"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Uformel videokonference mellem landbrugsministrene, 2. marts 2022
Vigtigste resultater
Landbrugsministrene holdt et ekstraordinært møde via videokonference for at drøfte risikoen for et betydeligt pres på landbrugs- og landbrugsfødevaresektoren i kølvandet på invasionen af Ukraine. Formålet med mødet var at udveksle indledende oplysninger og prognoser for udbud og priser, indkredse de forhold, der skal holdes særligt øje med, og overveje foranstaltninger, der kan træffes både internt og i forbindelse med internationalt samarbejde.
De forfærdelige begivenheder, der finder sted i Ukraine, kaster et tragisk lys over nødvendigheden af, at vi styrker vores fødevaresuverænitet for at garantere fødevaresikkerheden i krisetider, både i Den Europæiske Union og andre steder i verden.
Julien Denormandie, Frankrigs landbrugs- og fødevareminister
Ministrene indledte med at give udtryk for deres enstemmige solidaritet med Ukraine og opfordre til mobilisering af den nødvendige fødevarehjælp og humanitære bistand.
Derefter drøftede de den nuværende krises potentielt betydelige indvirkning på markedssituationen for landbrugsprodukter og på adgangen til landbrugsråvarer og -input.
Efter mødet og ministrenes erklæringer bebudede EU's landbrugskommissær, Janusz Wojciechowski, at han agtede at:
aktivere kriseovervågningsværktøjer, navnlig den europæiske kriseberedskabs- og indsatsmekanisme for fødevaresikkerhed, som Kommissionen har etableret, og arbejdsgruppen på højt plan vedrørende svinekødssektoren, der blev bebudet på Rådets samling 21. februar
overveje at indføre ekstraordinære foranstaltninger i henhold til forordningen om den fælles markedsordning rettet mod de sektorer, der er mest berørt af stigningen i inputomkostningerne
overveje at vedtage foranstaltninger med henblik på at sikre og frigøre Europas produktionskapacitet i 2022, f.eks. anvendelse af brakjord til proteinafgrøder.
Disse foranstaltninger vil blive drøftet i Specialkomitéen for Landbrug og på næste samling i Rådet (landbrug og fiskeri) 21. marts.
En række medlemsstater opfordrede også til hurtigst muligt at indføre en mere langsigtet strategi og et sæt værktøjer med henblik på at forbedre EU's modstandsdygtighed og fødevaresuverænitet og til at integrere fødevaresuverænitet i EU's landbrugspolitik.
Også spørgsmålet om fødevaresikkerhed i Middelhavsområdet og i mere sårbare lande blev behandlet. I den forbindelse understregede ministrene betydningen af at mobilisere alle relevante internationale fora, herunder OECD, G20, G7 og FAO, til at analysere spørgsmålet og overveje løsninger på kort og mellemlang sigt. Ministrene gjorde navnlig opmærksom på, at det næste møde i AMIS' beredskabsforum, et markedsobservatorium, der blev oprettet af G20 i 2011, vil gøre status over situationen.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.