Skip to content
  • eurotopmødet

Eurotopmøde, 11. december 2020

Vigtigste resultater

Eurotopmødet i inklusivt format med alle 27 EU-ledere fokuserede på den økonomiske situation og de fremskridt, der er gjort med Den Økonomiske og Monetære Union.

I en erklæring anerkendte EU's ledere, at den "resolutte, hurtige og koordinerede økonomipolitiske reaktion på covid-19-pandemien er uden fortilfælde, men har været afgørende for at afbøde dens socioøkonomiske virkninger". De erklærede, at "krisen vil kræve løbende støtte for at sikre en robust og afbalanceret økonomisk genopretning og samtidig sikre sunde offentlige finanser".

Bankunionen

Formanden for Eurogruppen, Paschal Donohoe, gjorde status over fremskridtene med bankunionen, baseret på forberedelserne med EU's finansministre på mødet 30. november 2020.

EU's ledere noterede sig, at "de fremskridt, der er gjort i Den Økonomiske og Monetære Union og bankunionen i løbet af det seneste årti, har bidraget til den finansielle stabilitet og til at opretholde finansieringen af økonomien under covid-19-krisen".

De glædede sig over den enighed, der er opnået i Eurogruppen i inklusivt format om reformen af den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) i henhold til det mandat, der blev givet på eurotopmødet i juni 2018. Reformen etablerer bl.a. en fælles bagstopperordning for Den Fælles Afviklingsfond i form af en kreditlinje fra ESM, der skal indføres i begyndelsen af 2022, 2 år tidligere end planlagt.

Eurotopmødet opfordrede Eurogruppen til at udarbejde "en trinvis og tidsbunden arbejdsplan for alle de udestående elementer, der er nødvendige for at fuldføre bankunionen".

Vigtigste ændringer efter reformen af ESM.
Reform af den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) (Infografik)

Reform af den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) (Infografik)

Kapitalmarkedsunionen

EU's ledere opfordrede til, at der "hurtigt gøres fremskridt" med Europa-Kommissionens nye handlingsplan for kapitalmarkedsunionen. Eurotopmødet noterede sig i sin erklæring, at det er "vigtigt hurtigt at fremskynde arbejdet med de kortsigtede elementer, jf. Rådets konklusioner af 3. december 2020, og med de foranstaltninger, der er nødvendige for at støtte EU's lederskab inden for grøn finansiering".

Eurotopmøde juni 2021

Eurotopmødet vil gennemgå fremskridtene på næste møde i juni 2021.

EU's ledere planlægger også at drøfte de økonomiske udfordringer for euroområdet i kølvandet på covid-19-krisen.

Mødedokumenter

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: eurotopmødet

Se flere møder

Seneste gennemgang: 30. januar 2025