"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.

Konsultér vores side om cookiepolitikken for at få flere oplysninger og ændre dine indstillinger.

български español čeština dansk Deutsch eesti Ελληνικά English français Gaeilge hrvatski italiano latviešu lietuvių magyar Malti Nederlands polski português română slovenčina slovenščina suomi svenska
Skip to content
  • Rådet for Den Europæiske Union
  • Pressemeddelelse
  • 12. oktober 2015 10.50

Rådets konklusioner om Libyen

EU udtrykker tilfredshed med og støtter fuldt ud den libyske politiske aftale, som FN-generalsekretærens særlige repræsentant, Bernardino León, forelagde for libyske delegerede den 8. oktober i Skhirat. Det udtrykker sin anerkendelse over for alle dem, der deltog konstruktivt i forhandlingerne i mange måneder og udviste ansvarsfølelse og lederskab. Det ser ligeledes med tilfredshed på udnævnelsen af højtstående personer til den nye nationale samlingsregering, som nu vil have ansvaret for at danne et ministerråd og føre tilsyn med, at aftalen hurtigt gennemføres. 

EU opfordrer alle parter i Libyen til hurtigt at godkende og støtte denne aftale, så Libyen kan bevæge sig i retning af fred og velstand. Dette er den eneste måde, hvorpå det libyske folks forhåbninger kan imødekommes. EU anerkender, at det vil være et vigtigt første skridt i Libyens tilbagevenden til vejen mod en fredelig overgang, men det er altafgørende, at skridtet tages nu. De, der fristes til at lægge hindringer i vejen for denne aftale, vil blive holdt ansvarlige. 

EU er rede til at arbejde tæt sammen med den nye nationale samlingsregering, når den er dannet, ved at tilbyde øjeblikkelig og betydelig støtte på en række forskellige områder, der fastlægges sammen med de libyske myndigheder.

Gå til siden med møder

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Seneste gennemgang: 13. januar 2024