"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Eurogruppen gjorde status over den makroøkonomiske udvikling og udsigterne i euroområdet på grundlag af redegørelser ved Europa-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB).
Ministrene udvekslede synspunkter om samordning af finanspolitikken i euroområdet og vurderede tidligere erfaringer med udarbejdelse og gennemførelse af finanspolitiske planer.
På grundlag af en note fra Eurogruppens sekretariat drøftede de også nye budgetmæssige udfordringer og deres potentielle indvirkning på euroområdets finanspolitiske kurs.
Den geopolitiske virkelighed har ændret sig, og i Europa fokuserer vi nu på i højere grad at klare os selv og være mindre afhængige af andre, navnlig hvad angår sikkerhed og forsvar. Det får indvirkning på nuværende og fremtidige budgetter. Stabile og sikre offentlige finanser er forbundet med sikkerhed og bidrager til at mindske fremtidige risici.
Østrigs nye finansminister, Markus Marterbauer, fremlagde sin regerings politiske prioriteter.
I inklusivt format
Opfølgning af G7-mødet mellem finansministrene og centralbankcheferne i februar
Formanden for Eurogruppen, Paschal Donohoe, orienterede ministrene om G7-mødet mellem finansministrene og centralbankcheferne (FMCBG) i Cape Town.
Udviklingen inden for kryptoaktivaktiviteter og -markeder og konsekvenserne heraf
Ministrene drøftede udviklingen inden for kryptoaktivaktiviteter og -markeder og deres konsekvenser for euroområdet og den europæiske økonomi.
Markederne for kryptoaktiver er i hastig udvikling, både politisk og teknologisk. Den politiske udvikling i andre jurisdiktioner kan påvirke Europa. Disse drøftelser er knyttet til vores autonomi og vores valutas modstandsdygtighed. Projektet om den digitale euro er afgørende for, at vi kan være på forkant.
Formand Paschal Donohoe fremlagde hovedelementerne i den skrivelse, han personligt vil sende til formanden for eurotopmødet, António Costa, med fokus på gennemførelsen af Eurogruppens erklæring om kapitalmarkedsunionens fremtid siden dens vedtagelse i marts 2024 og planerne for de kommende måneder.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.