Skip to content
  • eurotopmødet

Videokonference mellem medlemmerne af eurotopmødet, 25. marts 2021

Vigtigste resultater

Stats- og regeringscheferne drøftede euroens internationale rolle med formanden for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, og formanden for Eurogruppen, Paschal Donohoe.

EU's ledere blev enige om en erklæring, hvori de støttede en styrkelse af euroens stilling på den globale scene med henblik på at forstærke EU's strategiske autonomi under bevarelse af en åben økonomi, bidrage til det globale finansielle systems stabilitet og støtte europæiske virksomheder og husholdninger.

EU's ledere understregede behovet for en robust, inklusiv og bæredygtig genopretning. De fremhævede den centrale rolle, som genopretnings- og resiliensfaciliteten vil spille med hensyn til at støtte ambitiøse reformer og investeringer med henblik på at finansiere den grønne og den digitale omstilling og øge EU's vækstpotentiale.

De understregede også betydningen af en sund finansiel arkitektur og velfungerende finansielle markeder.

Uddybning af Den Økonomiske og Monetære Union, fuldførelse af bankunionen og fremskridt i retning af en ægte kapitalmarkedsunion er fortsat af afgørende betydning. Erklæring fra medlemmerne af eurotopmødet, der mødes i et inklusivt format – 25. marts 2021

Lederne opfordrede til en mere innovativ digital finanssektor og mere effektive betalingssystemer og til, at det sonderende arbejde med en eventuel indførelse af en digital euro videreføres.

De opfordrede også til fortsat hurtigt arbejde med henblik på yderligere at stimulere væksten på EU's grønne finansielle marked og til at fremme Europas førerposition inden for den grønne omstilling.

Eurotopmødet vil på sit næste møde i juni 2021 drøfte de økonomiske udfordringer for euroområdet i kølvandet på covid-19-krisen og gennemgå fremskridtene med bankunionen og kapitalmarkedsunionen.

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: eurotopmødet

Se flere møder

Seneste gennemgang: 16. januar 2025