"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Som led i en række drøftelser med vigtige internationale partnere om den globale økonomiske udvikling havde Eurogruppen en drøftelse med Rachel Reeves, UK's finansminister.
Højdepunkter fra Eurogruppens møde 9. december 2024 i Bruxelles
På tidspunkter som dette er det meget vigtigt at fokusere på de forbindelser, der bygger på et fundament af fælles værdier, perspektiver og politiske prioriteter. Vi er alle af den opfattelse, at vi har en sådan partner i Det Forenede Kongerige.
Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen
I ordinært format:
den makroøkonomiske udvikling og politisk koordinering i euroområdet, bl.a. Den Internationale Valutafonds artikel IV-besøg i euroområdet.
Eurogruppen gjorde status over den seneste makroøkonomiske udvikling og udvekslede synspunkter med Den Internationale Valutafond (IMF) om euroområdets politikker. IMF's gennemgang forventes afsluttet senest i juni 2025.
Vurdering af medlemslandenes udkast til budgetplaner og af den generelle budgetsituation og udsigterne for euroområdet
Eurogruppen drøftede den generelle budgetsituation og udsigterne i euroområdet og gennemgik den økonomiske og finanspolitiske situation i euromedlemsstaterne.
Drøftelsen var baseret på Europa-Kommissionens udtalelser om euromedlemsstaternes udkast til budgetplaner og på Kommissionens meddelelse om det europæiske semester 2025.
Vi mindede alle om betydningen af sunde offentlige finanser og behovet for, at vi alle lever op til vores budgetforpligtelser. Det handler grundlæggende om vores økonomiers evne til at vokse og give os udsigt til bedre levestandard.
Paschal Donohoe, formand for Eurogruppen
Resultatet af denne drøftelse er afspejlet i en erklæring fra Eurogruppen.
Forberedelse af Eurogruppens formands samarbejde med Europa-Parlamentet
Formand Paschal Donohoe orienterede ministrene om sit planlagte samarbejde med Europa-Parlamentet i overensstemmelse med de nye rapporteringskrav i henhold til den reviderede ramme for økonomisk styring.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.