Skip to content
  • Rådet for Udenrigsanliggender

Rådet (udenrigsanliggender), 20. oktober 2025

Vigtigste resultater

Den russiske aggression mod Ukraine

Rådet (udenrigsanliggender) drøftede den russiske aggression mod Ukraine efter et indlæg fra Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, som deltog personligt i mødet for at give et overblik over situationen på stedet, Ukraines mest presserende prioriteter og den igangværende diplomatiske udvikling.

Rådet havde derefter en drøftelse om, hvordan presset på Rusland kan øges, bl.a. gennem den 19. sanktionspakke.

<p>Kaja Kallas, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og formand for Rådet (udenrigsanliggender)</p>

Ukraine har allerede siden februar været parat til en betingelsesløs våbenhvile, men Rusland har ingen reel interesse i fred. Vi støtter alle præsident Trumps bestræbelser på at bringe krigen til ophør, men Putin vil kun forhandle seriøst, hvis han tror, at han taber.

<p>Kaja Kallas, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og formand for Rådet (udenrigsanliggender)</p>

Kaja Kallas, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og formand for Rådet (udenrigsanliggender)

Rådets drøftelser fokuserede derefter på, hvordan Ukraine kan støttes yderligere både militært og finansielt, herunder gennem anvendelse af immobiliserede aktiver, og i forbindelse med de seneste russiske angreb på energiinfrastruktur og med klargøring til vinteren.

Som vi hørte fra minister Andrij Sybiha, intensiveres Ruslands terrorangreb på energinettet. Rusland søger at påføre civilbefolkningen så meget skade som muligt. I dag opfordrede vi Europa-Kommissionen til at foreslå yderligere foranstaltninger for bedre at understøtte Ukraines energisikkerhed. Medlemsstaterne blev også enige om at række ud til tredjelande for at sikre reparationsudstyr og øge gasleverancerne til Ukraine.

Kaja Kallas, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og formand for Rådet (udenrigsanliggender)

Den højtstående repræsentant kom derefter ind på Moskvas skyggeflåde og bebudede mere robuste europæiske reaktioner mod den og bedre koordinering.

Endelig underrettede den højtstående repræsentant Rådet om, at 26 medlemsstater indtil videre har forpligtet sig til at blive parter i den særlige domstol for aggressionsforbrydelser mod Ukraine.

Forbindelserne mellem EU og den indopacifiske region

Rådet havde en drøftelse om forbindelserne mellem EU og den indopacifiske region og godkendte to sæt konklusioner om henholdsvis Indien og den indopacifiske region.

Denne region er en vigtig partner for Den Europæiske Union. Tilsammen tegner vi os for mere end 70 % af den globale handel med varer og tjenesteydelser. I næste måned er vi værter for ministerforummet mellem EU og den indopacifiske region i Bruxelles, som vil samle omkring 80 delegationer og gøre det til en af de største diplomatiske forsamlinger i Europa i år. Dette afspejler vores engagement i et tættere samarbejde med partnere om handel, teknologi og sikkerhed.

Kaja Kallas, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og formand for Rådet (udenrigsanliggender)

Situationen i Mellemøsten

Rådet (udenrigsanliggender) udvekslede synspunkter om situationen i Mellemøsten i lyset af aftalen om første fase af den omfattende plan for at bringe konflikten i Gaza til ophør, som præsident Trump fremlagde 29. september, og aftalen om at indlede første fase af dens gennemførelse 10. oktober, hvilket omfatter en våbenhvile.

I Mellemøsten har våbenhvilen i Gaza netop gennemgået sin første store stresstest. Hamas' angreb på palæstinensiske civile og dets afvisning af at blive afvæbnet gør våbenhvilen stadig mere skrøbelig. EU er den største finansielle bidragyder til Den Palæstinensiske Myndighed og Gazas største humanitære donor. Vores grænsebistandsmission er klar til at blive deployeret.

Kaja Kallas, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og formand for Rådet (udenrigsanliggender)

Rådet drøftede, hvordan EU fuldt ud kan støtte fredsplanen, bl.a. ved at yde yderligere støtte til regeringsførelse og genopbygning. Ministrene kom også ind på de foranstaltninger, som Europa-Kommissionen har foreslået vedrørende Israel.

Våbenhvilen har ændret konteksten, hvilket står klart for alle. Medmindre vi ser reelle og vedvarende forandringer på stedet, herunder at mere bistand når frem til Gaza, er truslen om sanktioner imidlertid fortsat på bordet.

Kaja Kallas, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og formand for Rådet (udenrigsanliggender)

Andre drøftelser og afgørelser

Under aktuelle sager kom den højtstående repræsentant ind på Republikken Moldova og resultatet af det nylige valg, som viste en stærk støtte til en europæisk fremtid. Rådet drøftede erfaringerne fra valget og blev enigt om at iværksætte et initiativ, der har til formål yderligere at modernisere valgobservationsmetoderne.

Den højtstående repræsentant omtalte situationen i Georgien og opdaterede ministrene om den seneste udvikling, bl.a. kommunalvalget 4. oktober 2025 og de igangværende demokratiske tilbageskridt. Den højtstående repræsentant understregede, at Kommissionen vil forelægge sin rapport om mekanismen til suspension af visumfritagelsen senere på året, så ministrene får mulighed for at overveje fremtidige foranstaltninger.

Rådet blev orienteret om situationen i Sudan og godkendte konklusioner om situationen i landet.

Rådet godkendte konklusioner om opgradering af det strategiske partnerskab mellem EU og FN om fred og sikkerhed: fælles prioriteter 2025-2028.


Ministermøde om tværregional sikkerhed og konnektivitet

Efter samlingen i Rådet (udenrigsanliggender) indkaldte den højtstående repræsentant sammen med kommissærerne Marta Kos og Jozef Síkela til et ministermøde om tværregional sikkerhed og konnektivitet.

Mødet samlede ministre fra EU og landene i Det Østlige Partnerskab, ved Sortehavet og i Centralasien med det formål at fremme en tværregional konnektivitetsdagsorden og styrke den regionale stabilitet i fællesskab.

Ministermødet bestod af to seancer: en, der fokuserede på sikkerhed, stabilitet og modstandsdygtighed i Sortehavsregionen, med deltagelse af EU's medlemsstater, Armenien, Aserbajdsjan, Republikken Moldova, Tyrkiet og Ukraine, og en anden, der samlede EU's medlemsstater og landene i Det Østlige Partnerskab, ved Sortehavet og i Centralasien og fokuserede på fælles muligheder og udfordringer i forbindelse med tværregionalt konnektivitetssamarbejde.

Mødedokumenter

Resultatdokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Udenrigsanliggender

Se flere møder

Seneste gennemgang: 27. oktober 2025