Skip to content
  • eurotopmødet

Eurotopmøde, 18.10.2018, 18. oktober 2018

Vigtigste resultater

EU's ledere mødtes med formanden for Eurogruppen, Mário Centeno, og formanden for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, til eurotopmøde i inklusivt format med 27 EU-lande. De gjorde status over forhandlingerne om uddybning af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) med henblik på eurotopmødet i december.

Vi blev enige om, at vi er nødt til at fremskynde det tekniske arbejde. Vi ønsker at opnå en aftale om bankunionen og ESM i december. Jeg håber, at vores drøftelse i dag vil inspirere Eurogruppen til at handle mere dynamisk. Donald Tusk, formand for eurotopmødet

Tidligere eurotopmøder

På det foregående eurotopmøde i juni vedtog EU's ledere den første række af afgørelser om reformen af ØMU'en, herunder ESM's rolle og fuldførelsen af bankunionen. De pålagde Eurogruppen at udarbejde referencerammen for den fælles bagstopper og nå til enighed om et term sheet for videreudviklingen af den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) senest i december 2018.

I december 2017 blev EU's ledere enige om, at arbejdet skulle fokusere på områder, hvor der er størst sammenfald i synspunkter. Trinvise fremskridt med spørgsmål som f.eks. fuldførelse af bankunionen og udvikling af ESM bør styrke ØMU'ens resiliens betydeligt.

Reform af euroområdet indgår i ledernes dagsorden, et konkret arbejdsprogram, der søger at sætte skub i og finde løsninger på de vigtigste politiske udfordringer og prioriteter for EU. Ledernes dagsorden blev udarbejdet af Donald Tusk i september 2017 på foranledning af EU's ledere på et møde i Tallinn, Estland og er retningsgivende for EU's indsats i de kommende to år.

Eurotopmødet forklaret

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: eurotopmødet

Se flere møder

Seneste gennemgang: 30. januar 2025