Skip to content

Socialpolitik

Sådan koordinerer EU politikker til fremme af sociale rettigheder med henblik på at opbygge en mere retfærdig og inkluderende europæisk social model.

EU støtter medlemsstaterne i at fremme beskæftigelsen, forbedre leve- og arbejdsvilkårene, yde passende social beskyttelse og bekæmpe social udstødelse.

Nationale myndigheder har det primære ansvar for politikker vedrørende beskæftigelse og social inklusion.

Sociale anliggender handler om mennesker

Den europæiske søjle for sociale rettigheder

Den europæiske søjle for sociale rettigheder har til formål at støtte retfærdige og velfungerende arbejdsmarkeder og velfærdssystemer.

Søjlen bekræfter på ny EU's tilsagn om at sikre bedre leve- og arbejdsvilkår i hele EU med fokus på job, færdigheder, lige muligheder og social inklusion.

EU's 2030-mål for sociale rettigheder

I 2021 vedtog Europa-Kommissionen en handlingsplan med en køreplan for gennemførelse af søjlens 20 principper. Med vedtagelsen af Portoerklæringen hilste EU's ledere også tre EU-mål for sociale rettigheder, der skal nås inden 2030, velkommen.

Forbedring af arbejdsvilkårene

EU har vedtaget regler, der skal gøre beskæftigelsesvilkårene mere retfærdige, bekæmpe forskelsbehandling på arbejdspladsen og garantere arbejdstagernes sundhed og sikkerhed.

Blandt de seneste politiske initiativer er regler for platformsarbejde, passende mindstelønninger og mere gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår.

Platformsarbejdere beskyttes i EU

Ligestilling

EU fremmer ligestilling på arbejdspladser, inden for uddannelse og sundhedspleje og i det offentlige liv.

Initiativerne fokuserer på køn, racemæssig og etnisk inklusion, rettigheder for personer med handicap og beskyttelse af LGBTQ+-personer.

Princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde er nedfældet i EU-traktaterne. Der er dog stadig en lønforskel mellem kønnene i EU. For at bidrage til at udjævne denne forskel vedtog EU nye regler om løngennemsigtighed.

EU har oprettet ligebehandlingsorganer for at fremme ligebehandling og ikkeforskelsbehandling i medlemsstaterne. Organerne tilbyder uafhængig støtte til ofre for forskelsbehandling, gennemfører undersøgelser, offentliggør rapporter og fremsætter henstillinger om spørgsmål vedrørende forskelsbehandling.

Investering i uddannelse og færdigheder

Alle har ret til inkluderende uddannelse og livslang læring af høj kvalitet med henblik på at bevare og tilegne sig færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet og foretage vellykkede overgange til arbejdsmarkedet.

EU fremmer det europæiske uddannelsesområde og samarbejdet mellem EU-landene på uddannelsesområdet for at opbygge mere modstandsdygtige og inkluderende nationale uddannelsessystemer.

Rådet arbejder desuden på nye regler, som skal forbedre arbejdsvilkårene for praktikanter og sikre, at de ikke udnyttes.

Social inklusion

For at fremme social inklusion i samfundet har EU gjort det ulovligt at forskelsbehandle mennesker på grund af deres race eller etnicitet.

EU's borgere er også beskyttet mod forskelsbehandling på arbejdspladsen.

EU sigter mod at gøre forskellige produkter og tjenesteydelser mere tilgængelige for ældre og personer med handicap.

EU og dets medlemsstater arbejder på at sikre, at alle personer med handicap nyder godt af deres rettigheder, kan deltage fuldt ud i samfundet og økonomien og ikke udsættes for forskelsbehandling.

Seneste explainere

Beskyttelse af arbejdstagerne: sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

Beskyttelse af arbejdstagerne: sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

Stiliseret luftbillede af mange små figurer, der går i forskellig retning på tværs af et bygadekort med en baggrund, der changerer fra lyserød til blå, hvilket leder tanken hen på, at folk flytter for at arbejde på tværs af grænserne.
Udstationering af arbejdstagere

Udstationering af arbejdstagere

EU-regler om koordinering af de sociale sikringsordninger

EU-regler om koordinering af de sociale sikringsordninger

Seneste gennemgang: 7. februar 2025