Skip to content
  • Rådet for Udenrigsanliggender

Rådet for Udenrigsanliggender, 18.5.2017, 18. maj 2017

Vigtigste resultater

Gennemførelsen af EU's globale strategi på sikkerheds- og forsvarsområdet

"I dag bekræftede vi vores fælles vilje til at styrke vores samarbejde om sikkerhed og forsvar som Den Europæiske Union. Dette vil forbedre vores evne til at agere som formidler af sikkerhed i hele verden og styrke vores globale strategiske rolle, som vores partnere i verden og vores borgere forventer. Vi vil også forbedre vores evne til at handle selvstændigt, når og hvor det er nødvendigt, og med partnere, hvor det er muligt."

Federica Mogherini, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

Som opfølgning på udenrigsministrenes drøftelser på rådssamlingen 15. maj drøftede forsvarsministrene gennemførelsen af EU's globale strategi på sikkerheds- og forsvarsområdet. De vurderede fremskridtene og fremhævede en række prioriterede initiativer. Rådet vedtog konklusioner om sikkerhed og forsvar inden for rammerne af EU's globale strategi

Samarbejdet mellem EU og NATO

Rådet drøftede samarbejdet mellem EU og NATO med NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg. Forsvarsministrene gjorde status over samarbejdet, navnlig det fælles sæt af 42 forslag på 7 områder, der er fastlagt i den fælles erklæring fra formanden for Det Europæiske Råd, formanden for Europa-Kommissionen og generalsekretæren for NATO. De så positivt på de fremskridt, der er gjort på flere områder, navnlig med hensyn til bekæmpelse af hybride trusler samt informationsudveksling, strategisk kommunikation og maritimt samarbejde.

Både den højtstående repræsentant Federica Mogherini og generalsekretær Jens Stoltenberg understregede, at samarbejdet mellem EU og NATO er blevet reglen snarere end undtagelsen, idet begge organisationer arbejder sammen på en praktisk og operationel måde til gensidig fordel.

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Udenrigsanliggender

Se flere møder

Seneste gennemgang: 16. januar 2025