Skip to content
  • Eurogruppen

Eurogruppens videokonference, 15. maj 2020

Vigtigste resultater

Ordinært format (landene i euroområdet)

Euroområdet: økonomiske udsigter og udfordringer

Formanden for Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg (ECON), Irene Tinagli, var blevet indbudt af formand Mário Centeno til at drøfte de økonomiske udsigter for euroområdet i forbindelse med covid-19-krisen.

Udvekslingen indgår i en løbende dialog, der skal styrke informationsudvekslingen mellem Europa-Parlamentet og Eurogruppen.

Inklusivt format (EU-27)

Økonomisk reaktion på covid-19-krisen

Eurogruppen gennemgik de fremskridt, der er gjort med de økonomiske sikkerhedsnet, som Eurogruppen nåede til enighed om på videokonferencen 9. april, og som medlemmerne af Det Europæiske Råd har godkendt.

Eurogruppens formand, Mário Centeno
De banebrydende politiske beslutninger, som Eurogruppen traf for en måned siden, er ved at blive omsat til juridisk virkelighed på rekordtid. Vi har gjort pæne fremskridt med de tre sikkerhedsnet: Pandemikrisehjælpen under den europæiske stabilitetsmekanisme er operationel fra i dag, og Rådet er nået til enighed om SURE. Vi har banet vejen for en aftale om Den Europæiske Investeringsbanks garantifond for virksomheder.
Eurogruppens formand, Mário Centeno
Eurogruppens formand, Mário Centeno

Ministrene havde også en strategisk drøftelse af prioriteterne for EU's økonomiske genopretning.

Eurogruppen var allerede nået til enighed om nogle af de centrale elementer i genopretningsfonden. Den skal være midlertidig, målrettet og stå i et rimeligt forhold til denne krises ekstraordinære omkostninger. Den skal bidrage til at sprede omkostningerne over tid og sikre solidaritet med de hårdest ramte medlemsstater. I dag supplerede vi disse aftalte hovedlinjer med en strategisk drøftelse af elementer, udformning, størrelse og prioriteter for genopretningen. Eurogruppens formand, Mário Centeno
Infografik: Katastrofeberedskab mod covid-19-pandemien: hvad EU har gjort.
EU's katastrofeberedskab mod covid-19-pandemien (Infografik)

EU's katastrofeberedskab mod covid-19-pandemien (Infografik)

Rammebestemmelserne for statsstøtte

Europa-Kommissionen orienterede ministrene om den anden ændring, der blev vedtaget 8. maj 2020 for at udvide anvendelsesområdet for de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte. De midlertidige rammebestemmelser blev vedtaget 19. marts 2020 for at hjælpe medlemsstaterne med at støtte økonomien i forbindelse med covid-19-pandemien.

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

  • Johannes Kleis Spokesperson for Eurogroup President

  • +32 478 83 26 64
  • +32 2 281 75 32

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Eurogruppen

Se flere møder

Seneste gennemgang: 13. januar 2025