Proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud

Hvad er proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud?

Proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud er en mekanisme, som skal sikre, at EU-medlemsstaterne vender tilbage til eller opretholder disciplin i deres statsbudgetter.

Økonomiske politikker og budgetpolitikker er meget vigtige for medlemsstaterne. De betragter dem som et spørgsmål af fælles interesse. For at begrænse det offentlige underskud og den offentlige gæld har medlemsstaterne aftalt referenceværdier, som de har nedfældet i EU-traktaterne, nemlig en underskudskvotient på 3 % og en gældskvote på 60 %. Kvoterne beregnes altid i forhold til en medlemsstats BNP.

Referenceværdierne er:

Alle medlemsstaterne skal undgå at overstige disse referenceværdier. De skal undgå at have uforholdsmæssigt store offentlige underskud, og de skal nedbringe en uforholdsmæssigt stor gæld.

Formålet med proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud er at forhindre uforholdsmæssigt store offentlige underskud og, hvis de opstår, at tilskynde til en korrektion heraf. Reglerne for proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud er fastsat i den "korrigerende del" af stabilitets- og vækstpagten (SVP), som blev revideret for nylig.

• Rammen for økonomisk styring
• Artikel 126 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Trin i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud

EU's nye ramme for økonomisk styring, der trådte i kraft 30. april 2024, har ændret den måde, som proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud gennemføres på.

Processen omfatter flere vigtige trin.

Hvis en medlemsstat overskrider referenceværdierne for underskud eller gæld eller risikerer at overskride dem i nær fremtid, udarbejder Kommissionen en rapport, hvori den analyserer, om den pågældende medlemsstat har et uforholdsmæssigt stort underskud.

Hvis Kommissionen – under hensyntagen til alle relevante faktorer – finder, at der er behov for en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud for en medlemsstat, underretter den Rådet herom og foreslår, at Rådet vedtager en afgørelse om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i den pågældende medlemsstat.

Efter Kommissionens forslag tager Rådet eventuelle bemærkninger fra den pågældende medlemsstat i betragtning og vedtager derefter en afgørelse med en samlet vurdering af, om der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud.

Hvis Rådet har konkluderet, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, vedtager det en henstilling på grundlag af en henstilling fra Kommissionen, hvori det redegør for, hvordan situationen bør afhjælpes. Henstillingen kan indeholde en korrigerende budgetkurs udtrykt i tal og en frist.

Det er derefter op til den pågældende medlemsstat at træffe de nødvendige foranstaltninger inden for seks måneder.

Hvis der ikke er truffet virkningsfulde foranstaltninger inden fristens udløb, eller hvis medlemsstaten ikke efterkommer henstillingen, kan Rådet pålægge sanktioner, bl.a. en bøde på op til 0,05 % af det foregående års BNP for medlemsstaterne i euroområdet.

Bøden skal betales hver sjette måned, indtil Rådet vurderer, at den pågældende medlemsstat har truffet virkningsfulde foranstaltninger. Hvis medlemsstaten fortsat ikke efterkommer henstillingen, har Rådet ret til at skærpe sanktionerne.

Afstemningsregler

Rådets afgørelser og henstillinger vedtages efter særlige afstemningsregler.

Den berørte medlemsstat kan ikke stemme.

Der er opnået kvalificeret flertal, når mindst 55 % af de medlemmer af Rådet, der repræsenterer de deltagende medlemsstater, som repræsenterer mindst 65 % af befolkningen i disse medlemsstater, stemmer for.



Et blokerende mindretal skal som minimum omfatte det mindste antal medlemmer af Rådet, der repræsenterer mere end 35 % af befolkningen i de deltagende medlemsstater, plus ét.

• Afstemningssystem

Igangværende procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud

Underskudsbaseret procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud

På grund af covid-19 suspenderede EU sine budgetregler for alle medlemsstater mellem 2020 og 2023 ved at aktivere den generelle undtagelsesklausul. Den generelle undtagelsesklausul er ikke længere i kraft og har ikke været gældende siden 2024. EU har derfor relanceret den underskudsbaserede procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i henhold til de nye regler i den reviderede ramme for økonomisk styring.

Østrig

Rådet besluttede 8. juli 2025 at indlede en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud over for Østrig. Afgørelsen var berettiget i betragtning af Østrigs budgetunderskud på 4,7 % i 2024. Sideløbende med sin afgørelse godkendte Rådet også en henstilling til Østrig om den nettoudgiftskurs og den tidsplan, der bør følges for at bringe landets uforholdsmæssigt store underskud til ophør senest i 2028.

I henstillingen fastsættes grænserne for Østrigs nominelle vækstrate i nettoudgifterne som følger: 2,6 % i 2025, 2,2 % i 2026, 2,2 % i 2027 og 2,0 % i 2028.

Belgien

Rådet indledte 26. juli 2024 efter Kommissionens forslag en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud over for Belgien. Belgiens budgetunderskud på 4,4 % i 2023 dannede grundlag for denne afgørelse.

Rådet vedtog 21. januar 2025 en henstilling om, at Belgien bør bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør senest i 2027. I henstillingen fastsættes grænserne for Belgiens nominelle vækstrate i nettoudgifterne som følger: 2,4 % i 2025, 1,9 % i 2026 og 2,0 % i 2027.

Rådet vedtog 20. juni 2025 en revideret henstilling til Belgien om at bringe sit uforholdsmæssigt store underskud til ophør senest i 2029. I henstillingen ændres grænserne for Belgiens nominelle vækstrate i nettoudgifterne til: 3,6 % i 2025, 2,5 % i 2026, 2,5 % i 2027, 2,1 % i 2028 og 2,1 % i 2029.

Finland

20. januar 2026 indledte Rådet en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud vedrørende Finland. Afgørelsen var begrundet i Finlands budgetunderskud på 4,4 % i 2024 og det forventede budgetunderskud på 4,3 % i 2025.

I sin henstilling fastsætter Rådet, at Finland bør træffe virkningsfulde foranstaltninger og forelægge de nødvendige foranstaltninger til at nedbringe landets underskud senest 30. april 2026.

I henstillingen fastsættes grænserne for Finlands nominelle kumulerede vækstrate for nettoudgifterne som følger: 2,5 % i 2026, 4,1 % i 2027 og 5,9 % i 2028.

Frankrig

Rådet indledte 26. juli 2024 efter Kommissionens forslag en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud over for Frankrig. Afgørelsen var berettiget i betragtning af Frankrigs budgetunderskud på 5,5 % i 2023.

Rådet vedtog 21. januar 2025 en henstilling om, at Frankrig bør bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør senest i 2029. I henstillingen fastsættes grænserne for Frankrigs nominelle vækstrate i nettoudgifterne som følger: 0,8 % i 2025, 1,2 % i 2026, 1,2 % i 2027, 1,2 % i 2028 og 1,1 % i 2029.

Italien

Rådet indledte 26. juli 2024 efter Kommissionens forslag en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud over for Italien. Afgørelsen var berettiget i betragtning af Italiens budgetunderskud på 7,4 % i 2023.

Rådet vedtog 21. januar 2025 en henstilling, der fastsætter, at Italien bør bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør senest i 2026.

I henstillingen fastsættes grænserne for Italiens nominelle vækstrate i nettoudgifterne som følger: 1,3 % i 2025 og 1,6 % i 2026.

Ungarn

Rådet indledte 26. juli 2024 en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud over for Ungarn i betragtning af Ungarns budgetunderskud på 6,7 % i 2023.

Rådet henstillede 18. februar, at Ungarn bør bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør senest i 2026. I henstillingen fastsættes grænserne for Ungarns nominelle vækstrate i nettoudgifterne som følger: 4,3 % i 2025 og 4,0 % i 2026.

Polen

Rådet indledte 26. juli 2024 efter Kommissionens forslag en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud over for Polen i betragtning af dets budgetunderskud på 5,1 % i 2023.

Rådet henstillede 21. januar 2025, at Polen bør bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør senest i 2028. I henstillingen fastsættes grænserne for Polens nominelle vækstrate i nettoudgifterne som følger: 6,3 % i 2025, 4,4 % i 2026, 4,0 % i 2027 og 3,5 % i 2028.

Slovakiet

Rådet indledte 26. juli 2024 efter Kommissionens forslag en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud over for Slovakiet. Afgørelsen var berettiget i betragtning af Slovakiets budgetunderskud på 4,9 % i 2023.

Rådet vedtog 21. januar en henstilling om, at Slovakiet bør bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør senest i 2027.

I henstillingen fastsættes grænserne for Slovakiets nominelle vækstrate i nettoudgifterne som følger: 3,8 % i 2025, 0,9 % i 2026 og 1,6 % i 2027.

Rumænien

Rådet indledte 3. april 2020 en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud over for Rumænien med henblik på at bringe landets uforholdsmæssigt store underskud til ophør.

Rådet fastslog 26. juli 2024, at proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud for Rumænienbør forblive åben, da landet ikke havde truffet virkningsfulde foranstaltninger for at korrigere sit underskud.

Eftersom Rumænien fortsat havde store offentlige underskud, der oversteg referenceværdien på 3 % som fastsat i traktaterne, vedtog Rådet 20. juni 2025 en ny afgørelse, hvori det blev fastslået, at Rumænien ikke havde truffet virkningsfulde foranstaltninger som reaktion på Rådets henstillinger.

8. juli 2025 reviderede Rådet sin henstilling til Rumænien som led i sin igangværende procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Rumænien skulle derfor træffe virkningsfulde foranstaltninger og fremlægge de foranstaltninger, der er nødvendige for at nedbringe sit underskud senest 15. oktober 2025, og bringe proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud til ophør senest i 2030.

I henstillingen fastsættes grænserne for Rumæniens nominelle vækstrate i nettoudgifterne som følger: 2,8 % i 2025, 2,6 % i 2026, 4,6 % i 2027, 4,4 % i 2028, 4,2 % i 2029 og 4,0 % i 2030.

Gældsbaseret procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud

I henhold til de nye regler skal alle medlemsstater udarbejde nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag. Disse skal indeholde en nettoudgiftskurs.

Så længe stærkt forgældede lande følger den nettoudgiftskurs, som Rådet har fastsat, bringer deres gæld ind på en troværdig nedadgående kurs og nærmer sig traktatens referenceværdi i et tilfredsstillende tempo, vil de ikke være omfattet af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Overholdelsen vurderes regelmæssigt.

Budgetudvikling

Alle EU-medlemsstaterne skal overholde budgetdisciplinen på grundlag af de kriterier og referenceværdier, der er fastsat i EU-traktaterne. Især bør deres offentlige underskud ikke overstige 3 % af bruttonationalproduktet (BNP), og deres offentlige gæld bør forblive under 60 % af BNP.

Nedenstående diagrammer viser, hvordan medlemsstaterne klarer sig i forhold til disse to tærskler.

Udviklingen i underskud pr. medlemsstat (2013-2024)

Nedenstående diagram viser, hvordan de enkelte EU-medlemsstaters offentlige underskud har udviklet sig gennem tiden i forhold til referenceværdien på 3 %.

Gældsudviklingen i de enkelte medlemsstater (2013-2024)

Nedenstående diagram viser udviklingen i den offentlige gæld i de enkelte EU-medlemsstater i forhold til referenceværdien på 60 %.