Skip to content
  • Rådet for Udenrigsanliggender

Videokonference mellem udenrigsministrene, 15. juni 2020

Vigtigste resultater

EU's udenrigsministre havde en videokonference ledet af EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Josep Borrell, for at drøfte de transatlantiske forbindelser.

Det transatlantiske partnerskab er en af grundpillerne i verdensordenen, og dagens videomøde bekræftede på ny, at Den Europæiske Unions medlemsstater er fast besluttede på at fortsætte dette tætte samarbejde. Josep Borrell, EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

Ministrene havde en strategisk dialog medUSA's udenrigsminister, Mike Pompeo, om de bilaterale forbindelser mellem EU og USA og vigtige udenrigspolitiske spørgsmål.

De vigtigste emner, der blev behandlet, var: forbindelserne til Kina, bl.a. situationen i Hong Kong, fredsprocessen i Mellemøsten, de østlige nabolande med vægt på Ukraine og det tværgående problem med desinformation.

Med hensyn til Kina foreslog den højtstående repræsentant at iværksætte en særskilt bilateral dialog med fokus på de udfordringer, som følger af forbindelserne med Beijing. For så vidt angår fredsprocessen i Mellemøsten understregede ministrene, at det er vigtigt at tilskynde israelerne og palæstinenserne til at indgå i en troværdig og meningsfuld politisk proces, og de gav udtryk for, at de er rede til at hjælpe og fremme en sådan proces.

Drøftelserne om de østlige nabolande bekræftede, at det fortsat er afgørende med et stærkt partnerskab mellem EU og USA – navnlig vedrørende Ukraine.

Andre emner, der blev berørt under drøftelserne, er den globale krise i forbindelse med covid-19-pandemien, situationen i det østlige Middelhavsområde og den 4. konference i Bruxelles om støtte til Syrien, der finder sted 30. juni 2020.

Under aktuelle sager blev ministrene orienteret om den forestående konference om partnerskabet med Sudan, der er planlagt til 25. juni 2020 som videokonference.

EU er fast besluttet på at fortsætte sit tætte transatlantiske samarbejde med USA

Mødedokumenter

Resultatdokumenter

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Udenrigsanliggender

Se flere møder

Seneste gennemgang: 6. februar 2025