere til at hjælpe partnerlande i hele verden: EU-landene er gået langt for at støtte hinanden.
Covid-19-pandemien er en global udfordring og kræver en global indsats. EU-landene har ved fælles indsats og ud fra principperne om solidaritet og multilateralisme ydet støtte til partnere rundt om i verden og sørget for betydelig finansiering til at modvirke pandemiens ødelæggende konsekvenser på globalt plan.
Team Europe er en af de førende donorer til COVAX, det globale samarbejde for at fremskynde udvikling, produktion og lige adgang til covid-19-test, -behandlinger og ‑vacciner.
EU's medlemsstater påtog sig i maj 2021 at donere doser af covid-19-vacciner til partnere i hele verden. EU og dets medlemsstater bistår desuden partner med vaccinedonationer og ‑eksport samt finansiel og humanitær støtte til de lande, der har behov for det.
Kun i en fælles ånd af global solidaritet og ansvar kan vi overvinde covid-19-krisen.
Charles Michel, formand for Det Europæiske Råd
Covid-19: EU's bidrag til global vaccinesolidaritet (Infografik)
30. marts 2021 opfordrede en række verdensledere sammen med Det Europæiske Råds formand, Charles Michel, og lederen af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) til en international traktat, der skal forbedre pandemiberedskabet og -indsatsen i kølvandet på covid-19 af hensyn til kommende generationer.
På Verdenssundhedsforsamlingens overordentlige samling besluttede WHO's 194 medlemmer 1. december 2021 at kickstarte processen med at udarbejde og forhandle sig frem til en ny international aftale om pandemier.
Under denne krise optrapper EU-landene deres indsats for at støtte hinanden, hjælpe dem, der har størst behov, og dele ressourcer for at bekæmpe spredningen af virusset. Det er europæisk solidaritet, når den er bedst.
EU har også hjulpet de EU-borgere, der strandede i tredjelande under pandemiens første bølge. I de første måneder af pandemien samarbejdede EU-delegationerne med medlemsstaternes ambassader om at koordinere hjemtransporten af over 650 000 EU-borgere og var med til at betale for de over 400 hjemtransportflyvninger, som medlemsstaterne stod for.
10 incitamenter til og fordele ved en international pandemitraktat (Infografik)
Hvad EU allerede har gjort
I disse krisetider arbejder EU og medlemsstaterne sammen og hjælper hinanden.
EU mobiliserede ressourcer for at støtte katastrofeberedskabet mod virusset, som går til at sikre forsyninger af værnemidler, fremme forskning og støtte vores globale partnere med behov for hjælp.
EU's katastrofeberedskab mod covid-19-pandemien (Infografik)
Rådets rolle: krisekoordinering
Det kroatiske formandskab besluttede 28. januar 2020 at aktivere EU's integrerede mekanisme for politisk kriserespons (IPCR) i informationsudvekslingsfunktionen for at håndtere covid-19-udbruddet. IPCR er EU's ramme for koordinering af tværsektorielle kriser på højeste politiske niveau.
Informationsudvekslingsfunktionen indebærer, at medlemsstaterne har adgang til:
regelmæssige situations- og analyserapporter fra Europa-Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil
en særlig side på en sikker webplatform til at dele oplysninger
Fordi situationen hele tiden ændrer sig, og covid-19-pandemien berører flere sektorer (sundhed, konsulært samarbejde, civilbeskyttelse og økonomi), øgede formandskabet aktiveringen af IPCR-mekanismen til fuld aktiveringsfunktion 2. marts 2020. Fuld aktiveringsfunktion gør det muligt at holde krisemøder, hvor følgende deltager:
de berørte medlemsstater
Europa-Kommissionen
Tjenesten for EU's Optræden Udadtil
kabinettet for formanden for Det Europæiske Råd
de relevante EU-agenturer og eksperter
Under hele den første bølge besluttede det kroatiske formandskab at indkalde til regelmæssige rundbordsdrøftelser for at gøre det lettere at udveksle oplysninger og koordinere kriseresponsen i forbindelse med covid-19-pandemien. De efterfølgende formandskaber indkaldte regelmæssigt til rundbordsdrøftelser.
2. maj 2023 besluttede det svenske formandskab at deaktivere den fulde aktiveringsfunktion for den integrerede politiske kriserespons (IPCR) for covid-19. IPCR for covid-19 opretholdes i overvågningsfunktion, og spørgsmål vedrørende covid-19 behandles fortsat i EU's Udvalg for Sundhedssikkerhed og i Rådets Folkesundhedsgruppe.
Sådan fungerer IPCR-krisekoordinationsmekanismen (Infografik)
Baggrund
Covid-19 er en sygdom, der forårsages af en ny type coronavirus (sars-CoV-2). Den blev konstateret første gang i Kina i december 2019.
I december 2019 var der i den kinesiske storby Wuhan et udbrud af covid-19, som hurtigt spredte sig til andre regioner i Kina og verden. I januar 2020 blev der registreret enkeltstående tilfælde i en række EU-medlemsstater.
Ved udgangen af februar 2020 rapporterede Italien om en betydelig stigning i antallet af covid-19-tilfælde koncentreret i landets nordlige regioner. De fleste andre EU-medlemsstater begyndte at rapportere tilfælde af smittede personer.
I marts 2020 havde alle EU-medlemsstater rapporteret covid-19-tilfælde. Antallet af tilfælde er lige siden fortsat med at stige.
Rådet følger situationen tæt sammen med de andre EU-institutioner og iværksætter tiltag. Det indebærer vedtagelse af relevant EU-lovgivning og løbende koordinering med medlemsstaterne for at dele oplysninger, vurdere behov og sikre en sammenhængende reaktion i hele EU.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) koordinerer den globale indsats. 11. marts 2020 erklærede WHO covid-19 en global pandemi. EU bidrager direkte til WHO's globale indsats.
I maj 2023 havde pandemien ifølge WHO forårsaget næsten 7 millioner dødsfald (6 921 614). 5. maj 2023 erklærede WHO, at covid-19 var en folkesundhedskrise.
Flere opdateringer om samlinger i Rådet, pressemeddelelser, infografikker og publikationer vedrørende covid-19 findes her:
Kun i en fælles ånd af global solidaritet og ansvar kan vi overvinde covid-19-krisen.
