Interview med Jim Cloos
1. Fra Luxembourg til USSR: Jim Cloos' første år
I dette første kapitel ser Jim Cloos tilbage på sine første år og sine erfaringer som international studerende i Det Forenede Kongerige, USSR og Frankrig. Disse begivenheder formede hans karriere og bragte ham til at hellige sit liv luxembourgsk diplomati og europæiske idealer.
2. Luxembourgsk diplomati i Europas tjeneste
Hans tid i det luxembourgske diplomatiske korps (1981-1985) var en dannende oplevelse for Jim Cloos. I dette kapitel ser Cloos tilbage på sine første skridt i forbindelse med europæiske anliggender og forhandlinger og genkalder nogle af sine mentorer og Den Europæiske Unions rolle for Luxembourg.
3. De første skridt i EU-institutionerne: Delors-Kommissionen
I 1985 blev Jim Cloos ansat i Europa-Kommissionen i Nicolas Mosars kabinet. Cloos oplevede på første hånd Spaniens og Portugals tiltrædelse samt beskæftigede sig med Tjernobylulykken i 1986. Dette kapitel giver os indblik i Jim Cloos' erfaringer fra den første Delors-Kommission.
4. Maastrichttraktaten fra et luxembourgsk perspektiv
Maastrichttraktaten, der er officielt kendt som traktaten om Den Europæiske Union, markerede starten på en ny fase i processen hen imod "en stadig snævrere union mellem de europæiske folk" ved at give de tidligere fællesskaber en politisk dimension. Jim Cloos var på daværende tidspunkt diplomat ved Luxembourgs faste repræsentation, hvor han varetog rollen som Antici. I dette kapitel beskriver han forhandlingerne ud fra det luxembourgske formandskabs synsvinkel. Han ser tilbage på Kommissionens, medlemsstaternes og Corepers rolle og husker samarbejdet med Rådets Generalsekretariat.
5. Kabinetschef i Santer-Kommissionen
I 1993 vendte Jim Cloos tilbage til Europa-Kommissionen som chef for landbrugskabinettet under kommissær René Steichen. I 1995 blev han kabinetschef for Europa-Kommissionens formand, Jacques Santer. Han ser tilbage på nogle vigtige øjeblikke i denne forbindelse, navnlig Santer-Kommissionens tilbagetræden i 1999 efter beskyldninger om korruption. Jim Cloos arbejdede tæt sammen med Jacques Santer og giver os et portræt af den luxembourgske politiker.
6. Håndtering af de transatlantiske forbindelser efter 9/11
I 2001 blev Jim Cloos ansat i Rådet. I dette kapitel taler han om sin første stilling som direktør for transatlantiske forbindelser. Han beskriver Rådets forbindelser med USA i perioden efter 9/11 og under mandatet for Javier Solana som Rådets generalsekretær og EU's højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
7. Direktoratet for Generel Politik i EU-Rådet
Direktoratet for Overordnede Politiske Spørgsmål (DQPG) var en afdeling tilknyttet generalsekretærens kabinet. Den var ansvarlig for koordinering af Coreper 1 og 2 og Rådet (almindelige anliggender) samt for udarbejdelse af Det Europæiske Råds konklusioner. I 2006 overtog Jim Cloos ledelsen af denne afdeling. I 2010 blev den til Generaldirektoratet for Generel og Institutionel Politik (GIP). Dette kapitel giver et overblik over afdelingens rolle og historie og ændringerne efter Lissabontraktaten. Jim Cloos deltog i alle Det Europæiske Råds møder mellem 2006 og 2020. Her deler han sine erfaringer og taler om Det Europæiske Råd bag kulisserne og løfter sløret for processen med at udarbejde konklusioner.
8. Rådets Generalsekretariat ved det nye århundredes begyndelse
Et overblik over udviklingen i den ledelsesmæssige og administrative praksis i Rådets Generalsekretariat. Jim Cloos forklarer, hvordan institutionen gennem tiderne har tilpasset sig nye behov, f.eks. ved at oprette en afdeling til forberedelse af de kommende formandskaber. Ved at sammenligne sine erfaringer fra de forskellige institutioner skitserer han den specifikke administrative kultur i Rådets Generalsekretariat.
9. EU-systemet: en demokratisk union af demokratiske stater
Jim Cloos beskriver Den Europæiske Unions særlige struktur og komplementariteten og balancen mellem institutionerne. Han beskriver forskellen mellem fællesskabskompetencer og mellemstatslige og blandede kompetencer og fremhæver EU-systemets fleksibilitet.
10. Tiden med eksistentielle kriser
Siden 2008 har EU stået over for talrige store udfordringer, fra den finansielle krise til migrationskrisen, den pandemiske nødsituation i 2020, krigen i Ukraine og den deraf følgende energikrise. Jim Cloos forklarer, hvordan EU har reageret på sådanne situationer og lært af dem. Han beskriver navnlig, hvordan institutionerne koordinerede deres håndtering af covid-19-krisen og anvendte EU's instrumenter til at håndtere et ikkefællesskabsretligt politisk spørgsmål. Han taler om kunsten at gå på kompromis, som er et specifikt træk ved EU's DNA.
Seneste gennemgang: 10. januar 2024