"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Uformel videokonference mellem udenrigsministrene, 11. august 2025
Vigtigste resultater
Den russiske aggression mod Ukraine
Rådet (udenrigsanliggender) drøftede den seneste udvikling forud for præsident Donald Trumps planlagte møde med præsident Vladimir Putin.
Med hensyn til Ukraine er det gennem transatlantisk enhed, støtte til Ukraine og pres på Rusland, at vi vil bringe denne krig til ophør og forebygge fremtidig russisk aggression i Europa. EU's udenrigsministre udtrykte støtte til de amerikanske tiltag med henblik på en retfærdig fred. I mellemtiden arbejder vi på flere sanktioner mod Rusland, mere militær støtte til Ukraine og mere støtte til Ukraines budgetbehov og tiltrædelsesproces for at blive medlem af EU.
Kaja Kallas, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og formand for Rådet (udenrigsanliggender)
EU's ministre gjorde status over situationen i Mellemøsten, især den katastrofale humanitære situation i Gaza.
Med hensyn til Gaza bliver krigen stadig mere farlig for hver time, der går. EU's prioriteter er fortsat humanitær støtte, herunder adgang for NGO'er, med øjeblikkelig våbenhvile og frigivelse af de resterende gidsler. Hvis en militær løsning havde været mulig, ville krigen allerede være slut.
Kaja Kallas, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og formand for Rådet (udenrigsanliggender)
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.