"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd, 17.-21. juli 2020
Vigtigste resultater
EU's ledere nåede til enighed om en genopretningspakke og budgettet for 2021-2027, der skal hjælpe EU med at komme på fode igen efter pandemien og støtte investeringer i den grønne og digitale omstilling.
Vi er nået frem til en aftale om genopretningspakken og EU-budgettet. Det har naturligvis været svære forhandlinger i en meget svær tid for alle europæere. En maraton, der endte med succes for alle 27 medlemsstater, men især for borgerne. Det er en god aftale. Det er en stærk aftale. Og vigtigst af alt er det den rette aftale for Europa lige nu.
Formand Charles Michel på Det Europæiske Råds pressekonference
De socioøkonomiske konsekvenser af covid-19-krisen kræver en fælles og innovativ indsats på EU-plan for at støtte medlemsstaternes økonomiers genopretning og resiliens.
For at opnå det ønskede resultat og være bæredygtig bør genopretningsindsatsen sammenkædes med den traditionelle FFR, der har formet EU's budgetpolitikker siden 1988 og giver et langsigtet perspektiv.
EU's ledere er nået til enighed om en omfattende pakke på 1 824,3 mia. €, der kombinerer den flerårige finansielle ramme (FFR) og en ekstraordinær genopretningsindsats under instrumentet Next Generation EU (NGEU).
Langsigtet EU-budget
Den nye flerårige finansielle ramme (FFR) dækker de syv år fra 2021 til 2027. FFR, forstærket af Next Generation EU, vil også være det vigtigste instrument til gennemførelse af genopretningspakken for at håndtere de socioøkonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien.
Den flerårige finansielle rammes størrelse – 1 074,3 mia. € – vil gøre det muligt for EU at nå sine langsigtede mål og bevare genopretningsplanens fulde kapacitet. Forslaget bygger i vidt omfang på det forslag, Charles Michel forelagde i februar, og som afspejlede to års drøftelser mellem medlemsstaterne.
FFR dækker følgende udgiftsområder:
det indre marked, innovation og det digitale område
Next Generation EU vil give Unionen de nødvendige midler til at håndtere udfordringerne i forbindelse med covid-19-pandemien. Ifølge aftalen vil Kommissionen kunne optage lån på op til 750 mia. € på markederne. Disse midler kan anvendes til back-to-back-lån og til udgifter, der kanaliseres gennem FFR-programmerne. Kapital optaget på de finansielle markeder vil blive tilbagebetalt senest i 2058.
De beløb, der er til rådighed under NGEU, vil blive tildelt syv individuelle programmer:
Tildeling fra genopretnings- og resiliensfaciliteten
Forslaget sikrer, at pengene går til de lande og sektorer, der er mest berørt af krisen: For 70 % af midlerne under genopretnings- og resiliensfaciliteten vil der blive indgået forpligtelser i 2021 og 2022, og for 30 % vil der blive indgået forpligtelser i 2023.
Tildelinger fra genopretnings- og resiliensfaciliteten i 2021-2022 vil blive fastsat i overensstemmelse med Kommissionens tildelingskriterier under hensyntagen til medlemsstaternes respektive levestandard, størrelse og arbejdsløshedsprocenter.
Fleksibilitet
EU's ledere blev enige om et fælles margeninstrument, der gør det muligt at finansiere specifikke uforudsete udgifter i forbindelse med forpligtelser og tilsvarende betalinger, som ellers ikke har kunnet finansieres på anden vis. Det fælles margeninstruments årlige loft fastsættes til 772 mio. € (2018-priser).
De blev også enige om tre tematiske særlige instrumenter, der giver yderligere finansielle midler til at imødegå specifikke uforudsete begivenheder:
en brexittilpasningsreserve, der skal støtte de medlemsstater og økonomiske sektorer, der er hårdest ramt af brexit (5 mia. €)
Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, der skal støtte arbejdstagere, der mister deres arbejde som følge af omstruktureringer i forbindelse med globaliseringen (1,3 mia. €)
en solidaritets- og nødhjælpsreserve (SEAR), der skal anvendes til at reagere på nødsituationer, der opstår som følge af større katastrofer i medlemsstater og tiltrædelseslande, og til hurtigt at reagere på specifikke behov for nødhjælp i EU eller i ikke-EU-lande (1,2 mia. €)
Forvaltning og konditionalitet
I overensstemmelse med principperne for god forvaltningsskik skal medlemsstaterne udarbejde nationale genopretnings- og resiliensplaner for 2021-2023.De skal være i overensstemmelse med de landespecifikke henstillinger og bidrage til den grønne og digitale omstilling. Mere specifikt skal planerne stimulere vækst og jobskabelse og styrke den "økonomiske og sociale resiliens" i EU-landene. Planerne tages op til revision i 2022. Vurderingen af disse planer skal godkendes af Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen.
Tilskud vil kun blive udbetalt, hvis de aftalte delmål og slutmål i genopretnings- og resiliensplanerne opfyldes.
Hvis der exceptionelt er en eller flere medlemsstater, der mener, at der er er alvorlige afvigelser fra tilfredsstillende opfyldelse af de relevante delmål og slutmål, kan de anmode formanden for Det Europæiske Råd om at forelægge sagen for det næste Europæiske Råd.
Klimaindsats
30 % af de samlede udgifter fra FFR og Next Generation EU målrettes til klimarelaterede projekter. Udgifterne under FFR og Next Generation EU vil overholde EU's mål om klimaneutralitet senest i 2050, EU's klimamål for 2030 og Parisaftalen.
Retsstatsprincippet
Unionens finansielle interesser vil blive beskyttet i overensstemmelse med de generelle principper i EU-traktaterne, navnlig de værdier, der nævnes i artikel 2 i TEU. Det Europæiske Råd understreger også vigtigheden af overholdelsen af retsstatsprincippet. På den baggrund indføres der en ordning med konditionalitet for at beskytte budgettet og Next Generation EU.
Europa-Kommissionen vil foreslå foranstaltninger i tilfælde af overtrædelser til vedtagelse i Rådet med kvalificeret flertal.
Det Europæiske Råd vil hurtigt vende tilbage til spørgsmålet.
EU's indtægter: egne indtægter
EU's ledere blev enige om at indføre nye indtægter til EU til at tilbagebetale de midler, der tilvejebringes under Next Generation EU. De blev enige om en ny plastafgift, der vil blive indført i 2021. Samme år forventes Kommissionen at fremsætte forslag til en CO2-tilpasningsforanstaltning og en digital afgift, der begge vil blive indført senest 1. januar 2023.
Kommissionen vil derefter vende tilbage med et revideret forslag om EU's emissionshandelssystem (ETS) og eventuelt udvide det til luftfart og søfart. Andre nye indtægter, f.eks. en afgift på finansielle transaktioner, kan også komme på tale. Provenuet fra de nye egne indtægter, som indføres efter 2021, vil blive anvendt til førtidig tilbagebetaling af NGEU-lån.
De nye finansieringskilder kommer oven i de eksisterende egne indtægter:
traditionelle egne indtægter: primært told og sukkerafgifter (medlemsstaterne vil tilbageholde 25 % af de opkrævede beløb til dækning af opkrævningsomkostninger mod 20 % i 2014-2020)
momsbaserede egne indtægter: der opkræves en ensartet sats på 0,3 % på alle medlemsstaternes momsgrundlag, idet momsafgiftsgrundlaget ikke må overstige 50 % af det enkelte lands BNI (metoden forenkles)
BNI-baserede egne indtægter: denne sats er resultatet af en ensartet sats, der opkræves på medlemsstaternes bruttonationalindkomst, og justeres hvert år for at skabe balance mellem indtægter og udgifter (uændret)
Under FFR fastsættes det loft, som EU tildeles til dækning af de årlige bevillinger, til:
1,40 % af alle medlemsstaternes BNI for så vidt angår betalinger
1,46 % af alle medlemsstaternes BNI for så vidt angår forpligtelser
Rabatter
Der opretholdes faste rabatbeløb – i det årlige bidrag, der er baseret på bruttonationalindkomsten – for Danmark, Tyskland, Nederlandene, Østrig og Sverige.
Formand Charles Michel fremlagde sit forslag 10. juli 2020
Baggrund
10. juli fremlagde Det Europæiske Råds formand, Charles Michel, sit forslag til FFR og genopretningspakken.
"Det kan siges med 3 ord, hvad målene for vores genopretning er: konvergens, resiliens og omstilling. Det betyder, at vi skal reparere skaderne efter covid-19, reformere vores økonomier og ombygge vores samfund," sagde han.
Efter bilaterale drøftelser med EU's ledere har formand Charles Michel identificeret 6 "byggesten" til en mulig aftale.
19. juni udvekslede EU's ledere via videokonference synspunkter om forslaget til en ny genopretningsplan og til den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027, som Kommissionen fremlagde 27. maj 2020.
Efter mødet indledte Charles Michel, Det Europæiske Råds formand, politiske forhandlinger med EU's ledere.
23. april 2020 besluttede Det Europæiske Råd at arbejde hen imod oprettelsen af en genopretningsfond som reaktion på covid-19-krisen. Lederne pålagde Europa-Kommissionen hurtigst muligt at fremsætte et forslag samt at præcisere sammenhængen mellem genopretningsfonden og EU's langsigtede budget.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Vi er nået frem til en aftale om genopretningspakken og EU-budgettet. Det har naturligvis været svære forhandlinger i en meget svær tid for alle europæere. En maraton, der endte med succes for alle 27 medlemsstater, men især for borgerne. Det er en god aftale. Det er en stærk aftale. Og vigtigst af alt er det den rette aftale for Europa lige nu.
