Kryptoaktiver: Sådan regulerer EU markederne

Hvad er kryptoaktiver?

Kryptoaktiver er digitale gengivelser af værdier eller rettigheder.

De kan overføres og lagres elektronisk ved hjælp af distributed ledger-teknologi (DLT) eller lignende teknologi. Kryptoaktiver er en af de vigtigste DLT-anvendelser i finanssammenhæng.

Hvad er distributed ledger-teknologi?

DLT er en form for teknologi, der muliggør decentral lagring, opdatering og validering af krypterede data.

Blockchains er et eksempel på DLT. Information tilføjes som "blokke', som danner en "kæde", der ikke kan brydes. Transaktioner registreres i kæden, så brugerne kan kontrollere dem og have bevis for, at de er foretaget uden behov for en tredjepart.

Hvad anvendes kryptoaktiver til?

Kryptoaktiver kan anvendes:

som betalingsmiddel/vekslingsmiddel (også kaldet "kryptovalutaer")

til at få adgang til varer eller tjenester (svarende til vouchere, der også er kendt om "utility tokens")

til investeringsformål (f.eks. tildeling af ejendomsrettigheder)

til en kombination af disse funktioner

Kilder: Den Europæiske Centralbank, Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet

Hvordan er EU-lovgivningen på området?

Forordningen om markeder for kryptoaktiver fastlægger for første gang en enkelt lovgivningsramme for kryptoaktiver, udstedere af kryptoaktiver og kryptoaktivtjenesteudbydere. Rådet godkendte formelt forordningen 16. maj 2023.

Forordningen dækker tre typer kryptoaktiver:

aktivbaserede tokens

Aktivbaserede tokens bevarer en stabil værdi ved at henvise til flere valutaer, der er anerkendt ved lov som et officielt betalingsmiddel, dvs. de har status som lovligt betalingsmiddel ("fiatvalutaer"), en eller flere råvarer eller et eller flere kryptoaktiver eller en kombination af sådanne aktiver.

De anvendes som betalingsmiddel til køb af varer og tjenester og som et værdilagringsmiddel.

e-pengetokens (eller elektroniske pengetokens)

E-pengetokens bevarer en stabil værdi ved at henvise til værdien af kun én fiatvaluta og er elektroniske surrogater for sedler og mønter.

De er primært tænkt som et betalingsmiddel.

andre kryptoaktiver såsom utility tokens.

Rammen omfatter udstedere af kryptoaktiver uden dækning og såkaldte "stablecoins" samt de markedspladser og tegnebøger, der håndterer kryptoaktiver.

De nye regler indfører kravtil udstedere af kryptoaktiver og tjenesteudbydere vedrørende:

tilsyn med og tilladelse af transaktioner

gennemsigtighed

offentliggørelse af de miljømæssige virkninger af kryptoaktiver

(Det anslås, at nogle kryptoaktiver forbruger lige så meget energi hvert år som visse mellemstore lande.)

Udbydere af kryptoaktivtjenester skal i henhold til forordningen have en tilladelse for at kunne operere i EU. De skal overholde strenge krav om beskyttelse af forbrugernes tegnebøger og vil blive holdt ansvarlige, hvis de mister investorernes kryptoaktiver.

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) vil føre et offentligt register over kryptoaktivtjenesteudbydere, der ikke opfylder kravene.

Kryptoaktiver, der allerede er omfattet af EU-lovgivningen, vil fortsat være underlagt de nuværende regler.

Hvad er fordelene ved EU-reglerne om kryptoaktiver?

retssikkerhed for kryptoaktiver, der ikke er omfattet af eksisterende EU-lovgivning

innovation og fair konkurrence

bedre beskyttelse af forbrugere og investorer

finansiel stabilitet

sikkerhedsforanstaltninger mod økonomisk kriminalitet og markedsmanipulation

reduktion af kryptoaktivers høje CO₂-fodaftryk

• Digital finans (baggrundsinformation)