Skip to content

Euroen

Læs om euroen, dens fordele og dens indvirkning på 350 millioner borgeres liv i 21 lande.

Euroen er det mest håndgribelige element i den europæiske integration.

Euroen, der blev lanceret i 1999 som en kontovaluta, begyndte at cirkulere som sedler og mønter 1. januar 2002.

I dag er det den officielle valuta i 21 EU-lande, som tilsammen udgør euroområdet.

Euromønt

EU-lande i euroområdet

Euroen er den officielle valuta i Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Tyskland og Østrig.

Bulgarien, der indførte den fælles valuta 1. januar 2026, er det seneste land, der er blevet medlem af euroområdet.

Placér markøren over kortet for at se, hvornår hver enkelt euromedlemsstat indførte euroen.

Tekstudgave

Hvornår de enkelte euromedlemsstater indførte euroen:

Østrig i 1999

Belgien i 1999

Bulgarien i 2026

Kroatien i 2023

Cypern i 2008

Estland i 2011

Finland i 1999

Frankrig i 1999

Tyskland i 1999

Grækenland i 2001

Irland i 1999

Italien i 1999

Letland i 2014

Litauen i 2015

Luxembourg i 1999

Malta i 2008

Nederlandene i 1999

Portugal i 1999

Slovakiet i 2009

Slovenien i 2007

Spanien i 1999

Sådan bliver et EU-land medlem af euroområdet

For at blive medlem af euroområdet skal et land opfylde visse betingelser, der er kendt som "Maastrichtkonvergenskriterierne". Disse økonomiske og retlige krav blev fastlagt ved Maastrichttraktaten i 1992 for at sikre, at medlemsstaterne er klar til at indføre euroen og kan fungere i euroområdet uden problemer.

Økonomiske krav

Lav inflation

Inflationsraten må ikke overstige raten i de tre medlemsstater, der har opnået de bedste resultater, med mere end 1,5 procentpoint.

Stabile valutakurser

Landet skal have deltaget i valutakursmekanismen i mindst to år uden store afvigelser.

Holdbare offentlige finanser

Landet bør ikke være omfattet af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

Bæredygtig rente

Den langfristede rentesats bør ikke overstige rentesatsen i de tre medlemsstater, der har opnået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet, med mere end to procentpoint.

Hvem træffer afgørelse om indførelse af euroen?

Det er EU-Rådet, der afgør, om et land kan indføre euroen. Afgørelsen er baseret på:

  • et forslag fra Kommissionen
  • en anbefaling fra euromedlemsstaterne
  • en høring af Europa-Parlamentet
  • en drøftelse i Det Europæiske Råd

Euroen i verden

Euroen er den næstmest anvendte valuta i verden, og dens indflydelse rækker langt ud over EU's grænser. Mange lande og territorier rundt om i verden har direkte eller indirekte bundet deres valuta til euroen.

Den digitale euro

I en stadig mere digital verden undersøger EU muligheden for at lancere en "digital euro" for at fremtidssikre den fælles valuta, så den kan reagere på nye foretrukne betalingsmetoder og styrke Europas autonomi og modstandsdygtighed.

En digital euro vil være en digital form for centralbankpenge, som er udstedt af Den Europæiske Centralbank.

Den digitale euro vil supplere kontanter, ikke erstatte dem, og give borgerne en sikker, brugervenlig og billig måde at foretage digitale betalinger på i hele euroområdet.

Den digitale euro

Eurogruppens rolle

Eurogruppen er det uformelle møde mellem euromedlemsstaternes finansministre, hvor de drøfter spørgsmål vedrørende euroen.

Dens rolle er at sikre, at eurolandene samordner deres økonomiske og budgetmæssige politikker for at fremme betingelserne for stærkere økonomisk vækst.

Seneste explainere

Proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud

Proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud

Pakken fra 2021 om kapitalmarkedsunionen

Pakken fra 2021 om kapitalmarkedsunionen

Euroen: fakta og tal

Euroen: fakta og tal

Seneste gennemgang: 5. januar 2026