- Rådet for Den Europæiske Union
- Erklæringer og bemærkninger
- 9. september 2025 11.30
Erklæring fra den højtstående repræsentant på EU's vegne om visse landes tilslutning til Rådets afgørelser om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien
27. maj 2025 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2025/10961 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien og Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2025/1095 af 27. maj 2025 om gennemførelse af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien2.
Rådet besluttede, at alle sektorspecifikke restriktive foranstaltninger bør ophæves med undtagelse af dem, der er begrundet i sikkerhedshensyn. Det besluttede også, at ordningen bør forlænges indtil 1. juni 2026.
Rådet besluttede endvidere, at 22 enheder bør udgå af listen over fysiske og juridiske personer, enheder eller organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, i bilag I til nævnte afgørelse, og oplysningerne i bilag II og III bør ligeledes udgå. Desuden besluttede Rådet, at oplysningerne om 302 fysiske personer og 50 enheder i bilag I til nævnte afgørelse bør ajourføres og ændres.
Albanien, Bosnien-Hercegovina, Island, Liechtenstein, (Republikken) Moldova, Montenegro, Nordmakedonien, Norge, Serbien og Ukraine tilslutter sig disse rådsafgørelser.
De vil sikre, at deres nationale politikker er i overensstemmelse med disse afgørelser.
Den Europæiske Union noterer sig dette tilsagn og hilser det velkommen.
1EUT L, 2025/1096, 28.5.2025, ELI:http://data.europa.eu/eli/dec/2025/1096/oj.
2EUT L, 2025/1095, 28.5.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2025/1095/oj.
Pressekontakter
-
Anouar El Anouni Spokesperson
- +32 2 291 35 80
- +32 229-13580
Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.
Seneste gennemgang: 10. september 2025