Skip to content
  • Eurogruppen

Eurogruppen, 6.11.2014, 6. november 2014

Eurogruppen støtter forebyggende kreditlinje til Grækenland

Eurogruppens ministre diskuterede opfølgningen af Grækenlands økonomiske tilpasningsprogram 6. november 2014 i Bruxelles. De gik ind for at give Grækenland en forebyggende kreditlinje. 

Drøftelsen af Grækenlands økonomiske tilpasningsprogram fandt sted, efter at Gikas Hardouvelis, Grækenlands finansminister, havde redegjort for den græske regerings holdning.  

I lyset af den skrøbelige stemning på markedet og udfordrende reformer i støbeskeen gik ministrene stærkt ind for at give Grækenland en forebyggende kreditlinje. Det kan ske gennem en kreditlinje med skærpede betingelser inden for rammerne af den europæiske stabilitetsmekanisme, når det aktuelle program er afsluttet.

Kreditlinjen skal støtte Grækenlands indsats for igen at opnå fuld markedsadgang og bygge videre på det aktuelle programs resultater. De nærmere oplysninger om kreditlinjen og betingelserne fastsættes i de kommende uger på grundlag af den endelige gennemgang af det aktuelle program. Ministrene var enige om, at IMF fortsat bør være involveret.

"De seneste økonomiske data understreger, at det er nødvendigt, at regeringerne træffer resolutte politiktiltag"
Jeroen Dijsselbloem, formand for Eurogruppen

 

Reformfremskridt i Cypern

Ministrene så med tilfredshed på de cypriotiske myndigheders fremskridt hen imod etablering af en effektiv retlig ramme for omlægning af priva t gæld. Dette bør bane vejen for afslutningen af femte gennemgang af det cypriotiske program.

Kommissionen forelægger efterårsprognose

Eurogruppen gjorde status over den økonomiske situation på grundlag af Kommissionens efterårsprognose. Ministrene mente, at den manglende vækst er utilfredsstillende. De gentog, at det er nødvendigt med et troværdigt miks af sund finanspolitik, strukturreformer og øget investering. Alle var enige om, at den økonomiske styring af euroområdet skal forbedres yderligere.

Eurogruppen vil diskutere Kommissionens udtalelser om Kommissionens udkast til budgetplaner på et særligt møde senere i år. 

Næste møde i Eurogruppen er 8. december 2014.

Presseinformation

Pressekontakter

  • Johannes Kleis Spokesperson for Eurogroup President

  • +32 478 83 26 64
  • +32 2 281 75 32

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Eurogruppen

Se flere møder

Seneste gennemgang: 13. januar 2025